- Introduktion
-
DKP var og er et forholdsvis lille parti, der kun periodevis har haft selvstændig repræsentation i Folketinget, og som i det meste af sin historie har været isoleret i det danske samfund. Alligevel har de danske kommunisters indflydelse på samfundet til tider været stor. Først og fremmest fordi de sammen med ligesindede i andre lande var en del af en kommunistisk verdensbevægelse med centrum i Moskva, der fremstod som en trussel mod de parlamentariske demokratier og de ikke-kommunistiske diktaturstater. Derved fik sovjetkommunisterne en nøglerolle i det såkaldt korte 20. århundrede fra udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. De blev den ene part i det, der efter 2. verdenskrig blev til den kolde krig.
Kommunisterne har i perioder også tiltrukket sig mere positiv opmærksomhed. Især i årene omkring 1945 fik kommunisterne stor opbakning, fordi de aktivt tog del i modstandskampen mod den tyske besættelse, men også i 1970'erne appellerede de til mange, der ønskede sig et andet samfund. I hele efterkrigsperioden blev kommunisterne på de store arbejdspladser tillige værdsat for indsatsen i den faglige kamp for højere løn og bedre ansættelsesvilkår, ligesom kommunistiske kunstnere og kulturpersonligheder som bekendt har været indflydelsesrige i kulturlivet både før og efter 2. verdenskrig.
I tråd med dette har Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv haft 'Kommunismen i Danmark' som satsningsområde siden fusionen i 2004. Formidlingsmæssigt har denne satsning især udmøntet sig i udstillinger med dertil hørende publikationer om centrale, kommunistiske kunstnere; startende med Victor Brockdorff allerede i 2001, dernæst med Herluf Bidstrup i 2004, Hans Scherfig i 2005 og Per Ulrich i 2006. Samlingsmæssigt har satsningsområdet betydet et fortsat, prioriteret arbejde med de arkivalier, bøger, blade og museumsgenstande, som blev indsamlet fra DKP's partihus i Dr. Tværgade i 1989-1990 samt med yderligere indsamling og registrering af senere tilkomne materialer.
Det sidste har bl.a. resulteret i oprettelsen af arkiver efter dels DKP og dets ungdomsorganisation Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), dels en lang række personer og organisationer med tilknytning til DKP, hvoraf de vigtigste er Ib Nørlund, Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen, Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed samt omkring 70 lokale DKP- og DKU-afdelinger. Særlige indsatser er der også blevet lagt i at få ordnet og registreret Land og Folks meget omfattende billedarkiv, Herluf Bidstrups tegninger, kopier af arkivalier fra Kominternarkivet i Moskva samt lokalblade fra ca. 200 parti- og ungdomsafdelinger.
Kombinationen af den brede interesse for emnet og den stadig stigende mængde af tilgængelige kilder har betydet, at studiet af kommunismen er kommet til at udgøre en forholdsvis stor del af den samtidshistoriske forskning i dag. I Danmark har det konkretiseret sig i en række af større og mindre studier inden for forskningsfelterne arbejderhistorie og koldkrigshistorie samt i hoveddele af to store, statslige kommissionsundersøgelser, Dansk Institut for Internationale Studiers Danmark under den kolde krig, bd. 1-4 (2005) og PET-kommissionens beretning, bd. 1-16 (2009).
[Let revideret uddrag af Forord til Årbog 2009]
For en nærmere indføring i dansk kommunismeforskning, læs: Jesper Jørgensen: Studiet af dansk kommunismes historie, s. 393-418, I: Jesper Jørgensen, Alexander Chubaryan, Andrei Sorokin og Thomas Wegener Friis (red.): Komintern og de dansk-sovjetiske relationer, København: Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek, 2012.
- Personer
- DKP fordrede jernhård partidisciplin af sine medlemmer og havde det nedfældet i sine vedtægter under betegnelsen demokratisk centralisme, der betød at den enkelte kommunist skulle følge ledende organers beslutninger. Alligevel bestod partiet af enkeltpersoner, der ikke altid var enige med partifæller og i partiets politik, og som havde deres egne meninger om, hvordan loyaliteten over for sagen bedst kom til udtryk. Partiets historie er som andre partiers historier rig på magtkampe mellem enkeltpersoner og grupperinger af personer.
Studiet af de enkelte kommunisters liv og levned er derfor en vigtig indgang til partiets historie. Nedenfor er samlet en oversigt over danske kommunister, som har sat sig spor i ABA's samlinger i form af biografier, erindringer, udgivelser, arkiver og fotos.
Gotfred Appel forlægger, stifter af Kommunistisk Arbejderkreds (KAK)
Villum Hansen (1913-1987), civilingeniør, formand for Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
Sigvald Hellberg (1890-1962), formand for DKP 1926-1927, fagforeningsformand (S)
Erik Jensen (1937-2008), vietnamaktivist, stifter af Demos
Richard Jensen (1894-1974), søfyrbøder, formand for DKP 1927-1928, fagforeningsformand
Leo Kari (?-1974), spaniensfrivillig, modstandsmand
Aksel Larsen (1897-1972), formand for DKP 1932-1958, formand for SF 1959-1967
Anton Nielsen (1939-), murer, formand for Horserød-Stutthoff Foreningen
Ib Nørlund (1917-1989), international sekretær, politiker
Ole Sohn (1954-), formand for DKP 1987-1991, politiker (SF)
Ingmar Wagner(1921-1997), partisekretær, næstformand i Landforeningen Danmark-Sovjetunionen. Se også: Ingmar Wagner i ABA's samlinger.
- Kommunistiske kvinder
-
Kommunistiske kvinder i dansk historie – et stort set uudforsket emne
Af Anette Eklund Hansen
Kommunistiske kvinder fylder ikke meget i den danske historieskrivning. I 1970'erne og 80'erne blev der udarbejdet enkelte afhandlinger.
Hanne Caspersens undersøgelse af Arbejderkvindernes Oplysningsforening 1925-34 (Årbog for arbejderbevægelsens historie, 1978) står ret alene. Hun arbejdede dog videre med de kommunistiske kvinders indflydelse på 30'ernes sociale reformer: Moderskabspolitik i Danmark i 30'erne (Københavns Universitet, 1985)
Derudover er nogle få kvinder biograferede enten i selvstændige biografier (se Introduktion til dansk og international kommunismeforskning) eller i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Fremhæves skal Morten Things biografiske artikel Marie Nielsen. En politisk biografi (Årbog for arbejderbevægelsens historie, 1975), der bl.a. er baseret på Marie Nielsens arkiv i ABA.
Til gengæld vil der være gode muligheder for at skrive de danske kommunistiske kvinders historie. I ABA findes mange kilder i arkiver og trykt materiale, der kan belyse denne historie. I DKPs arkiv kan man bl.a. følge de politiske og faglige sager, som partiets kvindepolitiske udvalg har arbejdet med. Det samme gælder i de fagforeninger, som har været kommunistisk orienterede. Kvindeligt Arbejderforbunds Afdeling 5 havde fra 1920'erne en klar kommunistisk linje, som udmøntede sig i oprettelse af Arbejderkvindernes Oplysningsforbund.
ABA har også fået overdraget arkivalier fra kommunistiske kvinder. Herudfra kan den personlige biografi belyses, og sager som fredsarbejde, ligestillingsspørgsmål og teater- og kulturengagement afdækkes. De registrerede personarkiverne omfatter udover Marie Nielsen også Ragnhild Andersen og arkivalier vedr. Inger Merete Nordentoft.
De kommunistiske kvinder og deres politiske og faglige arbejde afspejler sig også i ABA's andre samlinger, som foto, plakater, løbesedler og erindringer.
Forslag til opgaveemner og videre forskning.
Danske kommunistiske kvinders rejser til Sovjetunionen
De kommunistiske kvinders indflydelse på sociale reformer i 1930'erne/efterkrigstiden
De kommunistiske kvinder og fagbevægelsen
De kommunistiske kvinder og fredsarbejdet
De kommunistiske kvinders ideer og påvirkning af velfærdsstaten
Danske kommunistiske kvinders internationale arbejde
8.marts – i et internationalt kommunistisk perspektiv
- Fagligt arbejde
-
I kommunisternes selvforståelse var det faglige arbejde DKP's vigtigste arbejdsområde. Partiet var et arbejderparti, der skulle være tilstede på arbejdspladserne og om muligt stå i spidsen for arbejdernes kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår - og på sigt arbejderklassens kontrol med produktionsmidlerne. I mellemkrigstiden forsøgte de det med meget begrænset succes ved at stå i opposition til den dominerende socialdemokratiske fagbevægelse. Efter 2. Verdenskrig var kommunisterne flere og forsøgte med større held at indgå i det etablerede system. Kommunisterne formåede således trods et ihærdigt modarbejde fra socialdemokraterne side at sætte sig på enkelte fag og lokalafdelinger.
I forhold til det faglige arbejdes centrale betydning er området stadig forholdsvist underbelyst. Der findes enkelte studier, men samlingerne rummer meget materiale, der kan bidrage yderligere til forståelsen af kommunisternes rolle på det danske arbejdsmarked.
Arkivmateriale fra DKP's faglige sekretariat og de kommunistisk dominerede fagforeninger:
- Arbejdernes Fællesklub, B&W Refshaleøen Arkiv
- Arbejdsmændenes Forbund for København og Omegn, Maskin og Skibsværftsarbejdernes Afdeling Arkiv
- Blikkenslager Sanitet og Rørarbejderforbundet Afdeling 9, A Rørlæggernes Fagforening Arkiv
- Brændselsafbærernes Fagforening Arkiv
- Byggefagenes Samvirke Arkiv
- Bygningssnedkernes Fagforening København Arkiv
- Børne og Ungdomspædagogernes Landsforbund Arkiv
- Dansk Litografisk Forbund Arkiv
- Dansk Metalarbejderforbund Afdeling 15, Smede og maskinarbejdere på specialfabrikker Arkiv
- Dansk Metalarbejderforbund Afdeling 17, Fagforening for Smede og Maskinarbejdere ved mindre Maskinfabrikker Arkiv
- Dansk Metalarbejderforbund Afdeling 4, Kedelsmedeforeningen af 1890 Arkiv
- Dansk Metalarbejderforbund Afdeling 5, Skibssmedene Arkiv
- Metalarbejderforbund Lyngby Afdeling Arkiv
- Dansk Metalarbejderforbund Metal Søfart Arkiv
- Dansk Smede og Maskinarbejderforbund Afdeling 12, Smede og Maskinarbejdere ved Dielselmotor og Skibsmaskinindustrien Arkiv
- Dansk Smede og Maskinarbejderforbund Afdeling 13, Fagforening for Mekanikere og Instrumentmagere Arkiv København
- Dansk Typograf-Forbund
- Dansk Typograf-Forbund Københavns Afdeling Arkiv
- Den Revolutionære Fagopposition, Dansk Smede og Maskinarbejderforbund Arkiv
- Guld og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark Arkiv
- Guld og Sølvarbejdernes Forbund Københavns Afdeling Arkiv
- Havnearbejdernes Fællesforbund Arkiv
- Jord og Betonarbejdernes Fagforening Arkiv
- Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Afdeling 5 Arkiv
- Malernes Fagforening København
- Murerarbejdsmændenes Fagforening i København Arkiv
- Specialarbejdernes Fagforening for Hær og Flåde Arkiv
- Sømændenes Forbund i Danmark Arkiv
- Toldbodarbejdernes Fagforening Arkiv
Trykt materiale vedr. kommunisternes faglige arbejde.
"Lærlingebevægelsens arkiver" af Knud Holt Nielsen
- Lokalt arbejde
DKP's lokale arbejde er underbelyst. Der mangler undersøgelser af afdelingernes betydning lokalt i byråd og i det lokale græsrodsarbejde samt i forhold til partiets center. Kildematerialet er tilstede i form af arkiver og blade fra de lokale parti- og ungdomsafdelinger:
DKP lokalblade
DKU lokalblade
DKP lokalafdelinger
- Mere om DKP i ABA
Artikler om DKP-samlingen i ABA
Jesper Jørgensen: Ib Nørlunds arkiv. Arbejderhistorie, nr. 2-3, september 2006, s. 143.
|