Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Forside Det sker på Arbejdermuseet Details - Karl Marx-maraton

Udskriv

Det sker på Arbejdermuseet

Arrangement 

Titel:
Karl Marx-maraton
Hvornår:
17.09.2013 - 17.09.2013 13.00 - 18.00
Hvor:
Festsalen - København K
Kategori:
Det sker på Arbejdermuseet

Beskrivelse

Kl. 13: Velkomst

Kl. 13.15: Karl Marx: Manden, hans tanker og hans samtid
Andreas Beck Holm, lektor ved Institut for Kultur og Samfund – Filosofi, AU
Karl Marx er ikke blot en af den vestlige kulturkreds’ største tænkere, han har også haft afgørende indflydelse på historiens gang og dermed på det samfund, vi i dag lever i. Hvem var han imidlertid, hvilke historiske omstændigheder muliggjorde hans teoretiske og politiske nybrud, hvad er hans teoretiske hovedpointer, og hvorfor betragter vi endnu i dag hans tænkning som i mere end én forstand revolutionerende? Det er de spørgsmål, dette oplæg søger at give et svar på.


F20120728098 web 150


Kl. 14: Karl Marx og den danske arbejderbevægelse

Gert Callesen, historiker, redaktør af MEGA
Arbejderbevægelsen i Danmark førte fra sin start i 1871 en samordnet faglig og politisk kamp for arbejdernes rettigheder, muligheder og ligeberettigelse på alle områder med det formål at skabe et nyt samfund. Det var i tråd med den strategi, Karl Marx og Friedrich Engels mente burde føres på internationalt plan. Dermed var den danske arbejderbevægelse internationalistisk orienteret.
Socialdemokratiet var den første arbejderorganisation i verden, der udgav bl.a. ”Kapitalen” bd. I og II til en overkommelig pris med det mål for øje at fremme ”agitationen for de socialistiske principper”. Bevægelsen var således revolutionær både på det praktiske og teoretiske område. Det ser ikke ud til, at det holdt til i dag, eller hvordan?

Kl. 14.45: Pause – mulighed for at købe øl/vand eller kaffe og kage i museets kaffebar

Kl. 15: Hvad kan vi bruge Marx til i dag?
Hans Aage, professor i nationaløkonomi, RUC
I 1857 var Karl Marx overbevist om, at den dybe økonomiske krise indvarslede en sejrrig revolution. Er hans analyser anvendelige efter 2008 på finanskrisen og velfærdsstatens krise? Måske på et generelt plan, bl.a. forudsigelsen af markedsrelationernes tiltagende dominans. Men den konkrete analyse af kapitalismen bærer - ligesom tiltroen til, at der fandtes en udvej på menneskehedens genvordigheder ved afskaffelse af den private ejendomsret - umiskendeligt præg af, at Karl Marx ikke oplevede det 20. århundrede.

Kl. 15.45: Marx og Occupy
Mikkel Bolt, lektor, kunsthistoriker, KU
Det overordnede spørgsmål i oplægget vil være, hvorledes Occupy-bevægelsen i USA og de indignerede i Sydeuropa trækker veksler på Marx' kritik af den politiske økonomi og genaktiverer, hvad vi kan kalde, Marx' kommunistiske aktionsprogram.

Kl. 16.30: Pause – mulighed for at købe øl/vand eller kaffe og kage i museets kaffebar

Kl. 16.45: DEBAT: Marx og den danske venstrefløj i 1970'erne
Claus Bryld, professor i historie ved RUC, og David Rehling, journalist ved Information. Ordstyrer Henning Grelle, arkivar og seniorforsker ved ABA
Hvordan indgik marxismen i 1970'ernes akademiske forestillingsverden, og hvilke konsekvenser har det haft?

Kl. 18: Afslutning

Entré til museet giver gratis adgang til foredragene.
Billetter kan ikke forudbestilles, men købes i museets butik fra 17.9. kl. 10:00

Sted/Lokale

Festsalen
Sted:
Festsalen
Street:
Rømersgade 22
ZIP:
1362
City:
København K

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies