• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size

Søg i Plads til os alle




Udvidet søg
Personer Gamburg - J. C. Jensen
Persongalleri 2 - Ella Jensen
Artikel indeks
Persongalleri 2
Inger Gamburg
Paul Geleff
Oskar Hansen
Dr. H/Parvus
Poul Henningsen
Peter Holm
Emil Hornemann
Christian Hørdum
Ella Jensen
Jens Christian Jensen
Alle sider
Ella JensenElla Dagny Jensen, f. Petersen bliver født den 21. oktober 1907 i Glostrup. Moderen er syerske og faderen, der oprindelig er uddannet træskomager, er cigarhandler. Da hun er færdig i folkeskolen, hjælper hun sin far i hans cigarforretning. Hun vil egentlig helst studere til lærer, men familien har ikke råd til at finansiere hendes ønske. En tid arbejder hun som ekspedient i en butik. Det er fra klokken otte om morgenen til klokken otte om aftenen. Lønnen er ikke særlig god, 125 kr. om måneden, så hun får arbejde som tobaksarbejder på P. Wulffs fabrikker og kommer på den måde tilbage i tobakkens verden, hun kender fra sin fars arbejde. Som 15-årig bliver hun i 1932 valgt til tillidsmand på sin arbejdsplads, og kort efter er hun medlem af bestyrelsen i Danmarks ældste fagforening Enigheden. I maj 1937 bliver hun som 20-årig gift med jord- og betonarbejder Carlo Christian Olsen.

Først Olsen så Jensen
Olsen er hendes andet efternavn, men syv år efter i 1944 bliver hun skilt fra sin mand. Det medfører, at der så for alvor bliver tid til fagligt og politisk arbejde. I 1948 bliver hun medlem af Tobaksarbejderforbundets hovedbestyrelse. Men måske går hun for hårdt til værks. Det ender i hvert fald med et nervesammenbrud. Der er for meget fabrik om dagen og for mange møder om aftenen, så lægen forlanger, at hun vælger mellem sit politiske og faglige arbejde. Det bliver det sidste, og hun er fra da af fuldtids fagforeningsfunktionær. Og så går det ellers derudaf igen på alle fronter. I 1955 bliver hun medlem af LO´s forretningsudvalg, og fire år efter i 1959 bliver hun gift for anden gang, og ændrer for tredje gang i sit liv efternavn. Nu hedder hun Jensen. En dag, da Ella Jensen stiller op som kandidat til posten som afdelingsformand i sin fagforening, kommer en mandlig kollega hen til hende og siger: "Du er ellers et fornuftigt menneske, hvorfor gør du nu det her? Der er ikke en chance for, at de vil stemme på en kvinde". Han får ret. Et stykke tid. I 1963 når hun højdepunktet i sin faglige karriere. Som den første kvinde bliver hun valgt til forbundsformand. Hun bliver den første kvindelige formand for et fagforbund med både mænd og kvinder som medlemmer.

Sambeskatning, ud! - Deltidsarbejde, ind!
Et lille århundrede skal der gå af fagbevægelsens historie, før en kvinde når så langt i anerkendelse. Det hverv har hun til 1975, hvor hun falder for aldersgrænsen. Derefter udnævner forbundet hende til æresmedlem. Som forbundsformand er hun særligt interesseret i to spørgsmål: Hun ønsker sambeskatning fjernet. Og mere deltidsarbejde på arbejdsmarkedet. "Sambeskatningen er uretfærdig mod de almindelige arbejdende kvinder. Det må være enklere, hvis alle mennesker betaler skat efter, hvad de tjener, og ikke om de er gift eller ej", siger hun i et avisinterview i 1964. Og deltidsarbejde er også en hjertesag for hende. Noget der ikke gør hende populær i fagbevægelsen. Men hun er ikke selv i tvivl: "Jeg er ikke sikker på, at det alligevel ikke vil være en fordel for arbejderbevægelsen og for dens kvinder, hvis de i perioder fik lejlighed til at have færre arbejdstimer ". I 1971 nedsætter LO et ligelønsudvalg. Der er bare det finurlige ved udvalget, at det udelukkende består af mænd. Den går ikke, og Ella Jensen er snart et energisk medlem af udvalget. I 1975 trækker hun sig ud af dansk fagpolitik på grund af alder.

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies