Lukket [Særudstilling: 7. okt. 2005 - 5. juni 2006]

- en udstilling om 1900-tallets børn og arbejde

Børn som arbejdere
Det var nødvendigt, at børnene i arbejderfamilierne hjalp til, hvad enten de boede på landet eller i byerne. Familiens økonomiske situation afgjorde, hvor tidligt børnene selv skulle være med til at tjene penge til livets- og familiens opretholdelse, hvorvidt de boede hjemme hos forældrene, og hvor meget børnene var nødt til at arbejde. Børnenes indtægter havde helt frem til 1950érne direkte indflydelse på familiens økonomi.

Udstillingsplakat - ”Jeg skulle op kl. halv fem om morgenen for at hente køerne og hestene ind. Pigen og jeg skulle malke køerne. Det skulle gøres inden karlen kom op og fik sin morgenmad og skulle ud på marken. Jeg skulle køre med heste, hugge brænde. Ja, jeg skulle jo det hele. Min dag var fra kl. halv fem om morgenen til kl. ni om aftenen. Når karlen holdt fyraften, skulle jeg have køerne hjem. De skulle malkes, og først herefter var jeg færdig til at komme i seng.” (Emil , f. 1906) Billedet viser tjenestedreng på 7 år i Brøndbyøster 1895. (Foto, Lokalhistorisk arkiv i Brøndby) - En arbejderfamilie fotograferet i den fine stue o. 1910. Det var ikke ualmindeligt, at mere velstillede arbejderfamilier havde en sådan fin stue, som de kun benyttede ved særlige lejligheder. I det andet rum i de ofte små to-værelses lejligheder opholdt familien sig til daglig, hvor de spiste og sov. - På vej med dagens ration. Brændsel var især i efterkrigstiden en mangelvare, og var derfor rationeret. Ofte måtte man stå i kø for at få sin ration. Hvis forældrene ikke havde tid, var det børnenes opgave at hente koks.( Foto, Dørge)

Den første beskyttelseslovgivning i Danmark for børn blev indført i 1873. Loven gjaldt dog kun for et lille mindretal af de arbejdende børn, nemlig fabriksbørnene. Forældrene, børnene og deres arbejdsgivere havde hver deres forskellige interesser i, at børnene arbejdede også før de blev konfirmerede. Til gengæld var lærerne meget utilfredse med børnearbejdet, fordi ungerne sad og sov i timerne, hvis de overhovedet kom i skole.

I 1958 blev der endeligt vedtaget en skolelov, som sikrede alle børn i Danmark syv års skolegang. Op igennem århundredet havde der nærmest været tale om en kamp om børnenes tid, men efterhånden lykkedes det at gøre skolegangen længere, og dermed sikre børnearbejderne en ordentlig skoleuddannelse.

Når pigerne kom ud at tjene på gårdene passede de børn og lavede husarbejde. Mange forældre beholdt dog pigerne hjemme imodsærning til drengene, fordi familien selv havde brug for pigernes hjælp til pasning af dyr, husarbejde og pasning af mindre søskende. Her hjælper en pige med slagtning af familiens gris omkring 1940. (Foto: Åge Fredslund Andersen) - Mange arbejderfamilier levede i fattigdom under besættelsen, særligt når faderen i perioder var arbejdsløs. Derfor havde mange børn arbejde efter skoletid. Drengene havde ofte budpladser for at tjene penge til familien, nogle flere forskellige ad gangen, På billedet ses en meget ung mælkedreng fra Gladsaxe. Han tjente 4 kr om ugen. Billedet er fra 1945. - Endnu i 50érne var det ikke så almindeligt at piger fik en uddannelse. Indenfor bogbinderfaget havde der altid arbejdet mange kvinder og nogle blev også uddannet indenfor faget. Anni fortæller: ”Normalt tog en læretid for piger 1 år, hvor drengenes var 4 år. De lærte så noget mere af håndværket og gik også på skole i læretiden. Fuhrmanns bogbinderi var et dejligt sted at arbejde, og når jeg ser tilbage, var denne tid den bedste i mit arbejdsliv. Det var selvfølgelig småt med pengene, medens jeg var elev…Jeg holdt meget af mine kolleger i bogbinderiet, og mit arbejde var morsomt og interessant.” (Foto, Åge Fredslund Andersen)

Efter 1960 betød de gode økonomiske tider, at de fleste familier fik en bedre levestandard, og velfærdsstatens etablering fjernede behovet for børnenes indtægter. Alligevel forsvandt børnearbejdet ikke. Tværtimod har de fleste børn i Danmark også efter 1960 haft lønarbejde, mens de har gået i skole. Pengene har dog i højere grad været lommepenge eller skaffet børnene det mærketøj eller legetøj, som forældrene ikke har kunnet eller villet give dem. Samtidig har der været og er stadig visse arbejdsområder, som er børnearbejde; enten fordi voksne ikke vil påtage sig det, eller fordi arbejdsgiveren ikke vil betale en voksen løn. En vigtig årsag er også, at børnene gerne selv vil tjene deres egne penge.

Uttam arbejder som batteridreng. Hans arbejde består i at skille batterier ad. Når han har skilt 100 batterier, har han tjent 4 taka. På en hel dags arbejde kan han nå omkring 1500 batterier. Han arbejder fra kl 8 – 14, tager et bad og går i derefter i skole fra kl 16 i 3 timer. Han går i en særlig skole for børnearbejdere. Skolen kan senere hjælpe ham til at få en faglig uddannelse. Foto: Helle Kjærsgaard, Red Barnet 2004.

Det giver selvbevidsthed, erfaringer og selvbestemmelse, så børnenes arbejde også bliver en opdragelse til voksenlivet. Vi har altså gennem hele det 20. århundrede haft børnearbejde, men årsagerne og behovet har bare ændret sig. I dag ser vi ikke blege fabriksbørn eller skævryggede børn i landbruget i Danmark, men hvis vi vender os mod ulandene, er det som et spejl for 100 år siden.

Spil med i historie

En aktiv forestilling om børnearbejde på Arbejdermuseet

• Hvordan var det at være børnearbejder i Danmark for 100 år siden?
• Er det anderledes at være børnearbejder i Bangladesh i dag?
• Hvorfor skal børn i det hele taget arbejde?
• Og hvad med skolen?

I forbindelse med museets udstilling om børnearbejde vil vi gerne invitere Jer til at komme og deltage aktivt og selv prøve, hvordan det var at være børnearbejder i Danmark omkring år 1900.

Sammen med de to skuespillere Tabitha Vinten og Ole Godtfred, der i mange år har arbejdet med børneteater, får børnene på museet mulighed for at lave tovværk, fremstille ildtændere – hvem ved, hvad det er? samt gå i skole. De hører også om, hvordan børnearbejdere i den tredje verden har det i dag. Efter børnene selv har deltaget i arbejdet, slutter vi af med en lille forestilling, der med baggrund i de gamle folkeeventyr, fortæller historien om børns arbejde – til alle tider.

Arrangementet henvender sig til grupper af børn mellem 8 og 12 år. På grund af pladsen kan vi max. være 12 børn ad gangen, og der er kostumer til seks piger og seks drenge til hver forestilling. Det er gratis at være med.

Vi opfører forestillingen hver tirsdag og torsdag frem til slutningen af maj 2006. Vi begynder hver gang kl. 14.00 og det varer 1½ time.
Tilmelding kan ske til Arbejdermuseets på tlf. 3348 0330, mandag til torsdag mellem kl. 13.00 – 16.00. Vi vil gerne have Jeres tilmelding senest en uge før I planlægger at komme. Hvis I vil have uddybende oplysninger om arrangementet, er I meget velkomne til at kontakte museet på tlf. 3348 0324 eller via e-mail på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.