| Persongalleri 4 - Anton Ørbæk |
Side 9 ud af 9 Anton Ørbæk bliver født i Assens den 13. december 1899. Han vokser op i hjem, der ikke er præget af luksus, men efter tidens forhold, er udemærket. Antons far er nemlig slagter, så maden fejler ikke noget. Det er et rart hjem med en kærlig mor, en sød mormor, men en til tider streng far. Da Anton er seks år flytter familien til Fåborg. Der kommer han i kommuneskole, hvor han hurtigt lærer at læse og regne. Særlig læsningen fatter Anton interesse for. Anton får i sin barndom også lejlighed til at rejse rundt i Danmark, når han kommer på feriebesøg i Assens og Odense om sommeren. Efter sin konfirmation kommer han i bagerlære i Fåborg. Læretiden varer i fire år. Der er to svende og fire lærlinge. Lærlingene har et fælles værelse til ophold, hvor svendene har hver sit. Arbejdet begynder klokken to om natten og når det er helligdage endda allerede ved midnat. Der er ingen arbejdstidsregler på det tidspunkt, hvilket ofte medfører, at lærlingene skifter plads i deres lærlingetid. At finde en ny mester er den eneste måde, de kan vise deres utilfredshed på.Først bagersvend så mester og så svend igen Anton får - efter noget besvær - sit svendebrev og bliver bagersvend. Sit første arbejde som svend får han i Nyborg. Lønnen er ikke særlig stor, 10 kr. om ugen med kost og logi.. Men mesteren er rar - dog fuldstændig uinteresseret i bagerfaget. Efter 14 måneder rejser Anton til København med to andre svende for at søge nye udfordringer. Men der kan de ikke få arbejde. Der på følger en periode, hvor Anton arbejder forskellige steder i landet. Men i 1910 får han arbejde på et lille fællesbageri i Viborg. Der bliver han også hurtigt formand for den lokale fagforening og medlem af Socialdemokratiet. I 1914 bliver han gift og får en lille søn. Men allerede fem år efter dør både konen og barnet af den spanske syge. I mellemtiden er han blevet mester i det kooperativt fællesbageri. Det går ikke helt stille af, da der er småproblemer med medarbejdere og problemer med fornyelser i bageriet. Han får en ny kone og fire børn bliver det til med tiden. I 1935 fyres han som mester, men får tilbudt at bliver på arbejdspladsen som svend. Nye tider og nye problemer Tiderne ændrer sig efter krigen, og arbejdstempoet stiger. Mester prøver at presse produktionstempoet i vejret. Det mærker Anton, der ikke er helt ung længere. Kroppen vil heller ikke altid det samme som Anton. På grund af bronkitis plages han af vejrtrækningsproblemer - han kan ikke gå i et stræk fra hjem til arbejde uden at holde pause. Hjertet har det heller ikke for godt, og han får af lægen besked på at stoppe med at arbejde. Der er bare det problem, at Anton ikke har nogen pension fra fællesbageriet, så han forsøger at fortsætte med sit arbejde som bager. En dag går det galt, og han bliver indlagt på Viborg sygehus. I 1953 tilkendes han invaliderente, og bliver på den måde sikret økonomisk, så han endelig kan stoppe med at arbejde. |