Vær med når teaterpiloter og skuespillere fra Det Kongelige Teater vækker udstillingen Forstaden - Elsket og Udskældt på Arbejdermuseet til live.
Den 25., 27. 28. februar og 1. marts kan museets gæster opleve Det Levende Museum, når skuespillere fra Skuespillerakademiet fortolker Forstadsudstillingen på nye og overraskende måder. Idéen er at vække de tavse udstillinger på en række større københavnske museer - som Nationalmuseet og ARKEN - til live, og her er Arbejdermuseet ingen undtagelse.
Det Levende Museum er udviklet af teaterpiloterne Nikolaj Bomberg Simonsen, Amund Lindvang Bentsen og Signe Krossing Hansen fra Det Kongelige Teater, og de har sammen med unge skuespilaspiranter fra Skuespillerakademiet sammensat en performance, der puster liv i udstillingen Forstaden - Elsket og Udskældt. Skuespillerne vil inspirere, underholde, overraske og måske endda provokere museumsgængerne, der ikke kun vil opleve en spændende og flot udstilling, men også se den blive vagt til live for øjnene af dem.
Det Levende Museum spilles to gange om dagen kl. 10:30 og 13. Forestillingen varer en halv time og er gratis, når entréen til museet er betalt.
Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.