[1. gang publiceret i ABA Årsskrift 1989/90, ABA 1991, s. 8-13, Download som pdf-fil].

I Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv kan man finde en samling af originaltegninger fra begyndelsen af det 20. århundrede. Materialet har været uregistreret, gemt i nogle kasser der egentlig ikke var beregnet til opbevaring af sådanne tegninger. Grunden hertil er manglende ressourcer til at tage fat i det lidt vanskelige registreringsområde. Tegningerne er ikke afleveret til ABA som en samling. En del er benyttet som illustrationer i Socialdemokratiets jubilæumsskrift fra 1921 og i 'Ravnen' og må således stamme fra en aflevering fra enten Forlaget Fremad, Socialdemokratiet eller Social-Demokraten.

---

I efteråret 1999 blev der udarbejdet en registreringsmetode, som skulle dække billedarkivets behov og samtidig tage hensyn til materialets specielle (kunstneriske) karakter. Opbevarings- og registreringsmetoden blev udviklet under rådgivning af Arbejdermuseet, og en fremtidig edb-registrering er medtænkt i den færdige registrant.

En kunstner, hvis materiale er blevet registreret, er Djalmar Christofersen. ABA er i besiddelse af omkring 50 tegninger, mest vignetter. Christofersens tegninger var meget udbredte ved århundredskiftet, hvor han lavede satiriske indlæg til 'Ravnen' og fremstillede vignetter til avisen 'Social-Demokraten'. Det var i høj grad forbløffende under registreringen at se den store udbredelse, tegningerne havde haft på den ene side, samtidig med at der på den anden side næsten ikke fandtes nogle oplysninger om hans person. ABA fandt dog frem til nogle informationer, bl.a. via Social-Demokratens arkiv.

Djalmar Christofersen blev født i 1867 i København og uddannet til telegrafist. Han havde ingen uddannelse inden for den etablerede kunstverden, hverken fra en tegneskole eller akademi, men var autodidakt, hvilket var et typisk kendetegn for kunstnere inden for arbejderbevægelsens institutioner. Starten som tegner går helt tilbage til 1880'erne. Et værk med titlen: 'Scener fra naverlivet for snedkere', som befinder sig på Københavns Bymuseum, dateres til 1890. Århundredskiftet er tilsyneladende Christofersens mest produktive periode, idet næsten hver udgave af arbejderbevægelsens satiriske ugeblad 'Ravnen' er forsynet med hans billeder. Bidragene til bladet aftager efter nogle år, fordi han bliver fast medarbejder ved 'Social-Demokraten'. I ca. 25 år er han det 'fotografiske øje' for avislæserne og påvirker på sin måde samtidens forestillinger om begivenhedernes gang. Aviserne var som det eneste massemedie på det tidspunkt i højere grad end i dag med til at præge folks holdninger og syn på omverdenen. Set i en kultur- historisk sammenhæng får vignetter således en særlig betydning. De viger senere for den fotografiske teknik, som vinder indpas i 'Social-Demokraten' efter første verdenskrig. Skønt Christofersen var meget alsidig i sin  produktion som bladtegner, blev han aldrig en del af den etablerede kunstverden og var dermed dømt til glemsel for de næste generationer. Ikke engang deltagelsen i et par udstillinger på Charlottenborg i 1922 kunne ændre på det.

Fra midten af 1920'erne tabes de få spor, der findes af Christofersen. Han fik mavesår og blev opereret på Rigshospitalet i 1923. For at tjene nogle penge bede  kan udføre, mens han er på rekreation i Jylland. I 1924 forlader han sin lejlighed på Amager, og her ophører så de sidste livstegn, vi har fra Christofersen. På det tidspunkt var vignet og karikaturtegninger blevet overtaget af Anton Hansen og Hans Bendix, som tilhører en anden generation af bladtegnere, hvis efterladte arbejder led en bedre skæbne end Christofersens.

Med registreringen af Djalmar Christofersens tegninger er der blevet kastet lys over en af datidens betydelige skikkelser inden for tegnekunsten.