Kilder

Enkelte arkivalier er også tilgængelige som fuldtekstdokumenter:

Søg i arkiv- og bibliotekssamling

ABA: Arkiv- og Bibliotekssystem
Forside Artikler Arbejderhistorie Drømmefabrikker: Årdal Aluminiumsværk
Drømmefabrikker: Årdal Aluminiumsværk Udskriv Email
Onsdag, 01. Juli 2015 11:02

Socialdemokratisk udstillingsvindue 

Industrisamfundet i Årdal blev et symbol på det moderne Norge efter 2. Verdenskrig. I løbet af få år forandrede Årdal sig fra et tyndt befolket bondesamfund til en lille by omkring aluminiumsfabrikken Årdal Værk.

Opførelsen af aluminiumsværket i Årdal begyndte i 1941. Målet var at opbygge en stor aluminiumsindustri som del af det tyske krigsmaskineri. Den norske stat beslaglagde det ufærdige værk i 1945. Anlægget blev gjort færdigt, og produktionen startede i 1948.

Den kraftintensive industri, inklusiv aluminiumsindustrien, var en vigtig del af det socialdemokratiske moderniseringsprojekt i efterkrigstiden. Perioden var kendetegnet af integreret planlægning, hvor energiforsyning, industrialisering og regionspolitik blev betragtet som en helhed. Dette førte til et karakteristisk norsk fænomen med et bosættelsesmønster af fjerntliggende, små bysamfund, som alene afhang af et kraftintensivt smelteværk. 

n01.jpgAluminiumsværket i Øvre Årdal. Industri- og bondesamfundet mødtes, da aluminiumsværket åbnede, 1948. Norsk Teknisk Museum. 

Ingeniør på Årdal Værk

Efterkrigstiden var ingeniørens epoke i Norge. Industrialisering og elektrificering var vigtige dele af Arbejderpartiets planer for at modernisere landet. Ingeniørerne spillede en vigtig rolle i planlægningen og virkeliggørelsen af forandringerne.
Ole Georg Gjøsteen blev født i 1916 og var færdiguddannet som kemiingeniør i 1939. Han arbejdede som ingeniørassistent på Årdal Værk fra 1946 til 1949 og vendte tilbage som overingeniør ved anlægget Årdalstangen i 1955.


“Årdal må være en drømmearbejdsplads for ingeniører. Årdals ingeniører indrømmede villigt, at de næppe kunne forestille sig en mere fristende opgave. Her havde de råmateriale til en storindustri i pagt med fremtiden, som også har store indtjeningsmuligheder – og desuden chancen for at bygge to prægtige industrisamfund op fra bunden. Hvad mere kunne de ønske sig?”
(Gigantfabrikken i Årdal” i bladet Aktuell no. 12, 1948)


Fremtidens samfund  

Små industrisamfund som Årdal blev symbol på den moderne tid i Norge. Årdal skulle være et laboratorium, hvor hovedtræk i efterkrigstidens moderne Norge kunne afprøves. Byen skulle være et ”socialt eksperiment, som ville bidrage til at kortlægge ukendt land”, som regeringen kaldte det i 1946. Aluminiumsværket i Årdal skulle give fremgang og materiel velfærd til alle. 

n02.jpgElektrolysehallen på 350 meter i Øvre Årdal, 1948. Norsk Teknisk Museum. 

“Hvis en fremmed kommer til Årdal, må han være ret blasert, hvis han ikke bliver imponeret. Personligt blev jeg helt overvældet af det enorme værks dimensioner – for ikke at nævne den mægtige natur… det storslåede og dristige i naturen har smittet af på anlægget.”
(Gigantfabrikken i Årdal” i bladet Aktuell no. 12, 1948)  




Arbejdet på værket – varme, sod og slid

Det var ikke altid en drøm at arbejde på Årdal Værk. Arbejdet i elektrolysehallerne var præget af varme, sod, slid og sved. Især i de tidlige år var arbejdet skadeligt for de ansattes helbred. Mange af dem endte med at få astma og andre helbredsproblemer. Skifteholdene var organiseret sådan, at arbejderne til tider måtte arbejde 57 timer om ugen, og derfor ikke havde meget fritid. 

n03.jpgTunnel ved kraftstationen Tya, som leverede elkraft til Årdal Værk, 1948. Norsk Teknisk Museum. 

”Hvis vi kom hen til portene, når der var holdskifte, husker jeg, at vi kun kunne se det hvide i deres øjne. Det gjorde indtryk på os. Ved holdskiftet lignede de skorstensfejere. Men mærkeligt nok blev vi vant til at se dem sådan. Det blev også en vane, at folk blev syge. Det var først senere at det gik op for os, hvor skidt det havde været.”

 

 



Fra aluminiumsblokke til køkkenet 

I Årdal producerede Aluminiumsfabrikken halv-forarbejdet aluminium, som blev sendt videre for at blive bearbejdet til forskellige varer på andre fabrikker. Størstedelen blev eksporteret. Bil- og flyindustrien var store aluminiumsforbrugere. Enkelte færdigvarer blev produceret i Norge som for eksempel Høyang køkkenudstyr, kedler og pander.  

n04.jpg n05.jpgStøbning af aluminiumsblokke, 1948. Norsk Teknisk Museum.

Reklame for køkkenudstyr i aluminium. Norsk Teknisk Museum.

 

 

 


Fritid i Årdal

Flere af de organiserede kultur- og fritidsaktiviteter i Årdal efter 2. Verdenskrig blev startet af fagforeningerne på Årdal og Sunndal Værk. Dette førte til opbygning af sportshaller, forsamlingshus og til etableringen af forskellige foreninger. Værket var en stor bidragyder til bygningerne og til kulturaktiviteter i det hele taget.


Værk og by var ét
Aluminiumsfabrikken og Årdal by kan næsten ikke adskilles. ”Værket var Årdal, og Årdal var værket”. Især i de første år dominerede virksomheden byplanlægningen og byens udvikling. Også på nationalt plan var virksomheden vigtig. For en regering, der havde stærkt behov for fremmed valuta, havde værket afgørende betydning.  

n06.jpgØvre Årdal i 1948. Norsk Teknisk Museum. 

 

 

 

 

 

 

Ovnene Udfases 

Aluminiumsværket i Årdal er stadig i drift. Der er omkring 800 ansatte, og der produceres omkring 180.000 tons aluminium om året. Forureningsproblemer og nedskæringer har i de seneste år gjort drømmen mindre idyllisk. Den ekstensive brug af elkraft til at opretholde en forurende industri er blevet genstand for debat. 

n07.jpgElektrolysehal A i Øvre Årdal i 1948 med rækker af  Søderberg-ovne

“Ingen kan stoppe fremtiden. Ny teknologi og ny viden vil forandre behovet for arbejdskraft fremover. Udfordringen er, hvordan man vil møde denne udvikling. Når Søderberg-ovnene udfases fra Hydros anlæg i Årdal, er det en gammel, hæderkronet teknologi, som bliver indhentet af udviklingen. Disse ovne har skabt værdier gennem årtier for både lokalbefolkningen og for samfundet som helhed.”
(Statsminister Jens Stoltenberg: “Et stærkere Årdal” i Dagbladet, 2. marts, 2006)

 


Tiden
Norge og Årdal Værk

  • 1941: Nordag (Nordische Aluminium Aktiengesellschaft) grundlægges af den tyske besættelsesmagt. Virksomheden begynder at bygge et aluminiumsværk i Årdal
  • 1945: Det ufærdige anlæg i Årdal konfiskeres af den norske regering
  • 1948: Produktionen begynder i den første elektrolysehal
  • 1951:Det norske storting beslutter at opføre et nyt aluminiumsværk ved Sunndalsøra. Virksomheden skifter navn til Årdal og Sunndal Værk (ÅSV)
  • 1963:Fuldt udbygget har ÅSV 3.100 ansatte og en produktion på i alt 165.000 tons aluminium. ÅSV er den største aluminiumsfabrik i Vesteuropa
  • 1966:Den canadiske aluminiumsvirksomhed Alcan overtager mere end 50 % af aktierne i  ÅSV: Den norske regering får 1,1 million aktier i kompensation. Alcans værk i Høyang og halvdelen af Nordisk Aluminiumsindustri i Holmestrand fusionerer med ÅSV
  • 1974: Alcan trækker sig ud af ÅSV
  • 1986: ÅSV fusionerer med Norsk Hydro under navnet Hydro Aluminium A/S
  • 2006: Produktionsrekord på Årdal Værk – 228.000 tons. Virksomheden har 1080 ansatte
  • 2007: Søderberg-ovnene, Å3 produktionslinjen på Årdal Værk blev lukket i sommeren 2007. Aluminiumsproduktionen vil fortsætte i de to tilbageblevne prebake-produktionslinjer i Årdal. Med omkring 800 ansatte produceres 180.000 tons aluminium om året

Ingeniør Ole Georg Gjøsteen

  • 1916: Ole Georg fødes 
  • 1939: Ole Georg bliver færdig som kemiingeniør.
  • 1946 – 49: Ole Georg arbejder som assisterende ingeniør på Årdal Værk
  • 1955:  Ole Georg bliver chefingeniør på anlægget ved Årdalstangen

Senest opdateret: Onsdag, 01. Juli 2015 12:35
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies