Fra museets hyggelige kaffebar, hvor man ligesom i halvtredserne kan nyde en kop kaffe eller en sodavand og et stykke kiksekage ved de rødternede voksduge, går man ud i forretningsgaden, hvor A.C. Hansens trikotageforretning frembyder alt indenfor moderne beklædning. Udvalget består ikke mindst af tidens "nye varer" som fx nylonskjorter og cowboybukser.

Meyers Ismejeri ved siden af er en historie for sig. Overalt i landets byer kunne man finde et ismejeri, hvor man kunne købe frisk mælk, smør fra dritler (tønder) ost, æg og et stykke stangis til isskabet - forløberen for køleskabet. I København blev stangisen bragt til ismejeriet fra Krystalisværket med hestevogn.

I radioforretningen finder man de nyeste modeller af fjernsyn, spolebåndoptagere og grammofoner. Det var dog ikke før sidst i 1950'erne, at arbejderfamilier fik råd til at købe sådanne varer. Indtil da måtte mange nøjes med leje en radio på månedsbasis eller måske en støvsuger for en dag.

I forretningen kan man både sælge, købe og bytte. På et skilt ved siden af kan man se, at der på første sal ligger en "afbetalingsforretning". For at komme herop må man passere en buddreng med varer fra købmanden, der tager sig en lille pause på trappen

Modsat butikkerne hænger udhængsskabe der skal lokke kunderne til at lægge vejen forbi Holmbergs legetøj, Poulsens fotoatelier og i Atlantic Bio.

For enden af gaden på et lille torv sidder et pensionist-ægtepar på deres sædvanlige bænk. Konen ret i ryggen, parat til at gå hjem og skrælle kartofler og få middagsmaden på bordet. Manden lidt træt efter et langt liv på fabrikken.

I den første del af 1950'erne var det stadig økonomisk smalhals, der prægede samfundet. Der blev ikke bygget mange nye boliger, og for unge mennesker kunne det være svært at finde et sted at bo.

I halvtredserlejligheden bor familien Hansens 5 medlemmer i en 2-værelses lejlighed. Familien består af Hr. Hansen, murerarbejdsmand og fru Hansen, som er udlært frisør og arbejder hjemme i dagligstuen. De har tre hjemmeboende børn: Den ældste dreng er autolærling, pigen butiksmedarbejder og de deler værelse med familiens yngste baby. Forældrene sover på sovesofaen inde i stuen.

Trods de snævre boligforhold, afspejler lejligheden dog også, at man i løbet af 1950'erne fik lidt flere penge mellem hænderne. Der er en del nyindkøbte møbler i teaktræ i stuen, lamper i moderne farver osv. Nyeste mode anno 1955. På den måde følte mange, at de endelig kunne vende ryggen til 30ernes krise og 40ernes krig og trange tider.

To arbejdspladser

Efter torvet, som ligger for enden af butiksgaden er der udstillet to arbejdspladser fra 1950'erne: Et autoværksted og en byggearbejdsplads.

1950'erne var en brydningstid indenfor byggeriet. Der kom gradvist flere maskiner og produkter, som fx hejse, hydraulik, byggeplader og elementer, som gjorde arbejdet på byggepladsen mindre fysisk krævende og farligt.

På de mindre byggepladser var stilladserne dog fortsat af træ, murstenene skulle bæres på ryggen og mørtlen blandes ved håndkraft. Det var murerarbejdsmændenes opgave, og hvert sjak af uddannede murere havde sine arbejdsmænd.

Mere fritid til arbejderfamilierne

Arbejderfamilierne fik gradvist mere fritid. Ferieloven fra 1938 havde for første gang sikret alle danske arbejdere ret til to ugers ferie om året, og i 1957 blev den ugentlige arbejdstid sænket fra 48 til 44 timer.

Det gav ikke kun plads til flere fritidsfornøjelser, som sport og strandture, men til egentlige ferier. De blev holdt på egen hånd ved teltpladser eller, hvis man havde råd, i organiseret form gennem Dansk Folkeferie i en af de mange feriebyer, som blev bygget over hele landet.

• Booking: 1950'erne, hverdage kl. 10-16
• Booking: 1950'erne, weekend kl. 10-16
• Booking: 1950'erne, weekend kl. 10-16