Spanien - Hold ud
1. maj 1937 havde den spanske borgerkrig som dominerende tema. I den socialdemokratiske bevægelses resolution opfordredes til at demonstrere imod krigen, imod fascismen og nazismen, som den havde givet sig udtryk i Tyskland, Østrig og nu i dens opgør mod en lovlig valgt spansk regering. Kommunisterne tilsluttede sig parolen og deltog i en enhedsdemonstration med socialdemokraterne såvel i København som i provinsen. Det gav rekord deltagelse mange steder, men det betød ikke borgfred mellem socialdemokrater og kommunister. Socialdemokraterne var skeptiske over for den ny kommunistiske folkefrontstrategi. Kommunisme var som nazisme og fascisme for diktatur, hvorfor enhed og folkefront kun tjente til at underminere Socialdemokratiet. Ved 1. maj-møderne i 1938 var borgfreden slut. Kommunisterne beskyldte socialdemokraterne for ikke at have bekæmpet fascismen aktivt nok.

50 års jubilæum
50 året for 1. maj skulle markeres med bravur. Både socialdemokrater og kommunister skulle bevæge sig gennem byen i demonstration særskilt, for igen at mødes i Fælledparken. Forsamlingen på 100.000 måtte i 1939 bevæge sig i mudder og ælte, regn og kulde. Mere fast grund under fødderne havde en lille skare nazister på 11 på Blågårds Plads. De blev drevet væk med æg og kartofler og endte i sammenstød på Dr. Louises bro. Nazisterne havde første gang holdt 1. maj i 1938 med samme resultat.

1. maj under besættelsen
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Hitler-Tyskland. Alle 1. maj-møder og demonstrationer blev derfor aflyst. Selv om det var muligt at afholde indendørsmøder blev stort set alle arrangementer aflyst. Kun radioen markerede 1. maj-dagen, men undlod at spille "Internationale". LO's formand holdt 1. maj-talen med en opfordring til at acceptere samarbejdspolitikken og "rykke tættere sammen". I 1941 og 1942 genoptog man 1. maj-møderne, men som indendørs arrangementer. I København benyttede man Idrætshuset, Tivolis koncertsal og forsamlingshusene. I 1942 og 1943 navnlig K.B. Hallen og Forum. I 1944 og 1945 blev der ikke afholdt 1. maj-møder i den store traditionelle stil. Derimod afholdt de mange foreninger møder kamufleret som forårs-fester.
Kommunisterne afholdt ikke 1. maj i 1940, men gennemførte et offentligt møde i K.B. Hallen 1. maj 1941. Ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen af 1939 gjorde det svært for danske kommunister at tage afstand fra den tyske besættelsesmagt. Krigen var et opgør mellem kapitalistiske magter og England havde derfor samme ansvar for krigen som Tyskland. Denne parole var udstukket af den kommunistiske verdensorganisation, Komintern, og den forhindrede danske kommunister i anti-nazistiske holdninger. Da Hitler angreb Sovjet i juni 1941 måtte kommunisterne gå i illegalitet og internering. 1. maj-møderne i resten af besættelsesårene blev derfor markeret med slagord malet på husmure "leve den 1. Maj - ned med nazismen". De danske nazister afholdt 1. maj møde i 1943 og 1944. Det skete som aftenmøder gennem organisationen "Det danske arbejdsfællesskab". Møderne tiltrak dog ikke over 2500 deltagere.