et stykke kulturarv bliver reddet

På Arbejdermuseets udstilling MED MENNESKER kan du se det stemningsfyldte billede "Fyraften", malet af Magnus Bengtsson omk. 1916.
Før vi kunne bruge billedet i udstillingen måtte det en tur til malerikonservatoren.

Magnus Bengtsson (1888-1956) var uddannet håndværksmaler og fik samtidig et par års tegneundervisning på Teknisk skole.

Den unge Bengtsson debuterede i 1911 med illustrationer til Vilhelm Bergstrøms digte "Stempler og Hjul", inspireret af B&Ws fabrikshaller. Bogen blev overvejende positivt modtaget som et spændende bud på kunstneriske fortolkninger af arbejdsliv i den moderne industri.

"Social-Demokraten" havde gennem årene efterlyst kunstnere, som kunne gøre arbejdernes liv og virke til genstand for en kunstnerisk fortolkning. Denne opgave tog Bengtsson på sig både i sine malerier og som leverandør af  arbejdslivstegninger  til "Arbejdernes Almanak" og "Social-Demokraten".

Maleriet "Fyraften" (udstillet i 1916), som er med på udstillingen MED MENNESKER, viser trætte mænd, der vasker sig efter en lang arbejdsdag. Motivet er typisk for Bengtssons malerier i disse år, hvor han også skildrede polske immigranter, vaskekoner og andre motiver fra arbejdslivet. Bengtsson blev inspireret af formsproget hos den belgiske billedhugger Constantin Meunier, hvis skulpturer den unge kunstner har kunnet se på udstillinger på Glyptoteket.

Efterhånden spredte han sit kunstneriske virke over mange felter, og i dag er han stort set glemt. Arbejdermuseet håber, at maleriet "Fyraften" vil kunne vække interesse for denne væsentlige kunstner, der satte nye standarder for skildringer af arbejdere i det tidlige 1900-tal.

I konservatorens værksted
Maleriet "Fyraften" er malet med oliefarver i flere tykke lag, og der er endvidere farve på bagsiden. Blændrammen, som maleriet er spændt op på, er en forholdsvis spinkel kileramme. Maleriet har fået en prydramme af en enkelt buet liste malet i en rødbrun farve (Foto 1).
Da maleriet kom til museet, var der flere bevaringsmæssige og synsforstyrrende problemer, som gjorde, at det blev sendt til konservering hos malerikonservator Susan Ritterband.

Tilstandsbeskrivelse
Det mest åbenlyse problem var et par større flænger (Foto 2), som skæmmede maleriet. Der var derudover et par andre mindre flænger, og maleriet var snavset af tidens tand. Enkelte farveflager var begyndt at løsne sig fra underlaget, og enkelte var allerede faldet af. Bl.a. på grund af det tykke farvelag er blændrammen ekset, fordi farvelaget har gjort lærredet meget stift og ufleksibelt. Det fremstår derfor med en bulet overflade, som det ikke er muligt at planere uden at anrette yderligere skade. Der har tidligere være foretaget reparationer af maleriet, og nogle af disse fremstod skæmmende.

Konservering
Maleriets overflade er renset, og på fotografiet af en detalje kan man se, at nederste del endnu mangler at blive renset. Det er især tydeligt i den lyse hvide farve (Foto 3). Flængerne bliver repareret ved hjælp af et mini-lavtryksbord (Foto 4). Flængen bliver holdt på plads af undertrykket fra minilavtryksbordet, mens den bliver limet, og holdes fortsat på plads under optørringen. (Foto 5). Efter limningen bliver flængen udkittet med en fleksibel spartelmasse, så den kan arbejde i takt med maleriet ved klimaændringer (Foto 6 og 7). Efter at overskydende spartelmasse er fjernet starter processen med at retouchere. (Foto 8 og 9). Retoucheringer på ensfarvede partier er ofte problematiske, fordi det er lettere at se mindre uregelmæssigheder, og det ikke er muligt at ramme nøjagtig samme farve. På dette maleri har retouchering gjort, at man ikke bliver forstyrret af, at den oprindelige skade, og dermed bedre kan koncentrere sig om selve motivet i maleriet.

Til slut er hele maleriet blevet ferniseret, så snavs og smuds ikke sætter sig i det originale farvelag og skader dette. Samtidigt får farverne en dybde, så de fremstå tydeligere