Arbejdermuseet Priser og adresse

Åbningstider og priser

Åbent alle ugens dage:
kl. 10-16

Telefonliste

Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Forside
Forstadens stemmer - Gratis forløb Udskriv Email
Beskrivelse

Hvad er et hjem? Og hvad er en bolig? Forstaden er på mange måder udtryk for hvad det gode liv var i 1950'erne. Ved at sætte fokus på ideerne og tankerne bag forstaden formidler vi en særlig periode, hvor temaer som velfærd og forestillinger om det gode liv for alvor kommer til udtryk.

selvbygger-150 broendby-strand-150
 

Hvad kan forstæder fortælle os om en særlig periode i dansk historie og dansk litteratur? Hvilke historier ligger der gemt i vores egne forstæder? Hvem flyttede til forstaden? Og hvem er det egentlig der bor i forstaden i dag?

Gennem forskellige forfatteres skildringer af livet i forstaden skal eleverne lære at differentiere
holdninger og indtryk af forstaden gennem tiden. Vi skal bl.a. arbejde med Dan Turèll, Inger Christensen, Tove Ditlevsen og Nik & Jay.

Målet med forløbet er, at eleverne kan omdanne de indryk, oplevelser og sansninger udstillingen og forløbet giver dem i deres eget æstetiske, litterære sprog. Eleverne egne skriftlige produkter placeres efterfølgende i udstillingen, og eleverne bidrager derigennem til udstillingens debat og dialog.


Kompetenceområder, forløbet understøtter 

Dansk

•    Oplevelse og indlevelse
•    Fortolkning

Historie
•    Historiebrug

Varighed: Cirka 90 minutter.  
Pris: Gratis
Klassetrin: 7.-10. klasse
Periode: 5. februar - 27. marts 2015

 
Booking

For at kunne booke dette undervisningsforløb skal du være registreret bruger og logge på hjemmesiden.



Forstadens stemmer
Mandag - Onsdag - Fredag

Lærervejledning

Ideer til hvordan du kan arbejde videre med forstaden

Forstaden anno 2015
Særudstillingen 'Forstaden - elsket og udskældt' på Arbejdermuseet handler om den overbefolkede by, som forstaden var et af svarene på, visionerne for forstaden, hjemmet i forstaden samt livet mellem husene på vejene, i indkøbscentret og f.eks. på legepladsen.
Her kan I finde inspiration til at arbejde med forstaden i undervisningen.

Personlige fortællinger
I kan arbejde med fortællingen om 'min by' eller den historiske udvikling af det område eller den by I bor i. Her er det oplagt at fotodokumentere eller små videoer der viser kvarteret. Kan I måske bruge det lokale arkiv? Dansk Arkitektur Center har udviklet et undervisningsmateriale til at analysere byens rum ”Rundt om hjørnet”, find det på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside.

Flugten fra byen
På Arbejdermuseets hjemmeside  kan I hente undervisningsmateriale, der beskriver arbejdernes forhold i byen omkring år 1900. Ud fra disse materialer kan I diskutere hvad det nye liv i forstaden indebærer i forhold til det gamle liv i byen. I icon En familie flytter til byen og icon Familiens Liv og Hverdag år 1900.

Drømmen om det gode liv
Boligstandarden blev for alvor forbedret op i gennem det 20. århundrede. For eksempel blev minimum et toilet med bad standard modsat tidligere tiders lokum i gården og fælles soveværelse til hele familien blev til private rum til voksne og børn. Samtidig betød den generelle bedre velstand, at det store flertal fik mulighed for at realisere drømmen om den gode bolig. Nu blev boligen for alvor et sted, hvor mennesker kunne realisere sig selv og det gode liv.
På www.forstaden.nu kan I finde fotos, interviews og meget mere kildemateriale til, at belyse hvilke visioner der lå til grund for etableringen af forstaden.

Skriv videre
Kan Inger Christensen, Dan Turèll eller Nik & Jay fortælle noget om forstadslivet? Brug gerne forfattere som enten hylder eller kritiserer forstaden i deres litterære værker. I kan arbejde med at skrive jeres egen fortælling og fremstilling af forstaden og forstadslivet. Hvem bor der? Hvordan er det at leve der? Hvor ser I jer selv bo om 20 år?


 
 
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies