• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size

Søg i Plads til os alle




Udvidet søg
Personer Gamburg - J. C. Jensen
Persongalleri 2 - Dr. H/Parvus
Artikel indeks
Persongalleri 2
Inger Gamburg
Paul Geleff
Oskar Hansen
Dr. H/Parvus
Poul Henningsen
Peter Holm
Emil Hornemann
Christian Hørdum
Ella Jensen
Jens Christian Jensen
Alle sider
Dr. H/ParvusDr. H./Parvus - Alexander Israel Lasarevitj Helphand er født i 1867 i Hviderusland og vokser op i Odessa. Han studerer nationaløkonomi i Schweiz og slutter sig til det tyske socialdemokrati, hvor han under navnet Parvus bliver en berygtet polemiker. I 1900-02 bliver bladet ISKRA, der har Lenin i redaktionen, fremstillet i Helphand´s lejlighed i Schwabing. Da den første russiske revolution bryder ud i 1905, deltager Helphand aktivt med det resultat, at han dømmes til tre år i Sibirien, hvorfra han flygter i 1906. Fra 1910-15 er han i Tyrkiet, hvor han tjener en millionformue ved at formidle tyske leverancer til den tyrkiske regering. Men Helphand forbliver socialist. Da 1. verdenskrig bryder ud, ser han den, ligesom Lenin, som en revolutionær mulighed.

Dansk finansiering af revolution
Fra 1915 og fire år frem befinder Helphand sig i København, hvor han kommer i kontakt med Karl Kiefer, der leder Arbejderkul. Helphand har i København dannet kompagniet Handels- og Eksportkompagniet A/S. Kiefer og Helphand etablerer et samarbejde, hvor Helphand er bindeledet mellem Arbejderkul og de tyske kulleverandører under den 1. verdenskrig. Men handels- og Eksportkompagniet har også andre forretninger kørende. Det importerer medicin og medicinske instrumenter fra Tyskland i store mængder og eksporeter disse varer til Rusland. Begge lande er krigsførende, og både importen og eksporten af disse varer er ulovlige. Men de danske myndigheder ser gennem fingrene med handlerne, da Helphand er garanten for den danske kulleverance til Arberjderkul. Men det gør den danske presse ikke. Avisen "København" har opdaget sammenhængen mellem Arbejderkul og den russiske revolution. Og de er klare i deres analyse af Helphands rolle i den affære. I en større artikelserie påpeger de gang på gang, at Helphand er et tvivlsomt bekendtskab. En russisk-jødisk finansmand, der er socialist, agent for Tyskland og privat ven med Lenin, hvis revolution han støtter med danske arbejderpenge.

Jens Olsen ur
Da 1. verdenskrig nærmer sig sin afslutning begynder Parvus at planlægge oprettelsen af en kæde af socialistiske aviser og tidskrifter i Rusland. Men Helphand er uønsket i Rusland efter revolutionen. Lenin ønsker ikke, at han kommer dertil, og forbyder hans indrejse. Helphand bliver rasende, og i et hysterisk sammenbrud vender han sit had og energi mod alt det, han tidligere har kæmpet for: Lenin og bolsjevismen. Rusland skal ødelægges. Bolsjevismen skal ødelægges - da Helphand nu ser den som en russisk pervertering af socialismen. Det socialdemokratiske Europa skal forenes mod den russiske fare, han selv har været med til at opbygge. Ingen lytter til ham mere. Han er ikke nyttig for noget land eller politisk bevægelse. Han forlader Danmark i 1918 og slår sig ned i Schweiz. Hadefuld og bitter. Men han får endnu en hilsen fra Danmark i 1919. Som tak for indsatsen forærer DsF Helphand et kostbart ur konstrueret af Jens Olsen. Det er Stauning, der skriver takkebrevet til Helphand i forbindelse med overrækkelsen af uret: "Kære ven og partifælle!..." Han dør af hjerteslag i sin villa i Schwanenwerder, en forstad til Berlin, i 1924 - samme år som Lenin. Han er mangemillionær, men efterlader sig intet udover et kostbart hus fuldt af dyre møbler og tomme skuffer. Hans formue er der ingen der kan opspore.


 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies