I ANLEDNING AF Det kooperative Fællesforbunds 25-års jubilæum i 1947, udgiver DkF en bog om sig selv; "Snorens tredie streng". I bogen er der indtegnet en rute i København, som DkF benytter, når de skal fremvise de forskellige former for almennyttigt og kooperativt boligbyggeri. Ruten omfatter alle slags boligtyper, som dog ikke alle er kooperative boligselskaber, men også enkelte andre institutioner som har et socialt præg. Ruten starter på Frederiksborgvej ved Arbejdernes Andels-Boligforening, der er et kooperativ i sin opbygning og ledelse. I bogen hedder det: "...indrettet med Centralvarme, Bad og automatiske vaskekældre, og med grønne Omraader og Legepladser ind mellem Husene."

RUTEN FORTSÆTTER mod Bispebjerg som i bogen omtales som et "mønsterværdigt kooperativt Storbybyggeri." Lejlighederne der er indrettet med hensyntagen til de 670 familiers sundhedsmæssige og kulturelle behov:" I de lyse Sommeraftener udfolder der sig paa Plæner og Altaner et charmerende Familieliv." Det sociale boligbyggeri i Bispeparken er også noget der bliver fremhævet, det: "...huser 785 Familier, der bor billigt og ideelt." Så går turen til Emdrup. Men inden passeres de nye aldersrenteboliger på Tuborgvej: "...hvor de gamle kan bo under trygge og gode Forhold."

I FØRSTE HALVDEL af 1930´erne bliver der ført en livlig debat om fagforeningernes politiske ansvar. Dvs. forholdet mellem deres løbende krav og det erhvervs- og samfundsmæssigt mulige. Der har været forventninger om, at det Kooperative Fællesforbund kan blive det rådgivende organ for den samlede arbejderbevægelse i erhvervspolitiske spørgsmål. Men de fornødne midler kan ikke tilvejebringes gennem fællesforbundets medlemmer alene. Dernæst er der også inden for politiske og faglige kredse betænkeligheder ved, om fællesforbundet kan optræde med fornøden tyngde i alle situationer, da kooperationen på dette tidspunkt har en svag stilling i dansk erhvervsliv.

DEN SOCIALDEMOKRATISKE politiker, Johs. Kjærbøl (1885-1973), udkaster derfor tanken om et Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ideen er, at rådet skal bestå af faguddannede økonomer, der skal kontrolleres af repræsentanter for den faglige, kooperative og politiske arbejderbevægelse. Rådet skal varetage arbejdersynspunkter over for regering, rigsdag, myndigheder, Industrirådet og offentligheden. Det skal være repræsenteret ved handelsforhandlinger og indsamle og bearbejde økonomiske oplysninger.

DET KOOPERATIVE FÆLLESFORBUND arbejder i 1990'erne stadig med kooperations-ideen som grundlag for en virksomhedsform, der skal fungere som et alternativ til det private erhvervsliv. DkF, der repræsenterer kooperationen udadtil, udbreder kendskabet til kooperationen i offentligheden. Det iværksætter oplysnings- og uddannelsesvirksomhed overfor medlemsvirksomhedernes medlemmer, valgte og ansatte ledere samt øvrige medarbejdere.

DET KOOPERATIVE FÆLLESFORBUND varetager medlemsvirksomhedernes interesser i kommissioner, udvalg, nævn m.v. Det bistår medlemsvirksomhederne ved rådgivende virksomhed på juridiske, økonomiske og lignende områder. Det Kooperative Fællesforbund samarbejder med LO i henhold til en Hovedaftale og en aftale om samarbejde i kooperative virksomheder. Virksomhederne ejes af de faglige organisationer, medarbejderne eller af andre kooperative virksomheder.