I FORBINDELSE med udgivelsen af Socialistiske Blade er Louis Pio og Harald Brix kommet i forbindelse med en anden bladudgiver, Paul Geleff. De tre arbejder alle aktivt med udgivelsen af Socialisten, der har vind i sejlene og hurtigt får 2-3000 abonnenter. Der er røre på arbejdspladserne med småstrejker og lockouter. På B&W er lønningerne meget dårlige, og i slutningen af september lockoutes 300 B&W-arbejdere. Socialisten iværksætter en indsamlingskampagne til fordel for de lockoutede, og samtidig indkalder Pio til møde den 4. oktober. På mødet, som får en mægtig tilslutning, er Brix mødeleder og taler og Geleff dirigent, og arbejderne får bevis for at mændene bag Socialisten mener det alvorligt, når de taler deres sag.

15. OKTOBER 1871 indkalder Pio til stiftende møde for Den Internationale Arbeiderforening for Danmark. Pio vælges til formand, men efter kort tid begynder kritikken af ham at vokse. Han er for diktatorisk, og for vag i sin holdning til strejken som våben i arbejdskampe. En murerstejke er ved at blive tabt i København, og i den anledning indkalder Pio 2. maj i Socialisten til folkemøde søndag den 5. maj på Nørrefælled.

FÆNGSLINGEN AF PIO, Brix og Geleff, og ordensmagtens hårde indgriben i forbindelse med slaget på Fælleden betyder et voldsomt knæk for arbejderbevægelsen. Og forbudet mod Internationalen i august 1873 gør det næsten umuligt at arbejde videre. Men i 1873 dukker nye fagforeninger op, og i løbet af året når man op på 20. I 1874 oprettes Centralbestyrelsen for de frie Fagforeninger i København, der bliver den koordinerende politiske og faglige ledelse. I april 1875 benådes Pio, Brix og Geleff, og heltene fejres ved et stort grundlovsmøde 5. juni i Dyrehaven. De er svækkede af fængselsopholdet, men efter et kort rekreationsophold, vender de tilbage til arbejdet med Pio som frontfigur og leder.

I EN PERIODE oplever bevægelsen fremgang og resultater. Fra slutningen af 1876 bliver tiderne hårde og arbejdsløsheden stor. Bevægelsen har svært ved at komme igennem med krav og samtidig er kritikken af Pio, der har været dyrket som martyr, begyndt at vokse igen. Folkene fra fagforeningerne er blevet mere selvbevidste og Pios ledelsesstil og ringe interesse for det faglige står for skud. Den 6.-8. juni 1876 lykkes det oppositionen i partiet at få indkaldt til Gimlekongressen.

PIO OG GELEFF har i 1876 undersøgt muligheden for at starte en socialistisk koloni for udvandrere i Kansas i USA, og i januar 1877 indbyder de på forsiden af Social-Demokraten læserne til at være med til oprettelsen af kolonien, som de ser som en mulig løsning på den store arbejdsløshed. Brix bliver fængslet igen, fordi han har skrevet samfundskritiske artikler i det satirisk blad Ravnen. Pio har selv i januar skrevet en ledende artikel i Social-Demokraten, hvor han advarer Estrupregeringen mod at begå grundlovsbrud, fordi arbejderne så må beskytte deres frihed " om fornødent med våben i hånd".

EN MULIG arrestation lurer lige om hjørnet. Efter Gimle-kongressen er Pio begyndt at føle sig isoleret i partiet, og i februar 1877 nedlægger han sit hverv som formand. I løbet af marts måned fører Pio hemmelige forhandlinger med politiet og den 23. marts 1877 forlader Pio og Geleff i al hemmelighed Danmark, for at tage til USA. De er blevet bestukket af politiet med et beløb der i nutidens penge svarer til et par millioner, og de må aldrig mere at vise sig i Danmark. Pengene er kommet fra nogle af de store arbejdsgivere bl.a. B&W og Rubens Klædefabrik.