• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size

Søg i Plads til os alle




Udvidet søg
6.10: Lommepenge-job Udskriv Email

Fritidsjob som flaskedrengEt EU direktiv der forbyder børn under 13 år at arbejde træder i kraft i 1996. EU´s arbejdsmiljødirektiv skal beskytte børn og unge mod økonomisk udnyttelse og arbejde, der skader deres sikkerhed og sundhed. Direktivet omfatter alle under 18 år, og helt grundliggende er tanken bag lovgivningen, at børn under 15 år slet ikke bør arbejde.

 

 



Fagbevægelsen og børnearbejdet

FAGBEVÆGELSEN ER SOM udgangspunkt ikke begejstret for børne- eller ungdomsarbejde. Dels kan man sige, at for hvert job, der bliver besat af et barn eller en ung, mister en voksen et job. Så simpelt kan man ikke altid gøre det op, men det er grundkernen i fagbevægelsens modstand mod børne- og ungdomsarbejde. På den anden side er fagbevægelsen også forkæmper for et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Det gælder de voksnes arbejdsmiljø, men man er særlig opmærksom på, hvad børn og unge kommer ud for i deres arbejdsliv.

PÅ DEN MÅDE KAN MAN godt sige, at arbejderbevægelse lægger en del hindringer i vejen for børne- og ungdomsarbejde. HK-Handel har flere gange været i aktion mod, at unge har ulovlige vagter i handels- og butikssektoren: Unge under 18 år må ikke arbejde alene i kiosker, på tankstationer eller hos bagere. Denne problematik kommer oftest frem, når en ung har været udsat for røveri på en ulovlig vagt. Fra LO er der kommet forslag om, at give børn og unge adgang til de voksnes fagforeninger.
HJEMMEINDUSTRIEN OPTAGER også børnene selv om det er en industri der aftager efter 1900-tallet . Hjemmeindustrien kan være at sy tøj, rulle cigarer, lave tændstikæsker, flette stolesæder og stolerygge, eller binde ildtændere. Børnene er ofte ikke mere end 4-5 år før de begynder at hjælpe forældrene - gerne moderen. Så sidder de bænket rundt om et bord og arbejder på livet løs. Det kan også være børnenes job at hente og bringe varer til arbejdsgiveren.

LO-ungdoms jobpatrulje 1992

EU-regler for børnearbejde

EU´S DIREKTIV DER FORBYDER børn under 13 år at arbejde træder i kraft i 1996. EU´s arbejdsmiljødirektiv skal beskytte børn og unge mod økonomisk udnyttelse og arbejde, der skader deres sikkerhed og sundhed. Direktivet omfatter alle under 18 år, og helt grundliggende er tanken bag lovgivningen, at børn under 15 år slet ikke bør arbejde. Der er dog fastsat forskellige regler for de forskellige aldersgrupper:

BØRN UNDER 13 ÅR må slet ikke arbejde, men der er dog mulighed for at give tilladelse til deltagelse i reklamer, sportsaktiviteter eller kulturelle arrangementer. Børn over 13 må gerne udføre lettere arbejde i et begrænset antal timer om ugen. Det vil sige to timer på skoledage og højst 12 timer om ugen. I ferien må de arbejde syv timer om dagen og højst 35 timer om ugen. Børn må ikke arbejde mellem kl. 20.00 og kl. 6.00. Unge over 15 år må arbejde 8 timer om dagen og højst 40 timer om ugen. Unge må ikke arbejde efter kl. 23.00 dog kan reglerne fraviges ved visse erhverv.
I DANMARK RAMMER direktivet især avisbudene som ofte har en alder på 11-12 år. Hensigten med EU reglerne er gode, da det er for at beskytte børn og unge mod udnyttelse på arbejdsmarkedet, men mange har svært ved at forstå, at avisbudene ikke må være under 13 år. Således argumenterer den tidligere leder af partiet Venstre, Uffe Elleman Jensen, for, at EU forhindrer børn i at få et normalt forhold til at arbejde. Han finder det absurd, at børn omkring 11-12 års alderen ikke må arbejde som cykelbud og finder EU-lovgivningen formynderisk.

Hvornår er man gammel nok til et fritidsjob?

Unge i arbejdsstyrken

SIDEN BEGYNDELSEN AF 1980ERNE er der blevet færre unge i arbejdsstyrken. Der er lidt flere mænd end kvinder, og der er en halv gang flere 20-24-årige end 16-19-årige. Disse udviklingstræk skyldes dels nogle ændringer i befolkningens sammensætning, dels forskelle i erhvervsfrekvens mellem kønnene og mellem aldersgrupperne.

OVERVÆGTEN AF MÆND i arbejdsstyrken skyldes to ting: der er flere mænd end kvinder i de unge aldersgrupper, og kvindernes erhvervsfrekvens er lavere, det vil sige, der er stadig ikke så mange procent af kvinderne som af mændene, der arbejder. De unges erhvervsfrekvens stiger med alderen. I 1994 er den på godt 50% for de 16-17-årige, knap 70% for de 18-19-årige og 80% for de 20-årige. I alt er ca. 470.000 unge aktive på arbejdsmarkedet. Det svarer til 1/6 af det samlede arbejdsmarked. Det regulære arbejdsmarked for de helt unge er gradvist ved at forsvinde.
BÅDE FORDI FLERE UNGE går længere i skole, og fordi der er stadig mindre brug for den type job som ufaglærte ungarbejdere (arbejdsdrenge) tidligere havde. I gennemsnit udgør unge under 20 år 8% af de beskæftigede i samtlige brancher og de 20-24-årige 10%. Men der er stor forskel mellem brancherne. I handel og restauration er der flest. Her finder man mange af de jobs, som elever og studerende har: medhjælp i butikker, på benzintanke, servering og medhjælp i restauranter, caféer og barer.

Butiksvindue på Strøget i København

Arbejdsmiljøet

ARBEJDSMILJØLOVEN FORESKRIVER, hvad det er for arbejde, børn og unge må udføre, og hvad de ikke må. Børn under 15 år må ikke have erhvervsmæssigt arbejde - bortset fra nogle enkelte former for arbejde. Det arbejde de gerne må udføre, kaldes let hjælpearbejde. Arbejdet skal altid tilrettelægges af den voksne, og den voksne skal også sørge for, at arbejdet udføres korrekt. Når man er fyldt 13 år, må man stå i forretning, men kun i kiosk, bagerforretning og grøntforretning. Man må male, men kun med ufarlig maling og ikke sprøjtemaling.

BØRN MÅ UNDER INGEN omstændigheder udføre arbejde, som kan være farligt for deres liv, deres sundhed eller deres udvikling. Det betyder, at børn ikke må arbejde med maskiner, eller i farlig nærhed af maskiner og mekaniske anlæg. Børn må heller ikke arbejde med farlige stoffer og materialer og må ikke løfte tunge byrder.
UNGE MELLEM 15 OG 18 ÅR må ikke arbejde mere end 10 timer om dagen ligesom de heller ikke må udføre arbejde, som kan være til fare for deres liv og helbred. Fx må de ikke arbejde med stoffer, som kan være kræftfremkaldende, som kan give allergi eller som kan give fosterskader. Det er arbejdsgiveren, som har ansvaret for, at loven overholdes, og han kan straffes med bøde eller hæfte. Forældre kan også straffes med bøde, hvis de ved besked om, at deres børn udfører farligt eller ulovligt arbejde.

Forside af publikation om arbejdsskader

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies