Støt aktiviteter for børn og unge
Besøg Arkiv & Bibliotek
Se film fra Michaels besøg på museet
Forside 
Udstillinger Faste udstillinger Industri i Valby
Udstillinger Faste udstillinger Industri i Valby
| Industri i Valby |
 |
 |
| Information |
|
Industri i Valby Fabrik og Bolig særnummer 1998 Vandringer i Københavns Industrihistorie Selskabet til bevaring af industrimiljøer; Turvejledningerne må gerne kopieres Denne tur kan passende begynde på Carlsberg Bryggerierne, Ny Carlsbergvej, på grænsen mellem Vesterbro og Valby. J. C. Jacobsen anlagde i 1847 det første Carlsberg-bryggeri herude i Valby, hvor han kunne få nok, og rent, vand, og hvor han samtidig var nær ved den netop åbnede jernbane fra København til Roskilde. Historien om Bryggeren og hans søn Carl, deres tvistigheder og konkurrence er vel almindeligt kendt og let tilgængelig i litteraturen, og også Carlsbergs byg-ninger er vel dokumenteret. Det kan anbefales at begynde Valbyturen med en rundvisning (formiddag og eftermid-dag/mandag til fredag) på Carlsberg. Her vil man blive ført gennem hele processen, fra råvarer til de fyldte flasker, og der bydes traditionelt, og gæstfrit, på smagsprøver. Undervejs vil man se mange af de, navnlig fra Carl Jacobsens tid, meget rigt udsmykkede industribygninger på området. Af særlig interesse må fremhæves de ældste bygninger: Bryggerens bolig (den tidligere Æresbolig, nu Carlsberg Akademi) og Gl. Carlsberg ud mod jernbanen; Gl. Carlsberg er i realiteten virk-somheden fra 1847, dog genopført efter en omfattende brand i 1867; ved genopførelsen anvendtes i vid udstrækning, og for første gang i Danmark, nye byggemetoder med støbejernssøjler, valsede jernbjælker som bærende dragere og ud-muring med sten i stedet for plankedæk for at mindske brandrisikoen. Gl. Carlsberg kan besigtiges efter aftale. Dele af Carlsberg er fredet, men nyd bryggeriet som den store, og absolut levende, produktionvirksomhed det er. Carlsberg er ikke, og skal ikke være, et arbejdende museum. Fra Gl. Carlsberg går man ad Gl. Carlsbergvej mod syd, til banegraven og Carlsbergviadukten (1900), en elegant dobbelt cirkelslagsbuebro i jern, der fører over banegraven og Vigerslev Allé til den tidligere overdirektørbolig Solbakken, idag ejet af Københavns kommune og benyttet af en børneinstitution. Broen er indstillet til fredning i 1998 som et eksempel på en stor, nittet jernkonstruktion. Ad Banevolden går man mod vest, mod Valby. Jernbanen fra 1847 lå meget højere end det nuværende banelegeme, der stammer fra tiden omkring 1900, med indføringen til det gamle godsbaneområde, værkstederne og Københavns 3. Banegård, Hovedbanegaarden, fra 1911. De enorme jordmængder, der fjernedes her fra Valby Bakke da man anlagde den nuværende tracé og Vigerslev Allé (som forbindelsesvej til Valby Gasværk) brugtes som fyld ved Kalveboderne og det jernbanerangérområde, der kaldes Belvedére. På vej til Valby passeres CTR-broen, en røroverføring for Centralkom-munernes Transmissionsselskab's kraftvarme (fjernvarme), Aller koncernen (Carl Aller's Etablissement) syd for banen der tidligere omtaltes som nordeuropas største bladfabrik (ugeblade og magasiner), og den charmerende lille Hønse-broen, igen en nittet jernbro fra tiden omkring år 1900, men her udformet som en parabelbuebro med frit spænd over de fire jernbanespor. Herfra går turen til Nordisk Film på Mosedalvej, her har man produceret film siden 1906, fra stumfilm, over de første tale-film og farvefilm til TV-produktion, og her i Nordens Hollywood, idag en del af Egmont-koncernen, produceres heldigvis stadig. Også i 1906 etablerede Nordisk Film sig i øvrigt (af toldmæssige årsager) i Frihavnen, idet Selskabet i stumfilm-tiden var et af verdens største produktionsselskaber, der eksporterede til hele kloden. På Nordisk Film findes stadig enkel-te bygninger fra den tidligste tid. Ikke almindelig adgang. Fra Nordisk Film går man mod syd til Annexstræde/Valby Langgade, hvor man stadig kan se bygningerne fra De Danske Bomuldsspinderiers fabrik i Valby fra 1907. Bygningerne er typiske for tekstilindustrien med de store og mange vinduer; det kræver godt lys at arbejde med tekstiler. Produktionen er for længst indstillet, og bygningerne er udlejet til diverse formål. Vest for bomuldsspinderiet ligger Porcelænsfabrikken Norden (Bing & Grøndahl), der oprindeligt producerede teknisk porcelæn (isolatorer) etc. Rejsende husker sikkert Prøvehallen med Prøveanlæg 2 Millioner Volt (tydeligt rettet fra '1 Million'), der kunne ses fra banen. Produktionen er indstillet. Vest for porcelænsfabrikken kan man gå ad en gangsti under jernbanen; på denne tur kan man, ved at kikke på underføringerne/viadukterne, se, i hvilken rækkefølge jernbanens udvidelser mod vest er kommet til: fra nord de to etaper af banen til Vanløse samt industrispor til Bomuldsspinderiet, de to S-banespor mod Høje Taastrup (opr. Glostrup) og de 2 fjernspor mod Roskilde. Vel under banen kommer man til boligkvarteret omkring Lyshøjgaardsvej og Vigerslev Allé. Store 'kaserner' med mange små, men alligevel gode, lyse og luftige lejligheder for 'arbejderklassen', opført som socialt/almennyttigt boligbyggeri omkring 1920-40. Går man til venstre kommer man til Toftegaards Plads, idag dobbelt så stor som den oprindeligt var tænkt, dengang den var 'levende' med sporvejssløjfe m.m. På pladsens sydlige halvdel lå Stellings Farvefabrik, af hvilken administrations-bygningen og den høje røde produktionsbygning endnu står tilbage (Valgaardsvej) samt Nordisk Kulsyrefabrik med kondensatortårnet (1896), det er den grå bygning der idag er Medborgerhus sammen med Stellings høje røde produk-tionsbygning. Overfor ses supermarkedet GOBI indrettet i den tidligere Toftegårds Bio; ad Gammel Køge Landevej ses først til højre, efter Hydro/Texaco-tanken en tidstypisk omformerstation fra 1930erne med (tilbagetrukket) en af de tidli-gere omformerstationer for sporvejs-elforsyningen. På modsatte venstre side, på hjørnet Gammel Køge Landevej/ Ottiliavej denne oversigts nyeste bygning, et hvidt hus i 8 etager opført omkring 1961 for Kjøbenhavns Handelsbank (fra 1989 indgået i Den Danske Bank) som hulkort-/edbcenter; få år efter var tiden løbet fra bygningen, den første i Danmark opført fra grunden til dette formål, på grund af udviklingen i datateknologien/-mulighederne og kravet til sikkerheden, og banken flyttede disse aktiviteter til et nybygget kompleks i Glostrup (Ejby). Videre ad Ottiliavej/Krumtappen til Trekronergade, med Bryghuset (Bryggeriet Trekroner) fra 1899. Det er et amputeret anlæg der står tilbage, kun omkring en trediedel af den oprindelige bygningsmasse. Trekroner opførtes som hvidtøls-bryggeri men kom aldrig i produktion; forskellige tvistigheder mellem Carlsberg og De forenede Bryggerier, der havde indgået nogle nærmest kartelagtige aftaler, medførte, at De forenede Bryggerier overtog Bryghuset endnu inden det var færdigt, og i en periode anvendte det som maltgøreri. Omkring første verdenskrig ophørte forbindelsen til ølindustrien, og bryghuset var i en årrække et af Valbys fem garverier (Ballin & Hertz). Idag indrettet til administration for et forsikringssel-skab og en 'niche-bank'. Mod syd ad Trekronergade ses en række bebyggelser med arbejderboliger; Valby har adskillige af disse byer i byen, ikke alle lige velholdte, og man kunne ønske, at i hvert fald nogle karakteristiske huse blev sikret et udseende som det var tænkt fra opførelsen. Det er nemllig i reglen god og djærv arkitektur, der er tænkt i disse boliger. For enden af Trekronergade ligger Carl Jacobsensvej på nordsiden af godsforbindelsesbanen og den nye bane fra Vigerslev godsstation (signalstation, ikke for passagerer) mod Kastrup (Amager) og Sverige (fra år 2000). Her på Carl Jabobsensvej finder vi bl.a. Sukkertoppen, en sukkerraffinaderibygning af stor skønhed idag indrettet til kontorer (kik bare ind i gården) og Henkel-Fabrikken, hvor der endnu er nogen aktivitet med pakning/lager (ingen adgang). Denne turvejledning er udsendt, som nr. 2 af 3, af Selskabet til bevarelse af industrimiljøer som bilag til Fabrik og Bolig, særnummer 1998 Vandringer i Københavns industrihistorie. Vejledningerne er 1) Fra indre by til Valby, 2) Industri i Valby og 3) Industri i Nordvestkvarteret. De tre vejledninger er skrevet af John Cederberg og Nils Kr. Zeeberg. Trykt i 1998. 
|
Copyright © 2008 Arbejdermuseet
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
email
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
Dette site hostes af:
