Forår på Arbejdermuseet

abm logo

Nyhedsbrev

Forår på Arbejdermuseet

Påskeferien vinker forude med masser af tilbud om aktiviteter for børn og voksne.

Det er forår! Vasketøjet hænges til tørre i baggården og det er slut med lugten af petroleum i de små lejligheder i baghuset. Børnene leger igen de gamle lege, og der er ikke længere frostgrader, når man skal på retiraden.

I Påskeferien er det sidste chance for at se særudstillingen FORSTADEN – elsket og udskældt, der blandt andet handler om de overbefolkede byer, som forstaden var et af svarene på, visionerne for forstaden, hjemmet i forstaden samt livet mellem husene på vejene, i indkøbscentret og f.eks. på legepladsen.

selvbygger-150

Arbejdermuseets faste udstilling om familien Sørensen handler om arbejdernes vandring fra land til by. Med udstillingen om forstaden sættes der fokus på arbejdernes vandring fra by til forstad!

Søndag 5. april kl. 11 er der familieomvisning i "forstaden". Inspireret af omvisningen kan børn bygge deres DRØMMEBOLIG i minimursten fra Petersen Tegl.

dreamhouse-200px

Besøg Børnenes Arbejdermuseum
Du kan arbejde hos købmanden og tage budcyklen gennem Københavns gader eller lege de gamle i gården og bagefter hvile ud på ottomanen i den lillebitte lejlighed fra 1930'erne! Har du lyst til flere aktiviteter, kan du deltage i billedskattejagten, der bringer dig hele museet rundt.

Søndagsmatiné, 22. marts:
Hvordan går det med "de fremmedes" deltagelse i demokratiet i dag?

Med 1848-grundloven fik de fleste mænd over 30 år valgret, undtaget fra stemmeret var de syv umyndiggjorte F'er: "Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, forbrydere, fremmede og fjolser".
For at markere 100-året for 1915-grundloven afholder Arbejdermuseet i samarbejde med AOF, Arbejdernes Kunstforening, Arbejdermuseets Venner og Rejsescenen den sidste af i alt tre matinéer 22. marts. Her sættes der fokus på "de fremmede".
Læs mere...

Hvem bestemmer?

Matinéerne vil give inspiration til teaterforestillingen "Hvem (be)stemmer?", der vises Grundlovsdag på Arbejdermuseet.
Læs mere...

ARBEJDERHISTORIEFESTIVAL

arbejderhistoriefrestival-2015

Igen i år kan du deltage i vores populære arbejderhistoriefestival 25. april. Her vil vi gennem foredrag, debatter og meget mere sætte arbejderhistorien i fokus.
Læs mere...

 - - -
Ikke længere interesseret?

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies