Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Se film fra Michaels besøg på museet

Foto fra udstillingen De fattiges dyrehave

Forside Udstillinger Udstillingsarkiv Arbejdernes Kunstforening: Kunst til folket 1936-2009
Arbejdernes Kunstforening: Kunst til folket 1936-2009 Udskriv Email

Lukket [Særudstilling: 21. februar – 10. maj 2009]

ak_arkiv_800

Hvordan udbreder man kvalitetssans og kunstglæde i arbejderbefolkningen? Dette spørgsmål har altid været det centrale for Arbejdernes Kunstforening, som har kæmpet til to sider: Mod fiduskunsten og mod de elitære tendenser i kunstlivet. Gennem årene har foreningen benyttet mange forskellige strategier, bl.a. arbejdspladsudstillinger baseret på sin omfattende samling på 367 malerier og 1444 stykker grafik og tegninger. Det er det bedste fra denne samling, der vises på den nye særudstilling.

I 2002 forærede Arbejdernes Kunstforening sin samling til Arbejdermuseet. Overdragelsen blev vedtaget på kunstforeningens generalforsamling i marts 2002, og i referatet herfra kan man bl.a. læse følgende: "Museet vil på længere sigt dokumentere og publicere foreningens historie". Det første – dokumentationen – er foregået på højtryk det seneste par år, og formidlingen og publiceringen følger nu i form af en bog og en omfattende udstilling.
Anmeldelser:
  • icon Jyllands Posten: Tom Hermansen, 21. februar 2009: Kunstnere fra skammekrogen
  • icon Information: David Rehling, 23. februar 2009: Da jævne folk blev højnet
  • icon Arbejderen: Gert Poder, 5. marts 2009: Behersket kunst til det arbejdende folk
  • icon Kristeligt Dagblad: Jette Hartvig, 14. marts 2009: Arbejdernes kunstneriske opdrager

Arbejdernes Kunstforening skriver almindeligvis sin historie fra 1946. Det år blev der oprettet en selvstændig forening, som stadig eksisterer. Men en forløber af samme navn kom til verden allerede 10 år tidligere inden for Arbejdernes Oplysningsforbund, og denne mindre kendte historie indgår også i både bog og udstilling.

Kunst til folket
Det overordnede mål med Arbejdernes Kunstforenings virksomhed er udbredelse af kvalitetssans og kunstglæde i arbejderbefolkningen. Men hvordan opnår man det? Det spørgsmål har hele tiden beskæftiget foreningens bestyrelse, som gennem tiden har benyttet sig af mange forskellige strategier.

bog_omslag_600Under den tidlige forenings korte virkeperiode i 1930erne blev der satset på udgivelse af reproduktioner og grafik til en billig penge. Ønsket om at bibringe arbejderbefolkningen de nødvendige forudsætninger for begå sig som brugere af "den gode kunst" spillede her en central rolle. Erhvervelse af kunstværker til eget hjem var endelig blevet en økonomisk mulighed for arbejderfamilierne, og straks stod der en række forretningsfolk parat til at tilfredsstille det nye publikums efterspørgsel. ”Ægte håndmalede malerier” blev tilbudt i form af den massefremstillede "glarmesterkunst" eller ”trommesalskunst", der kunne erhverves relativt billigt. Men i løbet af 1930rne blev priserne jobbet op af enkelte malerihandlere, der forsøgte at kaste et skær af finkultur over de massefremstillede produkter. Nogle af kunsthandlerne endte i retten, tiltalt for svindel, og under afsløringerne i den forbindelse kom ordet ”fiduskunst” for alvor ind i det danske sprog.

Fornyelse efter Anden Verdenskrig
Da den selvstændige Arbejdernes Kunstforening blev stiftet i 1946, med Social-Demokratens kunstanmelder og redaktør Preben Wilmann som formand, skete det i den optimistiske atmosfære i kølvandet på Anden Verdenskrig. I den situation vandt foreningens program genklang både hos en betydelig del af det etablerede kunstliv og blandt mange unge kunstnere, der var med på idéen om at sætte arbejderne i forbindelse med den gode kunst. Det handlede både om at oparbejde kunstforståelse i arbejderbefolkningen, og om at kendskabet til arbejdernes dagligdag kunne inspirere og påvirke kunstnerne i deres arbejde.
Tyngdepunktet i foreningens virksomhed skiftede. Man gik bort fra udgivelser af grafik og reproduktioner og satsede nu på det pædagogiske arbejde i form af offentlige udstillinger, debatter og omvsininger. Blandt de pædagogiske udstillinger var fx en "julegaveudstilling" i 1947 i HBs møbelbutik på Frederiksborggade. Udvalget af kunst var tilvejebragt ved samarbejde med de yngre sammenslutninger af kunstnere, som havde stillet god, billig kunst til rådighed. For priser mellem 10 og 300 kr. kunne man erhverve værker af Christian Faarup, Henry Heerup, Axel Salto, Per Ulrich, Erling Frederiksen og mange flere, og det blev understreget, at Arbejdernes Kunstforening havde godkendt alle værkerne og med sit navn garanterede for, at det var ægte kunst og ikke fidus. Den slags udstillinger var tilløbsstykker i 1940erne og 1950erne og ofte så proppede af besøgende, at publikum dårligt kunne se billederne.

Arbejdspladsudstillingerne
En anden type udstillinger med succes var vandreudstillinger, som bragte samtidskunsten ud på arbejdspladserne. I Arbejdernes Kunstforening lagde man stor vægt på, at folk skulle vænne sig til kunsten ved at have den om sig, hvor de færdedes til daglig. Som Social-Demokratens kunstskribent, Johan Møller Nielsen, skrev: "Kunst er noget, man skal vænne sig til, ligesom man skal vænne sig til at tage kolde Styrtebade, spise Muslinger eller lære en ny Melodi. Der er ingen af disse tre Ting, man nyder første Gang. Først naar man en Tid har taget det kolde Styrt, melder sig det friske Velvære og den Veloplagthed, der til sidst gør, at man overhovedet ikke vil undvære det daglige Brusebad."
Arbejdspladsudstillingerne var i årtier højt prioriteret og et af kerneområderne i Arbejdernes Kunstforenings virksomhed, med økonomisk støtte fra både fagbevægelsen og Kulturministeriet. Organiseringen hvilede på få, men ualmindeligt engagerede personer: Erling Frederiksen, Bjarne Esbensen og John Østberg. Den måtte imidlertid indstilles i løbet af 2001-2002, da foreningen efterhånden mistede alle faste tilskud og derfor måtte indse, at økonomien ikke længere rakte til udstillingsvirksomhed. Det var i forlængelse heraf, at den omfattende kunstsamling, der havde dannet basis for vandreudstillingerne, blev overdraget til Arbejdermuseet.

Samlingen
Et tyngdepunkt i Arbejdernes Kunstforenings samling udgøres af kunst af Aksel Jørgensen og hans elever, hvoraf mange delte opfattelsen af, at en kunst bygget på orden og harmoni kunne hjælpe med til skabelsen af et samfund bygget på de samme værdier. Det drejer sig både om figurativ og non-figurativ kunst, dog mest det første. Et andet tyngdepunkt er Corner-traditionen med dens nære forhold til det jævne hverdagsliv og den danske natur. Og endelig er der 1970ernes og 1980ernes mere ekspressive malere, hvoraf mange samlede sig om sammenslutningen Violet Sol. En alsidig samling af høj kvalitet kort sagt, men uden de vilde og avantgardistiske indslag.
Grafiksamlingen er en historie for sig. Her har foreningen købt bredere ind, både af den danske samtidskunst, af den gedigne grafiske tradition fra første halvdel af 1900-tallet, og af kunstnere fra det øvrige Skandinavien, som man især satsede på i John Mølgaards formandstid i 1970erne og 1980erne.

Maleskolen
I dag er foreningens væsentligste aktiv en velbesøgt og velrenommeret maleskole med professionelle kunstnere som undervisere. Den startede i 1952 med Dan Sterup-Hansen som underviser og levede de første mange år under omskiftelige forhold. I dag trives den i bedste velgående og egne lokaler i Grøndal Centret i København og med Claus Handgaard Jørgensen som den drivende kraft.

Foreningens historie i bogform
På Arbejdermuseets udstilling vises det bedste fra foreningens samling. I den bog, museet samtidig udgiver, rettes blikket mod foreningens virksomhed i hele dens bredde, ligesom den også omhandler den større kulturelle sammenhæng, foreningens virke har været en del af. Bogen er på 240 sider og er gennemillustreret med værker fra foreningens samling. Takket være støtte fra en række fonde er det muligt at sælge bogen for 189 kr.

Projektet har modtaget støtte fra Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum til det forberedende arbejde og fra Eduard Walthers Legat, Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Kulturarvsstyrelsen samt Ny Carlsbergfondet til fremstillingen af bogen.
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies