Anker Jørgensen og udlændingespørgsmålet

Vi er tilbage til 1970. Hilmar Baunsgaard er statsminister og Anker Jørgensen forbundsformand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (DASF). Danmark har endnu ikke tilsluttet sig det europæiske fællesskab og arbejdskraftens fri bevægelighed, men emner som social dumping og hvorvidt danskere eller udlændinge løber af sted med jobbene var også den gang et varmt emne.

Læs Anker Jørgensens  Forord til DASF's udvalgsrapport om fremmedarbejderproblemet

1960'ernes højkonjunktur forsatte frem til 1973, Jordskredsvalget kom og samme år blev der indført et totalt indvandringsstop til Danmark, men antallet af indvandrere steg forsat da herboende indvandre havde krav på familiesammenføring.

Læs mere om Anker Jørgensen 

Læs mere om Jordskredsvalget 1973

Viggo Kampmann og valgkampen 1960

Statsminister Viggo Kampmanns valgkamp i efteråret 1960 var hans første som statsminister. Han havde tidligere på året overtaget posten efter afdøde H. C. Hansen.

Den såkaldte "Trekantsregering" med deltagelse af De Radikale og Retsforbundet havde levet godt på en international højkonjunktur. Socialdemokratiets valgslogan var derfor "Gør gode tider bedre" – ikke ulig dette års valgkampsslogan "Det Danmark du kender".

Af Socialdemokratiets valgkampsmateriale fra 1960 kan man se, at partiet især satsede på at nå kvinderne, de unge og de gamle ved at love at investere den økonomiske fremgang i velfærdssamfundet – for, som der står i pjecen Velfærdssamfundet har vundet sejr i Danmark: "Ideen om fællesskabets garanti for den enkeltes tryghed og levefod har sejret over den liberale tankegang."

Statsminister Viggo Kampmann bekræfter i pjecen "uden tøven" devisen "Gode tider skal gøres bedre":

"Ubestrideligt er det jo, at vi har gode tider, vel bedre end nogen sinde. Beskæftigelsessituationen er et talende eksempel. Endnu hen på efteråret ligger ledighedsprocenten nede under 2, og produktionen er i fortsat stigning. Igen forleden øgedes valutabeholdningen. Det går så godt, at mange naturligt med bekymring spørger, om det kan fortsætte. Svaret er ja, men det forudsætter naturligvis, at den måske lidt håndfaste økonomiske politik, der har været ført, fastholdes."

 S: Hvordan kan vi gøre gode tider bedre for alle

 S: Velfærdssamfundet har vundet sejr i Danmark

 S: Raageleje Jazz

 S: Kære ældre medborger

Kampmann fik et kanonvalg med en fremgang for Socialdemokratiet på 7 mandater, så partiet nu havde hele 76 partikammerater i Folketinget. Partiet var blevet ligeså stort som de borgerlige partier tilsammen.

Læs mere om Viggo Kampmann

Røde valgplakater fra fortiden

Adskillige vestrefløjspartier har gennem tiden kæmpet for at blive repræsenteret i Folketinget. Nogen blev det aldrig, andre kun kortvarigt, mens andre opnåede genvalg eller blev inkluderet i nye partier. Nogen arbejdede sågar på helt at afskaffe muligheden - parlamentarismen i den form vi kender i dag.

Nedenfor ses en rækker plakater fra partier der enten ikke eksisterer mere eller er repræsenteret gennem eksisterende partier, men var der førhen mere forskel på partierne i rød blok end i dag?

Liste A som Anarki En boykot er et kendt gammelt politisk våben, og anarkisterne har ikke været alene om at sætte spørgsmålstegn ved parlamentarismen og det repræsentative demokratis begrænsning. Boykotbevægelser er set før i forbindelse med valg og folkeafstemninger. At blive hjemme i protest er også et politisk valg. Oprindelsen til selve begrebet ”boykot” stammer fra den engelske godsforvalter Charles C. Boycott, der i 1880 i Irland måtte hente strejkebrydere for at få høstet sine marker.	Liste G Danmarks Socialistiske Arbejderparti havde en kort levetid fra 1918 til 1919 i en urolig historisk periode. Det revolutionære parti var kritisk overfor det borgerlige parlamentariske arbejde, men deltog alligevel i folketingsvalget april 1918. Valgresultatet blev meget skuffende. Da partiet blev formelt opløst, meldte medlemmerne sig ind i andre organisationer eller i et nydannet parti på venstrefløjen.  (Der er usikkerhed om plakatens oprindelse.)	Liste I Socialistisk Arbejderparti (SAP) var et trotskistisk venstrefløjsparti, der blev dannet i 1980. Partiet opstillede til flere valg gennem 1980erne, som her i 1987, uden at blive indvalgt. SAP er i dag en del af Enhedslisten og har skiftet navn til Socialistisk Arbejderpolitik.
Liste K Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) stiftedes i 1919 med navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti, men fik året efter sit endelige navn. Partiet sad i skiftende perioder i folketingen fra 1932 til 1989.  I dag fungerer DKP som et selvstændigt parti, der parlamentarisk er repræsenteret gennem Enhedslisten. Plakaten er fra folketingsvalget 1947, og et enkelt eksempel fra en meget stor produktion med partibogstavet "K" uændret gennem alle årene.	Liste P Arbejderpartiet ”Fælles Kurs” blev stiftet i 1986 og havde sin oprindelse omkring søfolkenes kommunistiske fraktionsblad. Sømændenes formand Preben Møller Hansen var en markant skikkelse, og ved valget i 1987 fik det nye parti 4 mandater i folketinget. Året efter røg det ud igen, men opnåede senere sæde i Københavns Borgerrepræsentation. Partiet blev nedlagt i 2003.	Liste R Kommunistisk Arbejderparti (KAP) eksisterede fra 1976 til 1994. Partiet havde rødder i venstrefløjen og gik til valg i 1979 på et motto ”mod højredrejning”. Hverken da eller ved valget i 1981 lykkedes det at komme over spærregrænsen.
	Liste Y Venstresocialisterne (VS) blev dannet i 1967 efter et brud med SF og fik ved et valg kort efter 4 mandater i folketinget. VS opløste sig selv som egentligt parti i 2013. Partibogstavet formet som en slangebøsse så dagen lys ved valget i 1973, men er blevet genbrugt gennem alle årene med forskellige farver og paroler.