Af Dorte Ellesøe Hansen

Et udpluk af gamle plakater med forslag til en aktiv påske:

I 1936 var det muligt at blive barberet og klippet både skærtorsdag og 2. påskedag.  Man skulle tidligt op, for der blev lukket kl. 11 om formiddagen. I 1927 havde frisørmestrene iværksat en stor lockout og svendene havde oprettet et netværk af egne virksomheder under det fælles navn Figaro-Saloner.

Arbejdernes eget bryggeri ”Stjernen” solgte denne ”skattefri” påskeøl  formodentlig i 1930’erne. Det var nok en hvidtøl, for der kom en rigtig påskebryg på markedet i 1934.

10.000 mennesker deltog i påskemarchen 1982 fra Vedbæk til København. Ruten gik forbi både den amerikanske og sovjetiske ambassade, hvor deltagerne lagde sig på asfalten og lavede en ”die in” demonstration.

I påsken 1984 gik marchen igen fra Forsvarskommandoen i Vedbæk til København. Der var underholdning langs ruten musik og gøgl og ”Idræt for fred” fik deltagerne til at lave knæbøjninger og ”Kvinder for fred” havde sunget undervejs.

Strejkerne ved overenskomstforhandlingerne omkring påsketid i 1985 blev meget omfattende og gik over i historien på mere end et punkt. Det var før broernes tid og trafikken kunne nemt lammes. Men busser og færger blev friholdt for sømændenes formand havde erklæret, at han ikke ville genere ”hr. og fru Danmark, der skulle på familiebesøg”.