Efter 2. Verdenskrig blev økonomien i den Socialistiske Sovjetrepublik Letland og i hovedstaden Riga organiseret efter Sovjetunionens femårsplaner, som blev centralt vedtaget på det sovjetiske kommunistpartis kongresser.    

I begyndelsen af 1960erne fokuserede det Sovjetiske Statslige Planlægningsråd på opbygningen af storskala-industri. De lettiske befolkningsressourcer slog ikke til. Derfor hentede fabrikkerne arbejdskraft i de sovjetiske naborepublikker, især i Rusland og Hviderusland. Det førte til en stærk befolkningsstigning i Riga. Det baltiske militærdistrikt havde desuden hovedsæde i Riga, og mange soldater slog sig ned i byen efter endt tjeneste. 

Lejligheder blev opført i et antal, som ikke fulgte med udviklingen inden for industrien. Dette førte til boligmangel. Når lejlighederne blev fordelt, fik de afmønstrede soldater og nyankomne arbejdere, som ellers boede på sovesale, førsteret.  

Montering af en 5-etages præfabrikeret boligblok i et boligområde i Jugla, 1961. Rigas Museum for Byhistorie og Navigation.                                    

Massebyggeriet af boligblokke i Riga begyndte i 1960erne. Ensartede standardprojekter, som blev udarbejdet i Moskva af det Sovjetiske Centrale Forskningsinstitut for Projekteringen af Eksperimentalbyggeri, dannede grundlag for de ny boligblokke. Rigas arkitekter tilpassede dem til de lokale forhold ved fortsat at designe lejlighederne.

Planlægningsrådets centrale kontrol med byggeudgifter, materialeanvendelse, arealer og rumfang begrænsede variationen i bygninger og lejligheder. Man holdt sig til enkle arkitektoniske løsninger og neutralt udseende former. De nye boligblokke blev opført i byens øde, ikke færdigt udbyggede udkantsområder.

En lejlighed i en præfabrikeret boligblok blev den mest almindelige boligtype i Riga.

Efterkrigstidens økonomi og hastige vækst
For at sætte gang i økonomien efter 2. Verdenskrig indførte man statslån i Sovjetunionen. Et lån udstedt efter 1958-planen skulle først betales tilbage mellem 1974 og 1990.

Efterkrigstidens økonomi og hastige vækst 

For at sætte gang i økonomien efter 2. Verdenskrig indførte man statslån i Sovjetunionen. Et lån udstedt efter 1958-planen skulle først betales tilbage mellem 1974 og 1990. 

“Lad os konsolidere fædrelandets styrke med et nyt lån! Tegn et statslån til udviklingen af Sovjetunionens økonomi”. Plakat: V. Viktorovs. Moskva, 1951. Rigas Museum for Byhistorie og Navigation. 

Mellem 1945 og 1990 steg Rigas befolkningstal næsten til det firedobbelte fra 226.200 til 911.800 indbyggere. Behovet for at hente arbejdskraft fra andre Sovjetrepublikker var planlagt bevidst ved at etablere nye industrivirksomheder og udvide de gamle.


Opførelsen af præfabrikerede boliger – ornamentets fald
I 1954 blev det på den sovjetiske arkitektkongres besluttet at give afkald på dekorationer på bygningsfacaderne, eftersom det nedsatte opførelseshastigheden.
I 1958 blev produktionen sat i gang på Rigas fabrik for elementer til præfabrikerede boliger.
I begyndelsen blev de præfabrikerede boliger stadig opført med hovedvægge i mursten og bærende konstruktioner i plader af armeret jernbeton. 

Det færdige produkt fra Rigas fabrik for elementer til præfabrikerede boliger, 1962. Rigas Museum for Byhistorie og Navigation. 

Boligområder i Riga

Det vigtigste kriterium for byggeriet var kvantitet, dvs. antallet af opførte kvadratmetre. Kvalitet var af sekundær betydning.
De lokale myndigheder havde kun anvisningsret til 16.000  (64 %) ud af 25.000 lejligheder, som blev opført i Riga mellem 1986 og 1989. Resten blev fordelt til særligt privilegerede, for eksempel partimedlemmer eller militærfolk.
Ensartet standard-design med 5-, 7- eller 12-etagers bygninger dannede grundlag for konstruktionerne.

Boligområde i Mezciems, 1982. J.Sturmanis, Rigas Museum for Byhistorie og Navigation. 

Konstruktionsarbejdet
Byggefaget kunne læres på Den Tekniske Byggehøjskole og på syv tekniske erhvervsskoler i Riga. De nyankomne arbejdere fra landet blev sat til at klare det ikke-faglærte arbejde. 

Rådgivende ingeniør Jazeps Strelcs. Plakat: E. Spuris, 1976. Rigas Museum for Byhistorie og Navigation.

Den første 12-etagers bygning blev opført under ledelse af ingeniør Jazeps Strelcs i Kengarags i Riga.

At få en lejlighed

I perioden fra 1951 til 1990 blev 273.746 lejligheder opført i Riga (totalt gulvareal: 10.704.800 m²).
Selv om enhver borger ifølge den sovjetiske forfatning havde ret til en bolig med moderne bekvemmeligheder, måtte man stå på venteliste i årevis for at opnå en lejlighed.
Når man som indbygger i Riga endelig modtog en lejlighed, var den gratis og helt færdig indvendig.

Anbefalede opstillinger for møbelsæt i standardlejligheder. Illustration fra kataloget “Møblér den nye lejlighed”, 1971. Rigas Museum for Byhistorie og Navigation.

I 1960erne var små standardlejligheder med et samlet areal på mindre end 40 m2 typiske.
Samme møblement kunne anvendes til en række typer af lejligheder.
Møbelprojekter blev designet af Centralkontoret for Projekter, Konstruktion og Teknologi under Ministeriet for Træbearbejdning i Den Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik.

Fest, 1970. Privat foto.

Tiden
Letland og præfabrikerede boliger i Riga 

• 1946: Rigas Elektriske Maskinfabrik grundlægges
• 1949: Det Lettiske Kommunistpartis 1. Partikongres (Efter krigen)
• 1951: Rigas 750 års jubilæum
• 1955: Vedtagelse af total byudviklingsplan for Riga
• 1957: Opførelsen af den første skyskraber i Riga (Huser i dag Det Lettiske Videnskabsakademi)
• 1958: Opbygning af det første område med præfabrikerede boligblokke Agenskalna priedes (“Agenskaln Fyrretræerne”)
• 1963: Riga Vognbygningsfabrik fuldender monteringen af Sovjetunionens første diesel jernbanetog
• 1970: Riga tildeles med Lenin-Ordenen
• 1975: Første udsendelse i farver i Rigas TV
• Nov. 1, 1989: 1. internationale fly fra Riga Lufthavn til Stockholm via Tallinn
• 1991: Sovjetunionens højesteret anerkender Letlands, Litauens og Estlands uafhængighed