Undervisnings-materiale

En familie flytter til byen

Baggrundsmateriale om familien Sørensen og dens samtid.

Forslag til opgaver og elevaktiviteter findes bagerst i materialet.

Kan rekvirreres som klassesæt.
Forside Undervisning Udskoling Familien Sørensen
Familien Sørensen Udskriv Email
Beskrivelse

Familien Sørensen er den autentiske livshistorie om en arbejderfamilie i København i begyndelsen af 1880'erne og frem til 1915.
 Familien Srensen 18  2 sal skydebane001

Som tusindvis af andre landarbejdere vælger familien Sørensen i 1882 at forlade livet på landet og i stedet flytte til den industrialiserede hovedstad.

København var maskinernes og mulighedernes by, og den gav familien fornyet håb om en bedre tilværelse med fast arbejde og egen bolig.

Forløbet giver eleverne et socialhistorisk indblik i en af Danmarkshistoriens mest spændende og gennemgribende perioder: industrialiseringen.

Ud fra familiens livshistorie sættes der fokus på tidens levevilkår, arbejds- og fritidsliv.

Forløbet kan med fordel understøttet et emnearbejde om f.eks. perioden, arbejderbevægelsen eller hverdagslivet.

Fælles Mål II, trinmål forløbet understøtter

  • Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer
  • Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor
  • Forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud


Varighed: Cirka 60 minutter.
Pris: 400 Kr.
Klassetrin: 7.klasse-10.klasse.
Periode: Fast undervisningstilbud.

 
Booking

 
Lærervejledning

Biodigt
Et biodigt er et biografisk digt med fokus på en persons indre tanker, personlighed og nære relationer. Biodigtet følger en bestemt struktur i form af 11 linjer. De 11 punkter kan variere, alt efter hvilken model man følger.
Ved at lade eleverne skrive et biodigt, som var de et medlem af familien Sørensen, skabes der rum for, at eleverne kan identificere sig med de enkelte medlemmer af familien. Gennem biodigtet skal eleverne forholde sig til de materielle vilkår, familien lever under, og hvordan disse mon har påvirket deres liv, tanker og følelser.

Dagligliv under industrisamfundet
Dagligliv under industrisamfundet er et oplæg til tre undervisningsforløb, der alle tager udgangspunkt i hverdagslivet i perioden 1870-1970. Oplæggene er udarbejdet og stillet til rådighed af Jens Aage Poulsen i forbindelse med Industrikulturens år i 2007. Oplæggende indeholder lærervejledning, mål, konkrete opgaveformulering, litteraturliste etc.

Elevaktiviteter
Elevaktiviteter består af en digital quiz med tyve spørgsmål, der omhandler udstillingen ”Familien Sørensen” og arbejdernes leve- og boligforhold i slutningen af 1800- tallet.
Quizzen kan eksempelvis tages, inden klassen går i gang med forløbet og som afslutning på forløbet.
Herudover findes der "Familien Sørensens fotoalbum", som består af en række billeder fra udstillingen som frit kan downloades og bruges til skoleopgaver.

Familien Sørensen på facebook
Klassen kan i fællesskab oprette en gruppe på facebook med gruppenavnet ”Familien Sørensen – efterfulgt af skolens eller klassens navn”. Det anbefales, at læreren på forhånd har oprettet gruppen og står som administrator af denne. Vær opmærksom på at aldersgrænsen for at oprette en profil på facebook er 13 år.

Eleverne skal indledningsvist oprette profiler, som var de medlemmer af familien eller personer fra de kilder, der er til rådighed under ”kilder”. Inden selve oprettelsen på Facebook skal den enkelte elev gøre sig nogle konkrete overvejelser om den figur, han/hun vælger at ville være. Disse overvejelser omfatter både figurens personlige forhold, uddannelse og jobsituation, bopæl etc. Eleverne skal samtidig beskrive deres person. Inden de opretter deres profil på Facebook, skal denne godkendes af læreren. Herefter kan de oprette deres figur ud fra de oplysninger, de på forhånd har valgt dækker deres figur. 
Når eleverne er oprettet som medlemmer af gruppen, skal de deltage aktivt i debatoplæg. Det kan derfor være en fordel, at læreren på forhånd har oprettet et debatemne.

Det kan eksempelvis være et oplæg til at komme til et fagligt møde i fagforeningen, eller et opslag om manglende bolig, arbejde etc.  Eleverne kan også sætte links ind til aktuelle artikler, fotos, filmklip etc., eller de kan oprette begivenheder for gruppen.
Formålet med at bruge facebook er inddrage et af de digitale elementer, som eleverne kender i forvejen. Ved at bruge en form, eleverne allerede kender, kan den enkelte elev fokusere på det faglige indhold af sin figur. Samtidig kan bruges af facebook bruges som afbræk fra andre undervisningsformer. 

Kilder
Under Kilder findes en række kilder, der tilsammen tegner et billede af arbejderfamiliernes forhold i perioden 1885 og frem til 1915. Denne periode er valgt, da det er den periode, udstillingen om Familien Sørensen dækker.

Kilderne er bredt sammensat således, at der både er erindringer, statistikker, offentlige indberetninger, avisartikler etc. Til kilderne er der udarbejdet konkrete arbejdsspørgsmål, der udfordrer eleverne til at arbejde både med det indholdsmæssige og det kildekritiske element.
Kilderne kan naturligvis også bruges i forbindelse med prøveoplæg.

Kildeguide
Kildeguiden er en kort introduktion til de mest centrale begreber knyttet til kildekritik.
Ud over at introducere eleverne for centrale begreber giver kildeguiden også letforståelige forklaringer på disse begreber.
Til sidst opstiller kildeguiden en række kontrolspørgsmål, som eleverne bør forholde sig til, når de læser/arbejder med kilder i historieundervisningen.

Prøveoplæg

Der er udarbejdet to prøveoplæg, der begge knytter sig til perioden omkring år 1900. Det første oplæg sætter fokus på de sociale forhold i form af leve – og boligvilkår. Det andet oplæg sætter specifikt fokus på emnet børnearbejde.

Begge prøveoplæg indeholder en naturlig taksonomisk udvikling i spørgeformen.
Afslutningsvis i begge prøveoplæg skal eleverne trække paralleller til dagens samfund.


 
Kilder

 
Litteraturliste

Undervisningsmaterialer
Jens Aage Poulsen
Hit med historien 7
Gyldendal 2005

Skoletjenesten
Industrikultur i Danmark 1850-1914
Skoletjenesten 2007

Sten Larsen
Maskinernes indtogsmarch
Alinea 1997

Sidsel Risted Staun
Familiens liv og hverdag år 1900
Skoletjenesten/Arbejdermuseet 2000

Skønlitterære værker om arbejderklassen fra og om perioden
Christian Christensen
En rabarberdreng vokser op
Hans Reitzels Forlag 1961

Martin Andersen Nexø
For lud og koldt vand
Borgen, udgivet første gang 1937

Martin Andersen Nexø
Pelle Erobreren
Borgen, udgivet første gang 1906-1910

Martin Andersen Nexø
Ditte Menneskebarn
Borgen, udgivet første gang 1917-1921

Baggrundslitteratur til læreren
Lars K. Christensen, Søren Kolstrup og Anette Ekelund Hansen
Arbejdernes historie i Danmark
Forlaget SFAH 2007

Red. Poul Strømstad
Mennesket og maskinen
Nationalmuseet (antologi udgivet i forbindelse med udstillingen af samme navn)

Anne Løkke
Familieliv i Danmark, 1550 – 2000
Systime 1999

Skoletjenesten
Industrikultur i Danmark 1850-1914
Skoletjenesten 2007

Web – ressourcer
www.pladstilosalle.dk

 

 
Elevaktiviteter

fam_soerensen_quizHvad ved du om familien Sørensen?
Prøv vores lille quiz.

 

 

 

 



 


 

mt_gallery: thumb_fams015 thumb_fams016
thumb_fams003 thumb_fams005 thumb_fams021
thumb_fams009 thumb_fams002 thumb_fams012 thumb_fams004

Download billederne fra Familien Sørensens Fotoalbum til eget brug.

 
 

 

Booking

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies