Det socialdemokratiske arbejderpartis første kongresgodkendte princip- og arbejdsprogram blev vedtaget af kongressen på Gimle på Frederiksberg i juni 1876. Deraf navnet Gimleprogrammet. I de første fem år af arbejderbevægelsens virke fra stiftelsen af Den internationale Arbejderforening for Danmark i oktober 1871 til Gimlekongressen havde arbejderbevægelsen således ikke noget officielt vedtaget partiprogram som politisk rettesnor.

Louis Pio havde i 1872 planer om at indkalde til kongres, men den blev forpurret med fængslingen af ledelsen: Louis Pio, Poul Geleff og Harald Brix den 5. maj 1872. I 1873 blev Internationale forbudt og de efterfølgende foreninger: Den demokratiske Arbejderforening og Den socialdemokratiske Forening Broderbåndet, eksisterede kun kort tid. Den mere levedygtige De frie fagforeningers Centralbestyrelse udsendte et manifest i august 1874 og den udviklede sig til en velorganiseret landsorganisation, som Louis Pio igen kunne sætte sig i spidsen for ved løsladelsen fra fængslet den 1. april 1875. I denne organisations ramme blev der året efter afholdt kongres og vedtaget program.Alle omtalte foreninger havde naturligvis principper og formålsparagraffer at arbejde efter. Formålsparagraffer kan ikke sidestilles med et kongresvedtaget program, men de giver signal om hvor man vil arbejde hen. For at belyse den kontinuitet der trods alle forbehold var mellem Internationale og Gimle, har vi fundet det rigtigt at tilføje udddrag af formålsparagraffer m.v. til listen over Socialdemokratiets princip- og arbejdsprogrammer.

• Generalstatuter og reglementariske Bestemmelser for Arbejderforeningen Internationale, september 1871
• Program, 2.4.1872
• Udkast til love for demokratisk arbejderforening, august 1873 for demokratisk arbejderforening, august 1873
• Love for foreningen "Broderbåndet", 1873/74
• Love for den Blandede Fagforening, 1874 for den blandede forening, 1874
• Manifest fra de frie fagforeningers centralbestyrelse i København, august 1974

Til videre læsning: Erik Strange Petersen - Fra Internationale til Socialdemokratisk Forbund, Meddelelser om forskning i Arbejderbevægelsens Historie, nr. 9, 1977 (elektronisk reprint).