Arbejdermuseet Priser og adresse

Åbningstider og priser

Åbent alle ugens dage:
kl. 10-16

Telefonliste

Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Forside
Et råb fra muren – 100 års politiske plakater Udskriv Email

Særudstilling: 11. februar - 3. juni 2012

Plakaten fører krig fra hvert andet gadehjørne i den industrielle by", skrev socialdemokraten Julius Bomholt i 1932. Krigsmetaforen afspejler de politiske plakaters massive tilstedeværelse i det offentlige såvel som i det private rum gennem de sidste 100 år. Her har de fra ledige mure og lygtepæle fungeret som våben i tidens politiske og sociale kampe.


Når først du får øjnene op for plakaterne, ser du byen på en helt ny måde. Anker Jørgensen kom ind fra kulden og skrev autografer på plakaterne med sig selv som Agent 007 / foto af Per Daugaard

Mere end 12.000 af disse plakater fra ind - og udland findes i dag på Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA). Her er en herlig blanding af skøre og skæve, grimme og flotte, sjove og alvorlige plakater, som helt sikkert ikke ville være blevet gemt, hvis ikke vi havde gennemført en aktiv indsamling blandt de mange politiske partier og bevægelser, som er vokset frem i tilknytning til arbejderbevægelsen. For det er ikke deres kunstneriske værdi, disse plakater skal bedømmes på. Det er på deres gennemslagskraft, deres evne til at røre folk og sprede budskabet.


Plakatkonkurrence...

I forbindelse med Arbejdermuseet & ABA's aktuelle plakatudstilling "Et råb fra muren – 100 års politiske plakater" afholdes en plakatkonkurrence med temaet "1. maj 2012". Fristen for indleveringen af bidrag er nu udløbet. Der er indkommet 49 bidrag.

og vinderne er:

015-Lars Bjoerstrup
1. plads Lars Bjørstrup.
"Vinderplakaten udmærker sig ved at indholde flere lag, hvilket er med til at give den en stærk kunstnerisk dimension. Den har et tidsløst udtryk, der får beskuerne anno 2012 til at føle, at den taler til dem, men vil sikkert følles ligeså aktuel om 50 år." - Plakatkonkurrencens dommer, Rasmus Nielsen.
Malene Kjærsgaard Jensen
2. plads: Malene Kjærsgaard Jensen
Anja Marie Palm
3. plads: Anja Marie Palm

Præmierne kan afhentes i Arbejdermuseets museumsbutik fra mandag, 21. maj kl. 10:00
 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies