Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Forside Nyheder Sommer på Arbejdermuseet
Sommer på Arbejdermuseet Udskriv Email
Arbejdermuseet byder på oplevelser og aktiviteter for både børn og voksne i skolernes sommerferie 2. juli - 12. august (uge 27-32).
 
Hos pantelåneren i Børnenes ArbejdermuseumKan du undvære din dyne?
I Arbejdermuseets nye børnemuseum kan børn og voksne lege i en by anno 1932 og komme tæt på arbejderbørns hverdag.  
Leg købmand, tag en tur på budcyklen eller på arbejde som flaskeklarerer. Du kan også se eller gense Sonja fra Saxogade eller finde ud af, hvor mange penge du kan låne i bytte for din dyne. Man må håbe, du får råd til at købe den tilbage fra pantelåneren inden vinter!
I børnemuseet er der masser af gammelt og hjemmelavet legetøj. Hvis du får lyst til at lave dit eget, kan du gå op i den gamle skolestue og lave en kludedukke.

 
En tur gennem fortiden  
Med en flip-flapper i hånden kan man følge Rigborg, et helt almindeligt arbejderbarn, gennem museets udstillinger og til sansereolen, hvor man kan gå på opdagelse i hemmelige og spændende skuffer fyldt med spor efter fem forskellige arbejderbørn.
Der er også mulighed for at gå på skattejagt rundt i udstillingerne. Skattejagten findes både i en udgade for børn og i en udgave for voksne.

Kender du Kooperationen?
Husker du mælken fra Enigheden, øllene fra bryggeriet Stjernen eller Rutana rugbrød?  
Måske er du kunde hos Arbejdernes Landsbank eller har forsikring hos ALKA?  
I en lille udstilling på balkonen i Arbejdermuseets festsal kan man frem til november opleve lidt af historien om Kooperationen, der netop i år fejrer sit 90 års jubilæum, samtidig med at FN har udnævnt 2012 til Det kooperative År.
I udstillingen kan man bl.a. se en serie malerier malet af Erling Frederiksen i anledning af bryggeriet Stjernens 50 års jubilæum i 1952 samt se eksempler på produkter og reklamer fra en række vidt forskellige kooperative virksomheder.  
 
Lidt til maven - i historiske omgivelser
Er der behov for at hvile benene og stille sulten, kan der købes kiksekage og kaffe med Rich’s i Arbejdermuseets egen kaffebar, indrettet som i slutningen af 1950’erne.   
I Café & Øl-Halle ”1892” bydes der på mad og Stjerne Pilsner.
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies