Knæk Sablen - Bryd Kronen - Styrt Kirken
Ungdomsbevægelsen satte sprækker i den pænhed og regelrethed der efterhånden kom til at præge 1. maj. "Ned med Kongedømmet" stod der på et banner i 1914. Det blev konfiskeret af politiet. I 1915 mødte de unge op med 7 nye paroler, heriblandt "Knæk Sablen, Bryd Kronen, Styrt Kirken". Politiet brød ind i demonstrationen og beslaglagde 2 bannere. I 1917 kom det igen til sammenstød. En ny udgave af "Knæk Sablen" blev beslaglagt. Sagen havnede i retten og nåede til Højesteret i 1918 hvorefter ungsocialisterne blev pure frifundet. Det blev fejret med et nyt banner.

Oppositionen 1918
De danske syndikalister havde siden 1910 udgjort oppositionen i dansk arbejderbevægelse, den såkaldte fagopposition. Fagoppositionens Sammenslutning blev stiftet i 1910 og man havde i årene frem afholdt 1. maj-møder, men enten som eftermiddagsmøder eller aftenarrangementer. I 1918 gik man i procession i gaderne. Det skyldtes først og fremmest at bevægelsen havde opnået stærk tilslutning, dels som følge af voksende utilfredshed i arbejderklassen pga. verdenskrigens forringede vilkår, og dels begejstringen for den russiske oktoberevolution i 1917.
I 1918 bevægede demonstrationen sig fra Blågårds Plads på Nørrebro og ud til Brønshøj Kro hvor 6.000 samledes i haven. Syndikalisternes 1. maj-møde kulminerede i 1919 hvor 25.000 mødte frem på Sct. Hans Torv og siden bevægede sig til Brønshøj. Den syndikalistiske fagopposition afholdt også 1. maj i Aalborg, Århus og Odense.

8-timers dagen gennemføres
1. maj 1919 blev præget af glæden over 1. Verdenskrigs afslutning (november 1918). Dertil kom at den næsten 30 år gamle parole om 8-timers arbejde - 8-timers frihed og 8-timers hvile var ved at blive virkeliggjort. I januar 1919 havde arbejdsmarkedets parter aftalt en nedsættelse af arbejdstiden til 8 ½ time pr. uge. Det skabte dyb utilfredshed i den syndikalistiske fagopposition der havde sin største tilslutning i byggefagene. De indførte af egen kraft en 8-timers dag pr. 1. februar. Resultatet blev en række konflikter der truede med at løbe løbsk. Efter et voksende pres på LO lykkedes det den 6. maj at indgå et nyt forlig med arbejdsgiverne, der gav alle danske arbejdere (med undtagelse af landbrug og søfart) en 8-timers dag eller en arbejdsuge på 48 timer. Forliget skulle træde i kraft pr. 1. januar 1920. Den sejr kunne først fejres den 1. maj 1920.

1. maj 1920 blev både et højdepunkt og et antiklimaks. Kong Christian X.'s statskup og den såkaldte "Påskekrise" satte sit præg på mødet og overskyggede sejren for arbejdstiden. Men alligevel var situationen positiv. Dansk arbejderbevægelse havde nået et epokegørende resultat og man havde tilbagevist et alvorligt angreb på det parlamentariske demokrati.