Den første 1. maj
Forberedelserne til det første danske 1. maj-arrangement begyndte allerede i september 1889. Drivkræfterne var først og fremmest formanden for de københavnske fagforeninger, Jens Jensen og Socialdemokratiets formand, P. Knudsen. Men også en lille gruppe danske revolutionære, som i februar 1890 dannede Revolutionært Socialistisk Arbejderparti, blandede sig i debatten. Der var dermed lagt op til to adskilte 1. maj-møder i København.
I løbet af foråret 1890 lykkedes det Jens Jensen at få tilslutning til "at gøre den 1. Maj 1890 til en almindelig Fridag og benytte den til en Demonstration for 8 Timers Arbejdsdag". Denne beslutning fik officiel tilslutning fra fagforeninger i flere danske byer.

Den almindelige begejstring blev imidlertid hurtigt brudt af problemer.
Hverken de private eller offentlige arbejdsgivere ville tildele arbejderne en fridag. Tværtimod truede de med afskedigelse af alle der holdt fri eller ville forlade arbejdspladsen i utide.

På Fælleden
Politimyndighederne satte også naturlige grænser for festligholdelsen af majdagen. I april udsendte politiet en bekendtgørelse hvorved "det forbydes at drage gennem gaderne i optog, at føre udfoldede faner, flag osv. gennem gaderne, synge eller i gaderne at udvise anden mod politivedtægtens bestemmelser stridende adfærd".
I København havde arbejderbevægelsen lagt vægt på at mødet afholdtes på Nørre Fælled (den nordlige del). Politimyndighederne gav tilladelsen men bestemte samtidig formen:
- Mødet kunne afholdes torsdag den 1. maj fra kl. 15 til kl. 18.
- Kun spørgsmålet om en henvendelse til regering og Rigsdag om indførelse af en normalarbejdsdag (8 timer) måtte diskuteres.
- Der måtte ikke etableres beværtning eller udsalg.
- Pladsen skulle bringes i orden efter mødets afholdelse.

1. maj dagen
Om eftermiddagen ankom mellem 30.000 og 40.000 arbejdere på Fælleden. De røde faner var opstillet i udkanten af Fælleden og mange havde købt det lille festtegn og var forsynet med sanghæftet med den af A.C. Meyer forfattede 8-timers sang.
Politiet havde lagt en jernring om festpladsen og havde fået forstærkning af et bevæbnet gendarmerikorps, og Københavns vigtigste bygninger inklusiv Amalienborg var under bevogtning. Frygten for en opstand, som det var sket 18 år tidligere på Fælleden, levede i bedste velgående pustet op af den borgerlige presse. Der blev imidlertid ikke behov for sabelraslen eller skarpe skud.
Jens Jensen talte om 8-timers-dagens betydning og P. Knudsen om socialismen. Derefter sang arbejderne den ny 8-timers sang og alt sluttede fredeligt med Overbys "Socialisternes March".
Efter et par timers pause fortsatte maj-mødet fra kl. 19 i henholdsvis Rømersgade og på Vodrofflund.
Det revolutionære parti gik i procession fra Kgs. Nytorv til en have på Jagtvejen. På et tidspunkt opstod der problemer med politiet og partiet inkasserede en bøde på 40 Rigsdaler.