Fra Fælleden til Rosenborg Have
Faner med mottoet 8-timers arbejde - 8-timers fritid - 8-timers hvile var et uforanderligt indslag i 1. maj-demonstrationerne. Derimod kom arrangementerne ud for mange ændringer.
Fælleden var efterhånden blevet tættere bebygget med Blegdamshospitalet (Panum) og Almindeligt Hospital (De gamles By) samt Rigshospitalet. I april 1905 besluttede Borgerrepræsentationen at omdanne Blegdams - og Øster Fælled til en park. Initiativtager var Jens Jensen, der nu var finansborgmester i København, og tidligere initiativtager til det første 1. maj møde i 1890.

I en overgangsperiode måtte københavnske arbejdere benytte Søndermarken til festplads (1902-05). Fra 1905 til 1913 benyttedes Rosenborg Have.
I 1905 benyttede man for første gang stjernedemonstration. Hver forening mødte frem ved deres tilholdssted og drog derefter i optog til et fælles opholdssted, hvorfra selve maj-demonstrationen bevægede sig til festpladsen. Forrest var faner, musik og sangkor med arbejderbevægelsens fremmeste ledere.
1. maj tog nu stadig mere karakter af en folkefest. Skiftende festpladser blev efterhånden invaderet af handlende der solgte brød, kager og mælk til sultne demonstranter. Også bryggeriet "Stjernen" fik en god salgsdag den 1. maj.
Også myndighederne og det øvrige samfund lærte at acceptere og hilse maj-møderne. Der kom flere og flere tilskuere langs demonstrationsruten og politiet holdt sig pænt i baggrunden.
Alligevel faldt deltagerantallet og fornyelserne var få.
I 1911 talte den første udenlandske taler ved et dansk 1. maj-møde. Det var den norske fagforeningsmand, Ole O. Lian, der talte i Rosenborg Have.

Ved stenen i 1913
I 1913 stod den ny Fælled færdig og 1. maj skulle igen fejres på Fælleden. En af nyskabelserne var en talerstol hugget ud i en kæmpe granitblok. LO's formand, C.F. Madsen, var den første taler der samtidig indviede stolen. Den nyåbnede Fælled med nyt idrætshus, beplantning og legepladser gav i de følgende år stor tilslutning til maj-demonstrationerne, men snart blev 1. maj præget af 1. Verdenskrig. Den københavnske fagbevægelse gik ikke i procession fra 1916 men overlod det til ungdomsbevægelsen.