Kilder

Enkelte arkivalier er også tilgængelige som fuldtekstdokumenter:

Søg i arkiv- og bibliotekssamling

ABA: Arkiv- og Bibliotekssystem
Forside Artikler Artikler om samlingerne Bygningskonstruktørerne ser frem mod 50-års jubilæet
Bygningskonstruktørerne ser frem mod 50-års jubilæet Udskriv Email
Skrevet af Jesper Jørgensen   
Tirsdag, 24. februar 2015 13:34

I anledningen af en flytning til nye lokaler i Ny Kongensgade i København og et kommende 50-års jubilæum næste år har Konstruktørforeningen fået sikret langtidsbevaringen af deres arkiv hos ABA i Taastrup.

Efter ompakning og ordning af papirerne drejer det sig nu om 132 arkivkasser, der dækker tiden fra foreningens oprettelse i 1966 og helt frem til 2012. Arkivet består af dokumenter fra foreningens forretningsudvalg, bestyrelse og generalforsamlinger samt papirer fra udvalg, overenskomstforhandlinger og særlige initiativer som fx Byggefagligt Forum, hvor bygningskonstruktørerne mødtes til kongresser om vigtige emner inden for faget.


Konstruktørforeningen  DB 1988


Arkivet dokumenterer historien om en mindre standsforening, der voksede og udviklede sig til en moderne FTF-fagforening, der varetager et stigende antal organiserede bygningskonstruktørers interesser på et til tider turbulent arbejdsmarked.

Den historie skal fortælles og - inden jubilæet i 2016 - skrives af cand.mag. Anna Krogh Søndergaard, der er tidligere studentermedhjælper på Arbejdermuseet.

"Det er virkelig fedt at skrive om en fagforening, der på bare 50 år er vokset fra at være tre ildsjæle til de over 7.000 medlemmer, der er i dag. Foreningens historie er spændende, fordi den i kraft af konstruktørens rolle som planlægger og koordinator afspejler byggeriets udvikling, og dermed fortæller et stykke danmarkshistorie. Ved at dykke ned i arkivmaterialet får jeg indblik i, hvordan murstensbyggeriet, elementbyggeriet og det fossilfrie og digitale byggeri i dag har indflydelse på, hvordan man som fagforening har organiseret sig.”


DB 1990  Marmormolen Anna Kirstine Krogh Søndergaard


Arbejdermuseet & ABA ønsker Anna Kirstine Krogh Søndergaard og Konstruktørforeningen held og lykke med arbejdet og ser frem til fejringen af foreningen.

Se en oversigt over arkivet eller se Konstruktørforeningens udgivelser i ABA's bibliotek.

Læs mere om foreningens historie på Konstruktørforeningens hjemmeside.

Senest opdateret: Mandag, 07. september 2015 09:58
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies