DET BLIVER Arbejdernes Brændselsforretning som løser problemerne med kulforsyningen under 1. verdenskrig. Arbejderkul som det kommer til at hedde i daglig tale bliver stiftet i 1916. Direktøren hedder Karl Kiefer, og han bliver godt hjulpet af en af den russiske revolutions bagmænd dr. phil. Alexander Helphand og de tyske socialdemokrater. I 1915 har Helphand, der også bliver kaldt dr. H, slået sig ned i København. Dr. H kender de fleste socialistiske spidser i Europa og er tilmed agent for den tyske efterretningstjeneste, med den opgave at starte en revolution i Rusland, så Tyskland kan få en separatfred på østfronten.

DR. H OG DEN socialdemokratiske ledelse i Tyskland, sætter Arbejderkuls direktør Karl Kiefer i forbindelse med tyske kulleverandører. Arbejderkul bliver hurtigt Danmarks største kulforretning.
Dr. H, der også bliver kaldt, er nøglepersonen i de forretningsmæssige transaktioner, så det er intet under, at også han tjener styrtende med penge. Penge, der i hemmelighed bliver sendt videre til de revolutionære venner i Rusland.

EN PERSON der kommer til at spille en central rolle i spillet om det tyske kul, er den russiskfødte Dr. Phil. Alexander Israel Lasarevitj Helphand - der altid bliver kaldt Parvus. Han er en mystisk personlighed i tidens europæiske arbejderbevægelse. Han kender personligt Lenin og Trotsky og mødes jævnligt med bl.a. Stauning. Parvus er den der via sine tyske forbindelser muliggør kontakten til de tyske kulleverandører. Og denne forbindelse falder den borgerlige presse over. "Denne kulforretnings Millioner gaar langt fra alle i dansk Kasser og Lommer. Vi frygter, at de Herrer Kiefer, Madsen og Walther slet ikke kan gøre Regnskab for, hvor de gaar hen. For de ved det ikke," lyder det den 9. december i dagbladet København.

EN TING ER, at dagbladet København ikke tiltror, ledende folk i Brændselsforretningen nok kendskab og erfaring med at drive virksomhed og slet ikke kulhandel. En anden ting er, at de beskyldes for, at være marionetter i Parvus internationale politiske spil. Avisen København hævder, at det store økonomiske overskud går til udlandet - helt præcis det krigsførende Tyskland og til Parvus russiske socialistvenner. Men socialdemokraterne i Danmark føler ikke de har noget problem. Tværtimod sender Stauning i 1919 Parvus et ur som tak for hjælpen til Arbejderkul.

EN ANDEN DEL af Arbejderkuls penge bliver brugt til at oprette Arbejdernes Landsbank. Men i årene efter 1. Verdenskrig løber brændselsforretningen ind i store problemer. Det er nu igen muligt at få leveret kul og koks ad de sædvanlige kanaler, hvilket betyder, at der igen er rigeligt brændsel. Ikke for Arbejderkul, der har deres faste kontater i Tyskland. De kan ikke længere efter krigen levere til Danmark i samme grad som hidtil. Brændselsforretningen mister en stor del af kunderne, der vender tilbage til deres tidligere leverandører. Samtidig betyder de større tilførsler af brændsel, at priserne falder, og at brændselsforretningen derfor lider et stort tab på sine lagre af kul og koks.

BRÆNDSELSFORRETNINGEN giver sorteper videre til Arbejdernes Landsbank. Brændselsforretningen har den største aktiepost i Arbejdernes Landsbank - men også den største kredit! Det er i starten af 1920´erne, at bankbestyrelsen begynder at anvende ordene "Brændselsforretningens gæld" til banken i stedet for ordet "engagement". I 1925 optager banken og Brændselsforretningen forhandlinger om gældens afvikling. Samme år foretages en rekonstruktion af Brændselsforretningen og banken kan samtidig konstatere, at den kan blive trukket med i faldet, hvis Brændselsforretningen kollapser.