af Dorte Ellesøe Hansen

Ved 20-tiden om aftenen den 8. oktober 1957 kunne forbipasserende på Kgs. Nytorv pludselig se projektørerne blive tændt på hotel d’Angleterres tag, og et naziflag gå til tops. Politiet trængte hurtigt op på taget, men fik kun flaget ned med stort besvær. Det var surret fast med ståltråd, linerne var kappet over og flagstangen smurt ind i grøn sæbe.
Hvem stod bag denne demonstration og hvad var anledningen?

En række højtstående NATO-officerer var inviteret på officielt besøg til Danmark og startede i København, hvor de skulle forhandle med forsvarsstyrelsen. Herefter ville turen fortsætte til NATOs hovedkvarter i Oslo, og på hjemvejen var planlagt et besøg hos Den danske Kommando i Holsten. Spørgsmål som en evt. ændring af grænsen mellem NATO's nord- og centralregion og et forestående dansk-tysk flådesamarbejde var led i drøftelserne.
Blandt disse officerer var én bestemt, hvis visit bragte sindene i kog og blev betragtet som en hån mod danske modstandsfolk, nemlig den tidligere tyske general Hans Speidel.
Fra socialdemokratisk side var der sagt god for ham, for han blev aldrig nazist, havde reddet Paris fra ødelæggelse, været impliceret i sammensværgelsen mod Hitler og var selv blev fængslet.
Men kommunisterne så noget anderledes på det, og protesterne mod Speidels besøg var startet flere dage i forvejen. I nætternes løb var plakater ulovligt sat op på gader og jernbanebroer, mens plankeværker og husmure var blevet overmalet med opråb. Ifølge politivedtægten måtte der kun opklæbes plakater på plakatsøjler, og politiet havde af den grund kunne anholde et par unge. Nogen dom blev det nok aldrig til, for Danmarks Kommunistiske Ungdom, som havde udgivet plakaterne, henholdt sig til, at opklæberne havde fået de rette instrukser.
At Hans Speidel netop skulle overnatte på hotel d’Angleterre, som under besættelsen var blevet beslaglagt af værnemagten og havde huset adskillige tyske officerer, har måske været medvirkende årsag til den opfindsomme demonstration på taget.  Mens alt dette skete var han selv til middagsselskab hos forsvarschefen på kasernen i Jægerborg, og skulle efter sigende først have hørt om det næste morgen!
Kilder: Politiken, Land & Folk samt en række uidentificerede avisudklip fra dagene omkring begivenheden