1. majs historie (1889-1999) |
Skrevet af Henning Grelle | |||||||||||||||||
Mandag, 19. april 2004 15:32 | |||||||||||||||||
Side 1 ud af 12
Beslutningen om at gøre den 1. maj til arbejdernes internationale kampdag blev truffet i Paris i sommeren 1889. Året 1889 var hundredåret for den store franske revolution. Det blev fejret ved at afholde hele to arbejderkongresser. Dansk arbejderbevægelse havde repræsentanter på begge kongresser. Den ene kongres, den marxistiske, havde en bred deltagelse af arbejderpolitikere og fagforeningsfolk navnlig fra venstrefløjen i Europa. På denne deltog socialdemokraten A.C. Meyer. Den anden kongres bestod primært af fagforeningsfolk, såkaldte possibilister. På denne deltog formanden for fagforeningerne i København, Jens Jensen. På begge kongresser diskuteredes nødvendige reformer til gavn for arbejderbefolkningen: - indførelsen af en 8-timers arbejdsdag - kortere arbejdstid for børn og kvinder - begrænsning af børnearbejde og natarbejde. På marxisternes kongres vedtoges en resolution fremsat af en fransk fagforeningsleder: "Kongressen beslutter, at der fra arbejdere i alle lande organiseres en stor manifestation, således at de i alle lande og byer på en bestemt dag opfordrer repræsentanterne for den herskende magt til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer". Det var op til de enkelte landes arbejderbevægelse at finde form og indhold for det første 1. maj arrangement som skulle afholdes i 1890. Kongressen besluttede også dannelsen af II. Internationale, som eksisterer i dag som de socialdemokratiske partiers verdensorganisation. 1. maj ideen
|
|||||||||||||||||
Senest opdateret: Torsdag, 25. marts 2010 21:39 |