Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Se film fra Michaels besøg på museet

Foto fra udstillingen De fattiges dyrehave

Familien Sørensen Udskriv Email
Udstillinger

Familien Sørensens stue

- en arbejderfamilie 1885-1990.
Udstillingen tager sit udgangspunkt i en original lejlighed fra 1915, og viser familiens liv i hverdag og fest.

Udstillingen

Lejligheden og familien

Familien Sørensen bestod af Peter Martin Sørensen, Karen Marie Sørensen og deres 8 børn. Peter Martin Sørensen var arbejdsmand, mens Karen Marie Sørensen gik hjemme og passede hus og børn. Efter at have boet i mange forskellige lejligheder flyttede familien i 1915 ind i en 2-værelses lejlighed på Østerbro. Lejligheden blev i familien frem til 1990. I 1915 boede 5 børn stadig hjemme: Karen (27 år) passede hjemmet, Kristian (26 år) arbejdede i Frihaven, Anna (21 år) var på vej ud at tjene og Yrsa (19 år) og Olga (17 år) arbejdede som tyende hos finere herskaber. En af sønnerne i familien Sørensen arbejdede i havnen.


Tønder klar til lastning i havnen Havnearbejdere En tønde med Dansish Butter

 

Næsten alt arbejde var akkord. Da akkordberegningen var pr. ton, er det jo indlysende, at jo tungere varerne var, desto mere tjente vi. Noget af det bedste var fadegods, dvs. sirup, olie eller fedt i fade, men også sækkegods var ret godt.
Det var ret anstrengende at skulle drage, dvs. bære sække fra skibet og ind i pakhuset, - og jeg husker vi lossede sodasække, hvor jeg blev helt hudløs på ryggen af sved og soda, jeg har endnu ar efter det.
Erindring fra Københavns Frihavn ca. 1915.

 

Yrsa Sørensen blev boende

Da forældrene døde sidst i 1940'erne, blev Karen og Kristian boende i lejligheden, og i midten af 1960erne overtog søsteren Yrsa lejligheden. Yrsa Sørensen giftede sig aldrig. Hun arbejde som rengøringskone og passede til sidst toiletter på Hovedbanegården. Yrsa Sørensen blev boende i lejligheden til december 1989, hvor hun flyttede på plejehjem.


Divan i Familien Sørensens lejlighed Billeder, ur og stearinlys på skænken i Familien Sørensens lejlighed

Arvingerne forærede lejligheden med alt indhold til Arbejdermuseet, der nu kan fremvise den som et eksempel på den ufaglærte arbejders lejlighed fra begyndelsen af 1900-tallet.

Uændret siden 1915

Lejligheden er en 2-værelses lejlighed med stue ud til gaden, soveværelse og et smalt køkken til gården. Der var oprindeligt lokum i gården, men senere kom der wc ude på køkkentrappen. Da Yrsa Sørensen flyttede væk, var der praktisk talt ikke ændret på lejlighedens indretning siden 1915, da hendes forældre flyttede ind. Hun passede altid på, at intet blev forandret. Gulvene er overalt de gamle ferniserede fyrretræsgulve, og flytter man møblerne, ser man, at de altid har stået samme sted, idet gulvet er helt ubehandlet på de steder, hvor de har stået; man har simpelthen ferniseret udenom møblerne.

Indretning

I stuen står et spisebord med stole omkring og en stor smedejernskrone over. Billederne i guldrammer er olietryk fra Familie Journalen. Det nyeste i stuen er en radio fra slutningen af 1950'erne. Der er ingen telefon eller andre moderne faciliteter.


s_lejlighed003 Billeder fra Familiejournalen i guldrammer

Køkkenet er i den gamle blåmalede stil med spisekammer, en tallerkenrække på væggen og et fornemt støbejernskomfur. Køkkenvasken er af jern med blikkanter. Hen over vasken sidder en enkelt hane til koldt vand. Soveværelset var forsynet med en dobbeltseng, et sengebord og en servante.

 
Book en omvisning

Hvis der ønskes en omvisning udenfor museets åbningstid vil der blive tillagt ekstrabetaling for at holde museet åben. Kontakt vores booking angående disse bookinger på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller telefon 33 48 03 30 mandag-onsdag ml. kl. 09.30-12.00.

 
 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies