Juletræsfest på Arbejdermuseet

abm logo

Pressemeddelelse

Juletræsfest på Arbejdermuseet

Søndag den 8. december kl. 14 inviterer Arbejdermuseet til stor juletræsfest for alle børn!
Arbejdermuseets historiske festsal har i næsten 100 år dannet ramme om legendariske juletræsfester for arbejdernes børn. Nu kan du selv være med, når vi genopliver den gamle tradition. Nissemor og nissefar vil underholde, spille op til dans og lege de gamle julelege med børnene omkring det store, flotte juletræ pyntet med kugler, hjerter og meget mere.
Bliver det for meget med løjerne, kan man tage sig en pause undervejs og klippe historisk julepynt fra 50’erne ved bordene i salen.


Juletræsfest Juletræsfest


Arrangementet er gratis for børn under 18 år, mens voksne skal betale entré til museet.
Reserver plads på museets hjemmeside.

Her juler vi også:
Museets butiksgade fra 1950'erne er fint julepyntet med granguirlander, og butikkerne lokker med både bløde og hårde pakker til mor, far og børnene.
I biografens udhængsskab reklameres for tidens populære julefilm 'Far til 4 i byen', hvor Lille Per kommer til julebal i nisseland.
I familien Hansens lejlighed fra 1950'erne er i anledning af julen pyntet op med nisselandskab, kravlenisser og anden tidstypisk julepynt. I køkkenet har fru Hansen gjort klar til julebagning og i dagligstuen er juletræet netop kommet ind og alle kasserne med spændende julestads er hentet frem fra gemmerne.
Kaffebaren sælger gammeldags julegodteposer og serverer varm chokolade og hjemmebagte julesmåkager.
Her kan børn også få et JULEPAS og løse små opgaver om julen hos Familien Hansen og bagefter få en lille overraskelse.
I Museumsbutikken finder du sikkert årets julegave! Butikken bugner af gammeldags julepynt, fx kravlenisser, udklipsark, julekalendere og der er masser af gode gaveidéer.


Juletræsfest i Folkets Hus
Karikaturtegneren Anton Hansen (1891-1960) elskede som barn at komme i det nu nedrevne Folkets Hus i Rejsbygade på Vesterbro. Han malede det glade og stemningsfulde billede af Vesterbro-børnenes juletræsfest o. 1930.


Anton Hansen: Juletræsfest i Folkets Hus

Anton Hansen: Juletræsfest i Folkets Hus (4339x3448 px)


Anton Hansen var vokset op under meget små kår og kom tit i Folkets Hus sammen med sin far. Forsamlingssalen dannede ramme om mange slags arrangementer: politiske møder, fagforeningsmøder, men også teater, dans og fester for børn og voksne.

I bogen 'Drengen drømte' skriver Anton Hansen om årets højdepunkt; den socialdemokratiske vælgerforenings juletræsfest:
"I den store sal ragede en pyntet gran himmelhøjt op over balkonen og fortabte sig et sted mellem lysekronerne. Vi begyndte altid med at danse om træet og synge julesange, akkompagneret af orkestret, som siden skulle spille til ballet for de voksne. Det varede alt for længe. Nedenunder i den lille sal ventede chokoladen på lange borde og der stod bestyrelsens damer, parate til at uddele et bjerg af godteposer, mens vi hurtigt slubrede chokoladen og wienerbrødet i os. Samtidigt med godterne fik vi udleveret et stykke legetøj og det var det vi glædede os mest til. Vi elskede den gode gamle forsamlingsbygning."


Venlig hilsen
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
The Workers' Museum & The Labour Movement's Library and Archives
Rømersgade 22, 1362 København K
Tlf.: 33 93 25 75

 - - -
Ikke længere interesseret?

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies