Under Nordstjernen

Filmen Under Nordstjernen er baseret på den finske forfatter Väinö Linnas trilogi af samme navn. Trilogien udkom i årene 1959-62, og den fik en kolossal betydning for efterkrigstidens Finland, folkets identitet og historieopfattelse.
Romanerne beskrev ud fra den jævne mands perspektiv udviklingen af det finske samfund fra slutningen af 1900-tallet til efter 2. Verdenskrig.
I Arbejdermuseets udstilling vises hver dag kl. 14 den sidste 1½ time af den 3 timer lange filmatisering fra 2009 af trilogiens bind 1 og 2. Andet bind, Oprør, var blandt de første skildringer af borgerkrigen fra en rød synsvinkel, og udgivelsen medførte megen debat i samtiden.

Resumé af handlingen:
Her under Nordstjernen viser tre generationers forsøg på at skabe sig et værdigt liv i en periode med store sociale og politiske omvæltninger.

---

Akseli Koskela er søn af husmanden Jussi, der gennem hårdt arbejde ved den lokale præstegård har søgt at sikre fremtiden for sig selv og sin familie.
Akseli er langt mere oprørsk end sin far, og han finder det umuligt at påtage sig den rolle som trofast og ydmyg arbejder, som den konservative overklasse kræver.
Han begynder i lighed med mange andre at drømme om frihed og ret til sin egen jord. Dette aktualiseres, da den nye præst og dennes kone begynder at inddrage den jord, Akselis far tidligere har fået lov til med hårdt slid at rydde og opdyrke.

Revolutionære tanker
Tidens revolutionære tanker brænder også i Akselis hjemby, og opildnet af den sociale harme han føler, begynder Akseli at engagere sig politisk.
Han tilslutter sig den lokale arbejderbevægelse under ledelse af byens skrædder Halme. Men Halmes moderate og pacifistiske synspunkter tilfredsstiller ikke Akseli, og han engagerer sig i den røde garde med det formål at sætte magt bag kravet om at lade arbejderklassen få retten til frugterne af sit arbejde.

Folket deles i to
I 1918 deler borgerkrigen folket i to. Den viljestærke Akseli forfremmes til delingsfører og deltager bl.a. i kampene omkring Tampere.
Efter de rødes sønderknusende nederlag sættes han til at lede en gruppe flygtende i sikkerhed i Rusland. De bliver dog fanget undervejs og mærker de hvides hævntørst i fangelejrene og de vilkårlige domme fra lokalt nedsatte domstole.

Henrettelser
Begge Akselis brødre, Halme og de fleste af Akselis venner i den lokale røde garde henrettes i de hvides brutale udrensning. Akseli undgår ved et rent tilfælde at blive henrettet og bliver benådet efter fire år i fangelejr.
Filmen slutter med hans hjemkomst til barndomsgården.
Se evt. Artista Films hjemmeside om filmen.

Den sidste bog, der udkommer som film - se evt. traileren og læs mere om II'eren -  i 2010, fortsætter familiekrøniken frem til Vinterkrigen, Fortsættelseskrigen og frem til 1950'erne.

Filmen vises med tilladelse fra produktionsselskabet Artista Filmi

Blade af Satans bog

"Den røde Garde" – sidste afsnit af Carl Th. Dreyers stumfilm fra 1921, Blade af Satans Bog – er én af filmhistoriens første behandlinger overhovedet af den Finske Borgerkrig.
Dreyers film er delt i fire afsnit, der alle handler om Satans magt og indflydelse gennem historien, Han optræder i forklædning som skiftende repræsentanter for ondskab, først i oldtiden som farisæer der får Judas til at forråde Jesus, derefter i 1500-tallet som repræsentant for den katolske kirkes inkvisition, så som revolutionær i den Franske Revolution og endelig som rød bandeleder under den Finske Borgerkrig.

---

I begge de to sidste film repræsenterer de revolutionære kræfter altså det negative: volden, undertrykkelsen og uretten. Dreyers film er helt på linje med den datidige borgerlige opfattelse af "Frihedskrigen".

En mere detaljeret beskrivelse af filmen kan læses i det originale Program: Blade af Satans Bog. Desuden findes der billeder og filmklip - på Det Danske Filminstituts website om Carl Th. Dreyer.

Filmen vises med tilladelse fra Nordisk Film og Det Danske Filminstitut

Dokumentarfilm

Fra frihedskampen i Finland
Instrueret af Pathén Frères
Spilletid ca. 7 minutter

Svenske optagelser fra den hvide side i Den finske borgerkrig. Hovedparten af filmen viser militærforlægninger og øvelser.

Filmen starter med optagelser af General Mannerheim i det mobile hvide hovedkvarter i en jernbanevogn i Seinäjoki. Derefter vises hvide tropper i Österbotten. Der er også klip med svenske frivillige på den hvide side, bl.a. under træning i Vasa og på Vöyri militærskole. Mere end 550 frivillige svenskere deltog i borgerkrigen på hvid side.
Også en række nedbrændte byer filmes. På grund af de mange træhuse i Finland stod kun de murede skorstene tilbage.
I sidste halvdel af filmen ses optagelser fra den tidlige del af krigen i Oulu. Her ses også tilfangetagne røde – der er formentlig tale om russere.

Filmen blev allerede i marts 1918 vist offentligt i Sverige. I Finland blev den vist umiddelbart efter krigsafslutningen i maj 1918.

Det røde Finland
(Sovjetrusland 1918)
Spilletid ca. 3,30 minutter

Det røde Finland blev optaget af et russisk filmhold, som besøgte Finland under borgerkrigen. Halvdelen af filmen er optaget i Helsinki og halvdelen i Tampere og Vilppula i foråret 1918.

Filmen begynder med klip af den røde regeringsbygning i Helsinki. Senere følger vi den røde gardes soldater, da de tager fra Tampere nordpå til Vilppula, hvor et pansret tog støtter de røde styrker i kampene mod de hvide. Filmen slutter med klip af hvide krigsfanger og sårede røde.

Filmen blev ikke vist offentligt i Finland, men i Rusland blev den i samtiden vist som et nyhedsindslag og for at vise de heltemodige finske revolutionære.

Den blev fundet i de russiske arkiver af et finsk forskerteam i 2000.

Begge film vises med tilladelse fra The Finnish National Audiovisual Archive.