|
 I tiden omkring år 1900 er mælkedrenge en fast del af gadebilledet. I arbejderhjemmene er mælkedrengenes indtægt, et velkomment tillæg til en trængt økonomi. Drengenes status derhjemme er betydelig i en tid med tilbagevendende arbejdsløshedsperioder blandt voksne. Der er drengenes løn en ekstra sikkerhed for de enkelte familier.
Mælkedrengenes arbejde
I 1878 BLIVER KØBENHAVNS Mælkeforsyning oprettet og dermed er mælkevognene med en kusk og en fem-seks medhjælpende drenge en fast del af gadebilledet. Drengene starter allerede i 8 - 9 års alderen som medhjælpere hos deres ældre søskende. Nogle børn går kun i skole om eftermiddagen, så de møder på mejeriet kl. 5.00-6.00 og arbejder hele formiddagen for derefter at starte i skolen kl. 13.00.
DET ER HÅRDT ARBEJDE i al slags vejr, hvor for lidt søvn og mange prygl og eftersidninger i skolen hører til dagligdagen: "...jeg havde en broder, der var 2 år ældre end jeg, som var mælkedreng for "Trifolium" Mælkeforsyning og jeg hjalp ham så godt jeg kunne, trods mine godt 8 år og lille og spinkel var jeg, det var svært vinterdage kl. 5 om morgenen, med de kolde flasker, når jeg så kom i skolen om Morgenen og sad ved siden af den varme Kakkelovn, faldt jeg gerne i Søvn..."
Myndighederne og skolelærerne er meget opmærksomme på problemet.
MÆLKEDRENGENE ER DEN MEST omdiskuterede gruppe af børnearbejdere omkring 1900-tallet: "Om Vinteren kan det ogsaa være meget drøjt især for de smaa Drenge, som nu ofte hyres herude, efter der er kommet flere Store Mælkeforsyninger, naar de i klingende Frost maa hænge paa en Vogn ved Nattetide eller løbe med vaade Hænder, mange Gange fulde af Frostknuder og aabne Saar, saa man maa vel sige, at den gode Løn, som frister Forældrene, gives der et dyrt Vederlag for."
Skolen og lærernes syn på mælkedrenge
LÆRERNE ER STÆRKT UTILFREDSE med det tiltagende børnearbejde. Det er navnlig mælkedrengene, som lærerne har en bekymret holdning til. Det er der flere gode grunde til: For det første kan mælkedrengene ikke følge med i undervisningen, hvis de i det hele taget kan holde sig vågne. Og for det andet er der problemer med drengenes opførsel.
En lærer fra Frederiksberg siger på et lærermøde i 1908: "...Mælkedrenge, blege, forasede og forkvaklede. De gaar til Bageren med deres Drikkepenge, spiller Klink med mere.
MÆLKEDRENGENE HAR FOR mange Penge mellem Hænderne. Der bliver trukket fra i deres Løn, naar de slaar noget itu, deraf følger, at de stjæler fra hinanden og slaas...Vi Lærere skal ikke blive trætte af at raabe mod denne Uskik." Det er også svært for lærerne, at styre de bevidste mælkedrenge, der er har stor status derhjemme, fordi de bidrager til hjemmets økonomi. Mælkedrengene har ikke den store respekt for skolen og lærerne, som de sagtens kan undvære efter en lang arbejdsdag: "Vi vil ha´ fri - vi vil ha´ fri, ellers laver vi svineri," bliver der råbt i skolegårdene.
Det var ikke kun mælkedrengene der arbejdede om morgenen før skoletid. Af og til skete det at en elev faldt i søvn i timerne, og så blev læreren sur
"I SKOLEN PJÆKKEDE vi den tit. Så kom skolebetjenten hjem og truede os med værgerådet, hvis vi ikke kom i skole. Lysten til at gå i skole var ikke stor efter en arbejdsdag på 7 timer," erindrer en tidligere mælkedreng.
Forældrenes holdning til drengenes arbejde
I HJEMMENE ER MÆLKEDRENGENES indtægt, et velkomment tillæg til en trængt økonomi. Drengenes status derhjemme er betydelig i en tid med tilbagevendende arbejdsløshedsperioder blandt voksne. Der er drengenes løn en ekstra sikkerhed for de enkelte familier.
En mælkedreng fortæller, at da hans mor først havde forsonet sig med, at han havde forladt tobaksfabrikken til gavn for mælkedrengearbejdet, skaber det store forandringer i hjemmet:
"HUN SPURGTE OM IKKE jeg kunde skaffe min Bror med ogsaa og det lykkedes. Nu var vi to kom vi jo hjem med 15 Kr. tilsammen + Drikkepenge og min Far kunde tage sig en extra Baier der var lige frem højvande...Mor fik storhedsvanvid (og) købte en hat til far..." Det er tydeligt, at børnenes indtægter spiller en betydelig rolle i mange familiers økonomi. Derfor kan en lovstramning om begrænsning af børnearbejde i sidste ende påvirke mange familiers samlede indtægt - i den forkerte retning.
I mange familier var de penge børnene tjente nødvendige for familien, og af og til blev der råd til en ekstra øl til far
MEN DET ER IKKE KUN forældrene der ikke er begejstret for en strammere børnelovgivning: Fattigvæsenet i København frygter også for en strammere lovgivning, der vil resultere i en stigning af familier, som vil søge offentlig hjælp, hvis børnenes bidrag til hjemmets økonomi bortfalder.
Lovgivning om mælkedrengearbejdet
FABRIKSLOVEN FRA 1901 medfører forbud mod børnearbejde op til 12 år samt en begrænsning af børns arbejdstid til 5 1/2 time pr. dag. I løbet af 1890´erne stiger antallet af arbejdende skolebørn voldsomt. Det er særligt drenge fra fattig- og halvdagsskolerne, som arbejder samtidig med at de også skal gå i skole. Denne udvikling skræmmer lærerne - særligt i hovedstaden. Ligesom deres kolleger andre steder i landet håber de, at børnearbejdet snart ophører, da det forhindrer børnene i at få en normal skolegang.
I 1899 BLIVER DER VEDTAGET en ny skolelov, men det er børnene fra byerne der derved kommer mere skole. Lærernes frustration kommer til udtryk ved, at de får deres forening, Lærerforeningen, til i 1898-99 at gennemføre den første landsdækkende undersøgelse af skolebørns arbejde. Derved ønsker de at dokumentere, at der er et klart behov for at regulere skolebørns erhvervsarbejde.
Fabriksloven fra 1901 - eller mere præcist: Lov om Arbejde i Fabrikker og dermed ligestillede Virsomheder samt det offentliges Tilsyn dermed
I 1903 KOMMER FORBUDET mod, at drenge går med mælk om søndagen, og otte år efter lægger skolevæsenet på Frederiksberg om fra halvdags til heldagsskole, hvilket gør det umuligt at anvende store skoledrenge til mælkedrengearbejdet. I 1918-19 følger København efter og reviderer sine vedtægter og introducerer heldagsskolen.
|
Lidt arbejde skader ikke 
