• Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer.
• Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor.
• Forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.

Pris: Materialet er gratis, dog betales et porto- og ekspeditionsgebyr.
Klassetrin: 7.-10. klasse
Periode: Kan bestilles fra 3. september 2010

Elevopgaver til materialet "Kvinders valgret – frihed, lighed og stemmeret"
Opgavehæftet indeholder seks opgaver, som eleverne kan arbejde med i forbindelse med materialet "Kvinders valgret – frihed, lighed og stemmeret". Opgaverne veksler mellem åbne spørgsmål, der kræver, at eleverne reflekterer og forholder sig selvstændigt til opgaverne, og lukkede spørgsmål der stiller krav til den faktuelle viden, de har erhvervet sig i forbindelse med materialet.

Kodeordet i tipskuponen er "Demokrati".

Er der forskel?
Er der forskel? Er en opgave der ligger op til en diskussion omkring køn og aktuelle problemstillinger knyttet hertil.

Eleverne får præsenteret en række udsagn, som de skal forholde sig til og erklære sig enige og uenige i. Da eleverne senere skal kunne argumentere for deres synspunkt, kan det være en fordel at bede dem om at skrive 1-2 argumenter ned ved hvert udsagn.

Når eleverne individuelt har taget stilling til de forskellige udsagn, skal de inddeles i grupper, hvor de diskuterer de enkelte udsagn og deres holdninger. Eleverne skal her argumentere for deres valg af synspunkt og dermed træne deres evne til at argumentere.

Der vil være oplagt at forsøge at arbejde med forskellige gruppesammensætninger og øvelser: F.eks. at lade eleverne forsøge at argumentere for et synspunkt de er uenige i, at dele grupperne så der er klart mindretal eller flertal for bestemte synspunkter, at lave en form for rollespil, hvor eleverne skal agere som politikere, kvindesagskæmpere etc. i en paneldebat etc.

Guide til kildekritik
På hjemmesiden er det muligt at downloade forskellige kilder, der relaterer sig til materialets tematikker på forskellig vis.
Kildeguiden er en kort introduktion til de mest centrale begreber knyttet til kildekritik.
Ud over at introducere eleverne for centrale begreber giver kildeguiden også letforståelige forklaringer på disse begreber.

Til sidst opstiller kildeguiden en række kontrolspørgsmål, som eleverne bør forholde sig til, når de læser/arbejder med kilder i historieundervisningen.

Klassens egen demokratibibliografi
Klassens egen demokratibibliografi er et oplæg til en bibliografi, som eleverne kan lave løbende i historieundervisningen. Når eleverne har beskæftiget sig med et emne, personer, foreninger eller andet, der relaterer sig til begrebet "Demokrati", kan eleverne udfylde en side, der fortæller noget om emnet, personen, foreningen etc.

Formålet med en sådan bibliografi er dels at give eleverne et samlet overblik over de emner, personer, foreninger etc., som klassen har arbejdet med og dels at give dem en indsigt i selve begrebet demokrati og det, der følger med.

I opgaven her er der en skabelon til, hvordan opslagene i bibliografien kan se ud. Skabelonen er på en A4- side, hvor de fire punkter stiller krav til både elevernes faktuelle viden og deres refleksionsevne.  I opgaven er de personer og foreninger, de præsenteres for i hæftet "Kvinders valgret – frihed, lighed og stemmeret" angivet, så eleverne kan tage udgangspunkt i disse, når de udfylder skabelonen.

Kontrafaktisk kvindehistorie
Formålet med at arbejde kontrafaktisk i historieundervisningen er at vise eleverne, at historien ikke har et nødvendigt forløb som det ofte præsenteres i historiebøger, men at historien kunne have udviklet sig anderledes, og at personer, foreninger og bevægelser kan bidrage til at ændre historiens gang.

Et emne som kvinders valgret er oplagt til at bruge i en kontrafaktisk sammenhæng, da der i høj grad var en række personer og foreninger der bidrog til gennemførelsen og accepten af valgret til kvinder.

I opgaven her lægges der op til at eleverne skal forholde sig til, hvordan det danske samfund ville se ud i dag, hvis kvinder ikke havde fået valgret, men det vil også være oplagt at eleverne skal forsøge at sætte sig ind i datidens fremtrædende kvindesagskæmpere og de handlemuligheder, disse havde, da de begyndte at kræve valgret til kvinder.

Kontrafaktisk historieundervisning kræver en del af både lærer og elever, og det vil derfor være en fordel, at eleverne arbejder med spørgsmålene i fællesskab, men også at man gennemgår et par af spørgsmålene i plenum, inden gruppearbejdet går i gang.

Lærervejledning til undervisningsmaterialet
I lærervejledningen er der til hvert af materialets overskifter og tematikker en kort baggrundsartikel, der kan give inspiration til perspektiveringer og videre arbejde med emnet.

Prøveoplæg "Kvinders valgret"
Prøveoplægget "Kvinders valgret" lægger op til en beskrivelse af kønsrollerne i 1800-tallets Danmark, en diskussion af årsagerne til, t kvinderne blev udelukket fra politisk deltagelse og afslutningsvist får eleven mulighed for at perspektivere emnet op til nyere tid. Der er altså en taksonomisk udvikling i spørgsmålene, og der er ligeledes fire kilder, hvoraf de to er bearbejdet.

Oplægget kan bruges direkte til prøven eller som led i en prøveeksamen. Bemærk i den forbindelse, at vi på hjemmesiden har flere prøveoplæg.

Prøveoplæg "Kvinderollen"
Prøveoplægget "Kvinderollen" lægger op til en beskrivelse af kvinderollen set gennem de sidste 100 år, en diskussion af og forklaring på den ændring kvinderollen har gennemgået i perioden, og afslutningsvis en perspektivering til de kønsrelaterede problematikker eleven oplever i dag. Der er altså en taksonomisk udvikling i spørgsmålene, og der er ligeledes fire kilder hvoraf kilde nr. er bearbejdet og kilde nr. 3 er forkortet.

Oplægget kan bruges direkte til prøven eller som led i en prøveeksamen. Bemærk i den forbindelse, at vi på hjemmesiden har flere prøveoplæg.

Quiz og byt
Quiz og byt er en øvelse hentet fra Cooperative learning, der bl.a. har til formål at sikre, at alle elever er aktive og i gang samtidigt.

Øvelsen består af 24 spørgsmål og udsagn, hvor hver elev indledningsvist trækker et spørgsmål. Herefter spreder eleverne sig rundt i klassen, hvor de nu skal finde sammen med en klassekammerat stille hinanden deres spørgsmål, respondere på dette og bytte spørgsmål. Herefter går de ud og finder en ny klassekammerat, hvorefter øvelsen gentager sig.

Formålet hermed at sikre, at alle elever får taletid og mulighed for at træne deres evne til at argumentere. Samtidig "tvinger" spørgsmålene eleverne til at formulere en selvstændig holdning til emnet. Lad øvelsen stå på i ca. 10 minutter, hvorefter man eksempelvis kan samle op i plenum, ved at lade nogle elever beskrive den bedste diskussion de havde, det sværeste spørgsmål etc.

Quiz
Quizzen består af 15 spørgsmål som alle knytter sig an til det stof, der gennemgås i materialet "Kvinders valgret – frihed, lighed og stemmeret". Til hvert spørgsmål er der tre svarmuligheder.

Quizzen kan bruges traditionelt som en form for evaluering af elevernes faglige udbytte, men er formuleret med henblik på, at lade eleverne tage quizzen inden arbejdet med emnet og lade dem tage den igen, når arbejdet med emnet afsluttes. På den måde får den enkelte elev mulighed for at evaluere sig selv og det faglige udbytte, vedkommende har fået gennem forløbet, hvilket er med til at synliggøre det konkrete udbytte på en positiv facon. 

Carl Plougs tale i Landstinget, 1888

Kvindesagsforkæmperen Elna Munchs tale fra 1913

Leder i Social-Demokraten, 4. oktober 1878

Socaldemokratiets partiprogram, 1888 hvori ligeløn nævnes for første gang

Valgretsregler fra 1849 og frem til i dag

Bilag til rundspørge blandt folketingskandidaterne i 1918, fra Kvinden og Samfundet

Spørgeskema til folketingskandidater i foråret 1918, udarbejdet af Kvinden og Samfundet

Liste D.s kandidater ved valget i 1918

Opfordring til kvinderne om at stemme, 1918

Præsentation af Elna Munch som folketingskandidat for Det Radikale Venstre i 1918

Socialdemokratisk opfordring til husmødre ved valget i 1932

Uddrag af Socialdemokratiets kandidater i København ved valget i 1918

Plakater

Annonce fra Kvindeligt Arbejderforbund, ligeløn

Den ottearmede kvinde, Kvindeligt Arbejderforbund i 1976

Valgplakat, Socialdemokratiet 1950

Socaldemokratisk valgplakat målrettet kvinder fra perioden 1918 til 1928

Socialdemokratisk valgplakat fra 1939 målrettet kvinder

Socialdemokratisk valgplakat målrettet kvinder fra 1929