Nu troede børnene måske, at de skulle holde fri i vinterferien, men lægger I vejen forbi Arbejdermuseet, kan de blive sat i sving på flere måder.
I BØRNENES ARBEJDERMUSEUM kan de arbejde som bybud, i købmandsbutikken, som flaskesorterer på bryggeriet eller betjene skrivemaskinen på fagforeningskontoret.
Holdes der fri fra pligterne, kan de lege i en lejlighed fra 1930'erne eller se en tegnefilm om den ualmindeligt almindelige arbejderdreng Thorvald, der senere blev statsminister. Eller måske gå en tur på opdagelse i baggården. Hvad mon der gemmer sig der?
Dans i festsalen DANSEUNDERVISNING I HISTORISKE OMGIVELSER I festsalen er der danseundervisning mandag, tirsdag og torsdag i uge 7.
Kl. 11 danses der Charleston (for alle) Kl. 13 er det den mere krævende jitterbug, der øves (for voksne og større børn).
GRATIS OMVISNINGER I NY SÆRUDSTILLING Op til vinterferien åbner særudstillingen "Et råb fra muren - 100 års politiske plakater". I uge 7 tilbydes der gratis omvisninger alle hverdage kl. 11.
Det er udstillingens kurator, Margit Bech Larsen, der selv viser rundt og fortæller om de plakaterne fra Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkivs egen fantastiske plakatsamling. Her er alt lige fra den berømte valgplakat "Stauning eller Kaos" til plakater fra kampagner mod atomkraft eller for 35 timers arbejdsuge.
OPLEV ARBEJDERBEVÆGELSEN I 1870'ERNE På det stemningsfulde loft over festsalen kan man hver dag kl. 14 opleve et lyd- og billedshow om arbejderbevægelsens fødsel fra Louis Pio udgav sine socialistiske blade i 1871 over Slaget på Fælleden til bygningen af Arbejdermuseets eget hus, der var den første arbejderforsamlingsbygning i Danmark.
Dit abonnement: [SUBSCRIPTIONS]
'
Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.