Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Se film fra Michaels besøg på museet

Foto fra udstillingen De fattiges dyrehave

Drømmefabrikker Udskriv Email
Lukket
Særudstilling: 11. oktober 2007 - 20. januar 2008
 
Gennem fotos og arbejdernes egne erindringer tager ”Drømmefabrikker?” - det højest placerede og eneste dansk ledede projekt i EU’s Kultur 2007 program - gæsterne med på en rejse til syv forskellige produktionsområder i Baltikum og Norden. De møder fortællingen om industrialiseringen på begge sider af jerntæppet og opdager, hvordan efterkrigstidens rationelle organisering af fabrikken blev et moderne ideal, som gennemsyrede – ikke bare industrien – men også almindelige menneskers dagligdag i både øst og vest.



Drømmefabrikker billede 1 Drømmefabrikker billede 2 tn_df003
Drømmefabrikker billede 4 Drømmefabrikker billede 5 Drømmefabrikker billede 6
Lettisk propagandaplakat: Effektivitet og Kvalitet!, plakat: V. Ivanovs, tilhører Letlands Nationalbibliotek, 1978. - Lettiske betonblokke. Fotograf: M. Berson. Det Lettiske Statsarkiv for Audiovisuelle Dokumenter. - Novo Nordisk, Nørrebro, København, Fotograf: Finn Svensson. Land og Folks Fotoarkiv, ABA. - Det litauiske varmekraftværk i elektrobyen Elektrenai, tilhører Vytautas Suslavicius. - Rørisoleringspiger. Elektrenai Kraftværkets Fotoarkiv, Litauen. - Akkordarbejder på Ericssons fabrik i Katrineholm, Sverige. Tilhører LM Ericssons Arkiv, Katrineholm.


I de nordiske lande producerede fabrikkerne ”en bedre fremtid”, mens de i de baltiske sovjetrepublikker ”byggede kommunismen hurtigere”, som det hed i den officielle propaganda. På den måde var fabrikkerne ikke bare rationelle produktionsenheder, men også ”drømmefabrikker”, præget af både teknologi og ideologi.

Både forskellene og lighederne mellem de to sider af det tidligere jerntæppe kan være overraskende, og udstillingen gør os klogere ikke bare på os selv, men også på vores naboer omkring Østersøen.

”Drømmefabrikker?” fortæller bl.a. om kraftværksbyen Elektrenai, der blev bygget på en bar mark i Litauen; den sovjetiske og helt igennem centralt styrede og præfabrikerede tilværelse i en lettisk betonblok, men også om det ensformige akkordarbejde i Ericssons montagehaller i Sverige.

De danske historier er hentet fra Novo og Herlev Hospital, som begge er eksempler på datidens optimisme; hvis man bare blev teknologisk god nok, så kunne man udrydde alle sygdomme. Helbred blev et moderne industriprodukt - fint hjulpet på vej af velfærdsstaten, som kom med den nødvendige betaling.

Modellen for Herlev hospital - i folkemunde ”patientfabrikken”, stammer fra bilfabrikkernes effektive samlebåndsproduktion; senge, medicin, mad og post blev ført via transportbånd monteret i loftet – og som noget helt nyt var patienten i fokus.

I Arne Jacobsens fabriksbygninger, tegnet for Novo, er vægten lagt på modernismens æstetiske idealer; renhed, lys og luft. Her handler historien bl.a. om den højteknologiske udvikling af enzymer, og om Arne Jacobsens tre-benede stol Myren, produceret til Novos kantine – og så altså også om, at Novos sikkerhedsafdeling satte et 4. ben på stolen efter Arne Jacobsens død.

Ved på denne måde at modstille eksempler fra ikke bare et land, men fra syv lande i perioden 1945 til 1990, fremdrager Drømmefabrikker? forbindelseslinjerne mellem industri og modernisme, og viser den industrielle modernisme både som poleret, hygiejnisk virksomhedsarkitektur og som standardiseret beton i storskala.

Vandreudstillingen er resultatet af mere end 10 års samarbejde mellem ni museer og en række forskere fra kulturarvsstyrelser og universiteter i syv lande i Norden og Baltikum. Udstillingen blev vist på Arbejdermuseet frem til 20. januar 2008 og i de efterfølgende tre år i Sverige, Norge, Finland, Estland , Letland og Litauen.
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies