Arbejdermuseet Priser og adresse

Åbningstider og priser

Åbent alle ugens dage:
kl. 10-16

Telefonliste

Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Forside
Praktikanter og arkivformidling Udskriv Email
praktikI august måned har Skoletjenesten haft Dea, Alexander og Anne Louise i praktik. De er alle tre lærerstuderende på METROPOL. I de tre uger hvor praktikken har forløbet, har de arbejdet indgående med arkivformidling til folkeskolens udskolingsklasser som er en del af et større arbejde med arkivformidling til forskellige klassetrin i Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Lige som pilotprojektet henvendt til ungdomsuddannelserne har Dea, Alexander og Louise også arbejdet med 1930'erne. Her kan du læse om deres indtryk fra praktikken og deres arbejde med arkivalier, kilder og 1930'erne.

Fra en lærerstuderende til en anden!

Da vi glædeligt havde fået grønt lys på, at vores alternative praktik skulle foregå på Arbejdermuseet, var vi meget spændte på at finde ud, af hvordan arbejdsgangen i skoletjenesten på museet forløber.
Ingen af os havde før haft erfaring med dette, og derfor var vi indforståede med, at det ville blive tre ugers praktik, med udfordringer og opgaver, vi ikke havde beskæftiget os med før.

Vores mål var, i tæt samarbejde med de ansvarlige fra Skoletjenesten, at udvikle et åbent undervisningsmateriale omkring arkivformidling til folkeskolens udskoling. Vi ønskede, at materialet skulle favne bredt med så mange dimensioner inkorporeret som muligt.

Udgangspunktet for undervisningsmaterialet, og den dertil hørende lærervejledning, var fire kasser med arkivalier, som indeholdt diverse kilder, fra 1930’erne.

Vi udvalgte de kilder, som vi fandt eksemplariske, og med stadigt fokus på arkivformidling gav vi os nu til at udforme et elevhæfte, som både indeholdt fakta omkring 1930’erne, samt diverse kilder og dertil hørende opgaver, som omhandlede, hvordan man definerer en kilde og hvordan man arbejder kritisk med kilder.

Resultatet fandt vi særdeles tilfredsstillende, og da vi alle tre til efteråret skal have linjefag i hhv. historie og samfundsfag, har vi med dette forløb, gennem kyndig vejledning, tilegnet os ny viden og nye færdigheder, som vi kan tage udgangspunkt i, og bruge i vores videre studie.

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies