Foredrag: Working poor - udfordringerne fra øst Tirsdag 31. maj kl. 17 i Arbejdermuseets Festsal
Er østarbejderne en trussel mod det danske arbejdsmarked og velfærdsstaten? Hvilke udfordringer står danske arbejdere og den danske fagbevægelse overfor på byggepladserne?I dag kan du lige så vel støde ind i en tysker, som i en polak eller en rumæner i de byggesjak, der går på landets byggepladser til lønninger langt under de danske. Det skyldes de sidste ti års udvikling i Tyskland, hvor lønpresset er blevet så højt, at ét job ikke længere er nok til at forsørge en familie. Spørgsmålet er, om det er en situation, vi kan komme til at opleve i Danmark også?
Kom til foredrag med murersvend, fagforeningssekretær i 3F og debattør Mattias Tesfaye. Igennem sit virke i bl.a. 3F, Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening ser han dagligt konsekvenserne af den stigende anvendelse af billig udenlandsk arbejdskraft i byggesektoren.
Tesfaye vil fortælle om udfordringerne for fagforeningerne og for de danske arbejdere, som står som de store tabere i lønkonkurrencen.
Arrangementet er en del af en foredragsrække i anledning af Arbejdermuseets aktuelle særudstilling A TASTE OF EUROPE - Østarbejdere i dansk landbrug.
Inden debatten vil der være adgang til særudstillingen, hvor man bl.a. kan få indblik i livet for de to østeuropæiske landarbejdere Inga og Teodora, der begge har måtte efterlade børn og familie i hjemlandet for at tjene penge i Danmark.
Foredraget er gratis, men der betales entré til museet. Der skal ikke bestilles billet.
Dit abonnement: [SUBSCRIPTIONS]
'
Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.