Kilder

Enkelte arkivalier er også tilgængelige som fuldtekstdokumenter:

Søg i arkiv- og bibliotekssamling

ABA: Arkiv- og Bibliotekssystem
Forside Artikler Arbejderhistorie Latteslave i pisserenden
Latteslave i pisserenden Udskriv Email
Mandag, 04. juni 2012 15:06

af Hans Uwe Petersen

En gruppe unge har under navnet Workforce startet et initiativ, der skal skabe forståelse af vigtigheden i at samle sig i fagforeninger.

Den 17. maj gennemførte Workforce en bannerdropaktion dels fra motorvejsbroen Lyngbyvej/Kildegårdsvej og på Frederiksborggade ved Nørreport 17. maj med parolen "Elsker du at stå op i 10 timer? Nej vel. Og så uden pause. Så meld dig ind i en traditionel fagforening!"


WorkForce Bust Your Boss

Bannerdrop på Nørreport

Se filmen fra bannerdrop aktionen 17.5.2012


På en flyer skriver gruppen under overskriften 'Latteslave i pisserenden?' blandt andet:"Får du ikke tillæg ved aftenarbejde? Har du ikke en kontrakt? Ved du, hvornår du får fri, når du møder på arbejde?...Kan du nikke genkendende til ovenstående, så vil Work Force opfordre dig til at sige nej til urimelige arbejdsforhold...det er en sweet deal at sikre arbejdsrettigheder via en overenskomst - og med en traditionel fagforening i ryggen er du godt sikret..." Samtidig rummer flyeren et minileksikon, der forklarer begreber som fagforening, overenskomst og den danske model.

I et læserbrev i Information skriver en af gruppens medlemmer under overskriften 'Unge i LO': "Under trepartsforhandlingerne bør vi støtte de traditionelle fagforeninger. Mentaliteten blandt unge er, at fagforeninger er noget kedeligt noget, som vores forældre kæmpede for.
Det er dog klart, hvor vigtige de traditionelle fagforeninger er. LO’s medlemstal daler, mens unges rettigheder krænkes på arbejdspladserne som aldrig før.
Ser man på 3F’s medlemsflugt, som fra december 2010 til december 2011 var 22.224 medlemmer, er det virkelig paradoksalt. Synes unge det er sjovt at arbejde gratis på prøvevagter, eller at møde på arbejde uden garanti for, hvornår de har fri?
Nej, naturligvis ikke, men manglende lovgivning betyder, at de ikke har noget valg, når de ikke organiserer sig i traditionelle fagforeninger, der kæmper deres sag og indgår overenskomster med arbejdsgiverne."


WF: Workers toilet Alle arbejdere fik tæsk undtagen Noah, han var med i FOA Er du til pisk? - Nej vel. Meld dig ind i en fagforening


Under Maybeats 2012 arrangementet på Krogerup Højskole pinselørdag, var Workforce tilstede med boden 'Workers toilet', der var pyntet med lokums-graffiti omkring nødvendigheden af at organisere sig fagligt.

Læs mere på Workforce-gruppens Facebook-side.

Senest opdateret: Mandag, 04. juni 2012 15:07
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies