En ulmende ild

Revolutionen i Finland var resultat af en broget historie, hvor en lang række historiske og sociale konflikter forstærkede hinanden. Udkommet var katastrofalt.

Befolkningen var splittet sprogligt og socialt mellem den traditionelt indflydelsesrige svenske minoritet og den finsk-talende majoritet, som gradvis vandt indflydelse. Men befolkningen var også splittet mellem land og by, hvor konflikten stod mellem det besiddelsesløse by- og landproletariat og et borgerskab, der sad tungt på den økonomiske og politiske magt.

Første Verdenskrig og begivenhederne i Rusland medførte en udpræget mangel på fødevarer i Europa, og Finland var særlig hårdt ramt.
I efteråret 1917 gik en strejkebølge, der endte i en generalstrejke, hen over landet. Arbejdsgiverne organiserede sig i militære beskyttelsesværn, mens arbejderne organiserede et ordensværn.
Da rygterne om en generalmobilisering på hvid side nåede de røde, begyndte man at besætte offentlige kontorer. Kursen var sat mod en egentlig borgerkrig.

Strejke

Strejke i Helsingfors (Helsinki) 1917, Senatstorget.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Strejke

Strejke i Helsingfors (Helsinki) 1917, Senatstorget.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

1. maj-optog i Viiala 1917

Arbejderbevægelsen styrkedes i årene efter 1905 som et resultat af den Russiske Revolution og generalstrejken i Finland. Ved valgene i 1916 fik Socialdemokraterne parlamentarisk flertal.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Arbejdere samles i Helsingfors (Helsinki) 1917

Det finske arbejderforbund voksede dramatisk i 1917, og i november 1917 organiseredes en strejke for bl.a. at opnå en ottetimers arbejdsdag. Skønt strejken kun varede få dage, og kravene blev imødekommet, inficerede den yderligere de indre forhold i Finland.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Kartoffelkø i Helsingfors (Helsinki) 1918

Mangel på mad var medvirkende til arbejdernes utilfredshed i 1917. Den første opgave for Den Finske Arbejderrepublik, som blev udråbt d. 27. januar 1918, var at skaffe og transportere korn fra Rusland til at afhjælpe den akutte nød. Samtidig indførte regeringen en central fødevaredistribution med rationeringsmærker og sørgede for børn og fattige.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Tikkurilas Røde Garde

Fra marts 1917 etableres væbnede sikkerhedsværn på begge sider. De var en konsekvens af manglen på anerkendte politi- og militærstyrker i Finland. Landet havde ikke haft selvstændige væbnede styrker siden 1903, hvor Russerne overtog den militære ledelse i landet. Og politiet blev stort set afviklet i løbet af 1917.
Her ses mobilisering af Tikkurilas Røde Garde fra Vantaa fotograferet i 1918 i Tikkurilas Arbejderforbunds gård.
Foto: Artur Häggblad
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardist

En mindreårig rødgardist, Arvo Koivisto, medlem af den Røde Garde i Tyrvää.
Ukendt fotograf
© Vapriikki Fotoarkiver, Tampere

Helsingfors Røde Gardes 4. bataljons 4. kompagni

En kampgruppe i Helsingfors Røde Gardes 4. bataljons 4. kompagni. Det fjerde kompagni bestod af tidligere strejkevagter fra en tobaksfabrik. Helsingfors (Helsinki) 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardist

En stolt rødgardist fremviser sine våben i landsbyen Murole, Ruovesi Kommune.
Foto: Matti Luhtala
© Vapriikki Fotoarkiver, Tampere

Hvidgardisternes ordens- eller sikkerhedsværn

Også på den hvide side etableredes ordens- eller sikkerhedsværn. Tilstedeværelsen af de to parters væbnede grupper bidrog til at militarisere og eskalere konflikten. Her ses tre hvidgardister i Vaasa.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet/Peter Nestler, Stockholm

Hvidgardist

Hvidgardist i Vaasa.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet/Peter Nestler, Stockholm

Russiske soldater

Russiske soldater i Vaasa afventer hjemtransport
Under Første Verdenskrig var et betydeligt antal russiske tropper placeret i Finland. Få dage før borgerkrigens udbrud forsikrede den øverstbefalende for den Røde Hær i St. Petersborg, at de russiske soldater ville blive trukket tilbage. Imidlertid foretog den finske overgeneral Mannerheim hurtige foranstaltninger for at afvæbne russerne allerede sidst i januar 1918.
Foto: Peter Nestler
© Krigsmuseet, Stockholm

Russiske soldater og finner i 1917

Russiske soldater og finner i 1917, muligvis i Kajaani. Spørgsmålet om Ruslands rolle i borgerkrigen er et af de mest følsomme og omdiskuterede. De røde modtog våben og materiel fra Rusland, men russerne trak i overensstemmelse med fredsforhandlinger med Tyskland kontinuerligt sine hærenheder ud af landet. Der deltog kun ca. 1000 russiske soldater aktivt i egentlig kamp på rød side, og da kun som frivillige under finsk kommando.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Russiske revolutionære

Russiske revolutionære ved en højtidelighed foran det finske nationalteater i Helsingfors (Helsinki ), 1917.
En stor gruppe russiske soldater står opstillet med tre russiske paradeflag, ét banner og ét finsk flag. På paradeflaget yderst tv. står: "Fædreland og vilje. Vi vil kæmpe for vore rettigheder". Bannerteksten lyder: "Vi vil dø for friheden", med andre ord "Frihed eller død".
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Museum Werstas, Tampere

Efter begravelsen af en russisk soldat

Fotografens kommentar til dette billede var i grove træk følgende: en græsk-katolsk præst vender tilbage fra begravelsen af en russisk soldat, som døde af sine sår. Torneå (Tornio), 3. marts 1918.

Foto: Eric von Rosen
© Krigsmuseet/Peter Nestler, Stockholm

Kvindelige tilhængere af den lokale Røde Garde

Kvindelige tilhængere af den lokale Røde Garde i landsbyen Murole, Ruovesi Kommune. Disse kvinder arbejdede for garden som malkepiger og kokke.
Kvindernes aktive deltagelse var karakteristisk for den finske borgerkrig. Især på den røde side, hvor op imod 3000 kvinder kvinder deltog i de væbnede kampe.
Foto: Matti Luhtala
© Vapriikki Fotoarkiver, Tampere

Kvindelige rødgardister

Kvindelige rødgardister ved Uuras i Vyborg (Viipuri) 1918.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki