Forside Undervisning Mellemtrin Læs, leg og lær med historien
Læs, leg og lær med historien Udskriv Email
Beskrivelse

Læs, leg og lær med historien er et undervisningsforløb med fokus på faglig læsning og skrivning i fagene historie og dansk.

Forskning viser, at forkundskab er den enkeltfaktor, der har størst betydning for at huske og forstå det man læser. Med udgangspunkt i udstillingen Børnenes Arbejdermuseum kommer eleverne helt tæt på hverdagslivet i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til mellemkrigstiden.

Via den sansebaserede udstilling, erindringer, rollespil og tabsrejse får eleverne mulighed for at etablere, aktivere og udbygge deres forkundskaber om tidligere hverdagsliv, ligesom de udfordres til at sammenligne det med deres eget liv og egne erfaringer.


7foto 8foto 6foto

Undervejs i forløbet inddeles eleverne i fem grupper, hvor hver gruppe går i dybden med en overordnet tematik inden for: bolig, arbejde, økonomi, kost og leg.

I gruppen arbejder eleverne med tematikken ud fra små erindringer, genstande og rollespilselementer.

Afslutningsvis inddeles alle elever i nye matrixgrupper, der på skift fremlægger deres tematik for hinanden i udstillingen. Denne øvelse skal understøtte eleverne i at præsentere og fremlægge historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Samt sikre at alle elever bliver en "ekspert" på et særligt område.  

Til forløbet hører et omfattende undervisningsmateriale og lærervejledning, der arbejder målrettet og struktureret med elevernes kompetencer inden for faglig læsning og skrivning. Materialet er gratis, der betales kun for porto- og ekspeditionsgebyr (30 bøger/300 kr.) Der er cirka 14 dages leveringstid på materialet. Bestil materiale. 

  • Fælles Mål - forløb 3.-4. klassetrin, som forløbet understøtter
  • Kompetencemål efter 4. klasse - historie

    Krononologi og sammenhæng: Eleven kan relatere ændringer i hverdagsliv og livsvilkår over tid til eget liv
    Kildearbejde: Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden
    Historiebrug: Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie

  • Kompetencemål efter 4. klasse - dansk

    Læsning: Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden
    Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale (lyd) og billede i velkendte faglige situationer


Varighed: Cirka 100 minutter.
Pris: 500 Kr.
Klassetrin: 3.-5. klasse.
Periode: Fast undervisningstilbud

 
Booking

 
Lærervejledning


I lærervejledningen finder du også en introduktion og vejledning til elevernes undervisning på Arbejdermuseet.

Lærervejledning til materialet Hverdagsliv før og nu
Lærervejledning, Lektionsplan
Fotos til materialet Hverdagsliv før og nu

 

 
Littertaurliste

Forslag til supplerende skønlitterær litteratur

Hungersbarmet af Cecil Bødker
Tudemarie af Marie Andersen
Øretævens vej af Gerd Rindel

 
 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies