Kilder

Enkelte arkivalier er også tilgængelige som fuldtekstdokumenter:

Søg i arkiv- og bibliotekssamling

ABA: Arkiv- og Bibliotekssystem
Forside Artikler Artikler om samlingerne Soldater af papir og blæk
Soldater af papir og blæk Udskriv Email
Mandag, 04. juni 2012 15:13

af Dorte Ellesøe Hansen

I selve udstillingen vises der kun danske plakater, men i samlingen på ABA findes også et par tusinde udenlandske. Mange af plakaterne har politisk aktive folk bragt med hjem fra internationale kongresser og møder, men navnlig en lille stak fortjener særlig opmærksomhed: plakaterne fra det borgerkrigshærgede Spanien i 1930’erne.


Egon Højland Rød Ungdom 1/1939

icon Interview med Egon Højland icon Egon Højland: Bag de spanske Fronter (Rød Ungdom)


 

Den spanske Borgerkrig var en 3 år lang og blodig krig mellem den demokratiske spanske republiks tilhængere og oprørske nationalister. Oprørerne fik hjælp fra de fascistiske regimer i Tyskland og Italien, mens den republikanske regering blev støttet af det gamle Sovjet og frivillige socialister fra mange lande. Republikken måtte overgive sig og 1. april 1939 erklærede oprørshæren med general Franco i spidsen krigen for vundet og dermed slut.
Én af de frivillige var den unge socialdemokrat Egon Højland. Det er hans fortjeneste, at vi i dag har 25-30 originale plakater fra krigen.
Overalt på husmure og lygtepæle, i civile og militære kontorer blev han mødt af plakater, hvis formål var at mobilisere, belære, oplyse og advare befolkningen. Unge ukendte såvel som berømte kunstnere, litografer og trykkere var fagligt organiserede og stillede sig til rådighed for sagen. Der blev lavet 1500-2000 forskellige af disse ”Soldater af papir og blæk”, flest i begyndelsen, men færre efterhånden som krigen skred frem, arbejdsforholdene forværredes og papir blev en mangelvare.


Spionen!
Spionen!
Meld jer til de baskiske antifascistiske militser!
Meld jer til de baskiske antifascistiske militser!
Evakuér Madrid!
Evakuér Madrid!
Bygningsarbejdere - meld jer til befæstningsbatail...
Bygningsarbejdere - meld jer til befæstningsbataillonerne!
Madrid - oprørernes 'militære' praksis!
Madrid - oprørernes 'militære' praksis!
Tavshed i baglandet!
Tavshed i baglandet!
Madrids befolkning overrækker laurbærkransen til s...
Madrids befolkning overrækker laurbærkransen til sin helemodige beskytter. general Miaja
18. juli 1936 - 1937
18. juli 1936 - 1937
Overgeneralen!
Overgeneralen!
UGT - sejrens søjle og base!
UGT - sejrens søjle og base!
Lad ig hverve for Burgos frihed!
Lad ig hverve for Burgos frihed!
Krigen betyder at kæmpe for spaniernes og deres bø...
Krigen betyder at kæmpe for spaniernes og deres børns sundhed!
Dette er fascismen!
Dette er fascismen!
De kommer ikke igennem! - Vi kommer igennem!
De kommer ikke igennem! - Vi kommer igennem!
Folkemilitsernes 5. regmiment
Folkemilitsernes 5. regmiment
Kæmp!
Kæmp!
1936 - 18 juli - 1937
1936 - 18 juli - 1937
Forenet i baglandet og ved fronten for at vinde kr...
Forenet i baglandet og ved fronten for at vinde krigen
Hjælp Madrid
Hjælp Madrid
Hvad gør du for at stoppe dette?
Hvad gør du for at stoppe dette?
Hjælp Spaniens nødlidende!
Hjælp Spaniens nødlidende!
Mælk til spanske børn!
Mælk til spanske børn!


Krigen havde stor international bevågenhed og i de frivilliges hjemlande blev der arrangeret udstillinger og hjælpearbejde til fordel for krigens ofre. I dette arbejde fik plakaterne stor betydning.
Egon Højland blev tidligt såret under kampene, men forsatte i brigaden efter en rekreation og vendte først tilbage til Danmark i 1938. Herhjemme drog han rundt og fortalte om sine oplevelser og samlede støtte til det stadig mere trængte spanske folk.
P.s.: Han kom til at spille en helt anden rolle i for Arbejdermuseet & ABA. Som skiltemaler med eget grafisk værksted blev han leverandør af plakater, mærkater og transparenter til arbejderbevægelsens organisationer. Men hans helt stor genistreg var engang i 1970’erne at genoptrykke plakaten ”Stauning eller Kaos”. Nogen salgssucces blev det umiddelbart ikke, men da først Arbejdermuseet slog dørene op, kom der gang i efterspørgselen.
Kilde bl.a.: Egon Højland (1916-98) afleverede sine papirer til ABA i begyndelsen af 1980’erne.

Senest opdateret: Mandag, 04. juni 2012 15:14
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies