 |
Arbejdermuseet har i samarbejde med Oncotype Aps skabt et rum, hvor publikum via touchscreen borde kan gå på opdagelse i 100 års historie.
"Under eget tag - Arbejdernes første forsamlingsbygning"
I udstillingen kan man se 18 små film, der fortæller historien om arbejdernes første forsamlingsbygning.
Filmene viser eksempler på de mange forskellige ting, der er foregået i forsamlingsbygningen, siden den blev indviet i 1879.
Forsamlingsbygningen i Rømersgade, som i dag huser Arbejdermuseet, var den første af sin slags i Danmark. Bygningens historie er fortalt i bogen "Velkommen i Forsamlingsbygningen - Historien om Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning i Rømersgade 1879-1983", men husets historie har manglet som et udstillingstilbud til museets gæster.
Derfor var det en stor glæde, da Arbejdsmarkedets Feriefond, i forbindelse med restaureringen af det 140 år gamle tag, også donerede penge til at fortælle forsamlingsbygningens historie. En historie, der skal supplere den oplevelse, det er at besøge museets smukke festsal - og oplevelsen ved at gå rundt i de labyrintiske og kringlede gange, trapper og udstillingsrum.
Film og touch-følsomme skærme
"Formidlingen adskiller sig fra den interiørbaserede udstillingsform, vi har i vore faste udstillinger og fra den genstands- eller værkbaserede form i særudstillingslokalerne. Vi har i stedet satset på den rene digitale formidling. Forsamlingsbygningens historie bliver fortalt i små film på hver 1-3 minutter på to touch-følsomme borde. I den forbindelse har vi allieret os med firmaet Oncotype, som vi har abejdet tæt sammen med om udvikling og produktion af filmprojektet ", fortæller museumsinspektør Kitt Boding-Jensen, der har opbygget udstillingen.
Materiale og form
Brugen af de digitale medier som film, spil mv. er ikke længere nyt i udstillingssammenhæng. Det er derfor ikke nyhedsværdien, der har fået museet til at vælge film som medie - frem for den klassiske genstands-udstilling. Det skyldes derimod filmens fordele, når det gælder om at levendegøre, fortælle historier og genskabe stemninger. Med fotos, erindringer, arkivalier o.lign. som det primære kildemateriale har det været en fordel at bruge filmens virkemidler til at gøre forsamlingsbygningen levende. Det har samtidig været muligt at kombinere de "flade" kilder med de få film fra arkiverne og ikke mindst nyoptagelser af samtaler med mennesker, der er kommet i bygningen, og som har været en del af livet i Rømersgade 22.
Gurli og Nina har som eksempel kunne fortælle om jul og de Røde Revyer i festsalen. Og Carl Einar har fortalt om Socialdemokratiets fejring af 1. maj i festsalen.
Det er det fortællende element, der er i højsædet, og som derfor også har været et af udvælgelseskriterierne, når der skulle vælges mellem de mange spændende ting og begivenheder, der er foregået i huset, siden 1879.
Set fra flere vinkler
I alt er det blevet til 18 små film, fordelt på de to borde, der med forskellige vinkler fortæller historier fra forsamlingsbygningen. Filmene er parret to og to for at vise, at der er flere sider af samme sag.
Vælges f.eks. filmen "Drømmen om arbejdernes eget hus", ser du en film om arbejderbevægelsens start - om kampen for lige rettigheder og bedre arbejds- og levevilkår. Pendanten på modsatte bord er "Modstanden mod arbejdernes eget hus", og den fortæller samme historie set ud fra et andet samfunds-perspektiv , om frygten for revolution og oprør. De to film er et forsøg på at sætte huset ind i en historisk ramme og vise den store betydning, det havde for arbejderbevægelsen at komme "under eget tag".
Vælges til gengæld filmen om "Barbersvendenes kampstuer" dykker vi ned i en helt konkret anvendelse af forsamlingsbygningen. I 1920 strejkede barbersvendene i København. Mestrene svarede igen med en lock out. Barbersvendene tog deres sakse med sig og omdannede den tidligere Borgbjergsal (i Forsamlingsbygningen) til midlertidig frisørsalon. Her klippede og barberede de, tjente penge og stod derved stærkere i strejken.
På modsatte bord vil en anden film om utraditionel anvendelse af forsamlingsbygningen lyse op. Det er filmen "Skræddernes fællesværksted", der fortæller om det værksted på femte sal i forhuset, som Skrædderforbundet oprettede i protest mod, at mange mestre ikke stillede værkstedsfaciliteter til rådighed, og at svendene derfor var henvist til at udføre det støvende syarbejde hjemme.
På samme måde vil det være muligt at se syv andre film og deres fælle. Det er dog ikke en forudsætning at se filmene i par, men et tilbud om et mere legende element, som er tænkt med ind i installationen.
Dit abonnement:
[SUBSCRIPTIONS]
|
|
Pressemeddelelser-Arkiv 
