Alvilda Larsen (1914-1974) - Pjecen med Alvilda Larsens tale fra DKU's landstævne - Deltagerne i landsstævnet, 19.-20. marts 1938 i Odense - Pjecen fra folketingsvalget 1939 - Ib Nørlund (1917-1989)

Ifølge Ib Nørlunds erindringer kastede DKU "sig ud i den opgave at forvandle sig fra at være et "mini-parti" til at blive en organisation, der virkelig udfoldede et ungdomsliv". Det skete ud fra parolen "Intet, der interesserer ungdommen, må være os fremmed", som man - fortsat ifølge Ib Nørlund - huggede fra Frankrig.

Bestræbelserne på at skifte politisk kurs og stil blev båret frem af Ib Nørlund og ikke mindst Alvilda Larsen.
Alvilda Larsen (1914-1974), der var blevet medlem af DKU's hovedbestyrelse på forbundets 15. kongres (1934), blev på kongressen i 1936 valgt til formand som den første kvinde i en politisk ungdomsbevægelse. Hun gav i høj grad tonen an i forsøget på at formulere en bred ungdomspolitik, der tog fat på spørgsmål som uddannelse, arbejde, boligforhold og unges muligheder for at stifte familie.
Et indtryk heraf får man af Alvilda Larsens og Ib Nørlunds taler på DKU's landskonference i marts 1938, der dels blev udgivet som pjece " Vi vil leve", dels aftrykt som kronik i Arbejderbladet. Alene overskriften sender et helt andet signal end tidligere års revolutionære retorik. På linie hermed lå også Alvilda Larsens pjece fra folketingsvalget i 1939 "Hvad vælger vi".

Som bekendt lykkedes det ikke at skabe den ungdommens enhed i kampen mod fascismen og for freden, som DKU selvbevidst satte sig som mål. En del af forklaringen finder man i de holdninger, der muliggjorde følgende formuleringer i en lederartikel i DKU's blad Fremad:"Det er saa rigtigt som nogle af vore Kammerater i en indbyrdes Samtale udtrykte det i de Dage, da Hitler marcherede ind i Østrig og da Sovjet Unionen fældede Dommen over Fascismens Spioner: Der er dog et Lyspunkt i disse Dage, og det er de 18 Dødsdomme i Moskva" (april 1938).