Lukket (21. juni 2006 - 13. november 2006)

Jørgen Kähler (1918-1974) var en kunstner, der formentlig i dag er ukendt af de fleste. Men i 1950erne var han en kunstner, der blev knyttet store forventninger til.

Jørgen Kähler hørte til dem, der mente, at den moderne kunst havde spillet fallit, fordi den havde mistet forbindelsen med den humanistiske tradition. Det var derfor nødvendigt at starte helt forfra med at skabe et billedsprog, der kunne tale til samtidens mennesker.

Kähler arbejdede hårdt og helt på egen hånd med at få lagt et teknisk og håndværksmæssigt fundament for sine billeder. Bl.a. tilegnede han sig de gamle renæssance-mestres tegneteknik på Kobberstiksamlingens studiesal, hvor han tillige drøftede kunstneriske problemer med de ansatte. Hans motiver var hovedsagelig landskaber og portrætter. Af særlig interesse for Arbejdermuseet er portrætterne af arbejdere. Modellerne var Kählers kolleger, idet han periodisk tjente til dagen og vejen ved jord- og betonarbejde.

Jørgen Kähler: Marie. Portræt af Jørgen Kählers barnepige, 1952, Olie på lærred, Privateje - Jørgen Kähler: Erik, 1952-53, Blyant på papir, Privateje - Jørgen Kähler: Ethel Rosenberg,

Jørgen Kähler var et politisk engageret menneske og kom til at bøde for sit engagement. På grund af sin indsats i Modstandskampen måtte han tilbringe årene 1944-45 i KZ-lejrene Dachau og Neuengamme, og da han vendte hjem, fandt han sit atelier med indhold ødelagt ved luftangrebet på den franske skole. Efter krigen koncentrerede han sig om portrætterne og en egentlig politisk kunst, som kom frem i en række protest-tryk. Der er typisk tale om protester mod krænkelser af friheds- og menneskerettigheder. Rosenbergbladet f.eks. er en protest mod henrettelsen i 1953 af det jødisk-amerikanske ægtepar Ethel og Julius Rosenberg.

Den glemsel, der har sænket sig over Jørgen Kählers indsats, skyldes formentlig, at han forlod billedkunsten, netop som han havde fået greb om sine udtryksmidler, og viede de sidste 15 år af sit liv til filosofien og sociologien.

Kobberstiksamlingen ejer enkelte af hans værker, men ellers har han ikke vundet indpas på museerne. Det er derfor både glædeligt og betydningsfuldt, at hans søn, Jens J. Kähler, generøst har skænket Arbejdermuseet en samling af faderens efterladte værker. Samlingen rummer såvel fine arbejderportrætter og detaljestudier i den klassiske stil som interessante forarbejder til de grafiske protestblade. Det er denne gave, der var anledningen til udstillingen Jørgen Kählers kunst, der blev vist i to lokaler på museets 3. sal i tilknytning til den dengang faste udstilling "Folkets århundrede".