Programmer før Gimle-programmet Udskriv
Skrevet af Henning Grelle   
Tirsdag, 21. december 2004 16:12

Det socialdemokratiske arbejderpartis første kongresgodkendte princip- og arbejdsprogram blev vedtaget af kongressen på Gimle på Frederiksberg i juni 1876. Deraf navnet Gimleprogrammet. I de første fem år af arbejderbevægelsens virke fra stiftelsen af Den internationale Arbejderforening for Danmark i oktober 1871 til Gimlekongressen havde arbejderbevægelsen således ikke noget officielt vedtaget partiprogram som politisk rettesnor.


socialisme brix politiet opløser internationalen international kongres 1869 i Basel
Socialisme - Amor Brix med Liren/Folkets Nisse 1871- Politiet opløser "Internationale" - Deltagerne fra Internationalens kongres, 6.-11. september 1869 i Basel

Louis Pio havde i 1872 planer om at indkalde til kongres, men den blev forpurret med fængslingen af ledelsen: Louis Pio, Poul Geleff og Harald Brix den 5. maj 1872. I 1873 blev Internationale forbudt og de efterfølgende foreninger: Den demokratiske Arbejderforening og Den socialdemokratiske Forening Broderbåndet, eksisterede kun kort tid. Den mere levedygtige De frie fagforeningers Centralbestyrelse udsendte et manifest i august 1874 og den udviklede sig til en velorganiseret landsorganisation, som Louis Pio igen kunne sætte sig i spidsen for ved løsladelsen fra fængslet den 1. april 1875. I denne organisations ramme blev der året efter afholdt kongres og vedtaget program.Alle omtalte foreninger havde naturligvis principper og formålsparagraffer at arbejde efter. Formålsparagraffer kan ikke sidestilles med et kongresvedtaget program, men de giver signal om hvor man vil arbejde hen. For at belyse den kontinuitet der trods alle forbehold var mellem Internationale og Gimle, har vi fundet det rigtigt at tilføje udddrag af formålsparagraffer m.v. til listen over Socialdemokratiets princip- og arbejdsprogrammer.

Til videre læsning: icon Erik Strange Petersen - Fra Internationale til Socialdemokratisk Forbund, Meddelelser om forskning i Arbejderbevægelsens Historie, nr. 9, 1977 (elektronisk reprint).

Senest opdateret: Onsdag, 16. december 2009 22:36
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies