Fangelejren i Tammerfors
Den danske finlandsfrivillige på hvid side, løjtnant C. Borre Larsen, som var en af lederne af fangelejren Sveaborg ud for Helsingfors beskrev sit ubehag ved "at komme ind i Kasernerne, vandre ad disse lange, møke Gange, paa hulslidte Trapper, forbi stinkende Klosetter og ind gennem denne Uendelighed af Rum, hvis klumre Luft næsten tog Vejret fra en, fyldt som den var med Dunster fra disse mange smudsige Kroppe, med Brænderøg og Lugt af Kaal."
Borre Larsen forsvarede dog forholdene, som han mente var blevet bedre. Han bemærkede hertil, at "når der imidlertid stadig i visse fremmede Kredse, som overhovedet ikke kender Forholdene, tales om, at Fangerne lider Nød, maa man for det første erindre, dels at disse ikke er almindelige Krigsfanger, men franctireurs, internationalistiske Forrædere, der rejste væbnet Modstand mod deres Fædreland og sluttede sig til en fjendtligsindet Magt just i det Øjeblik, deres Land havde behøvet alle Kræfter for at fri sig fra denne Magts Aag; dels, at den almindelige Tilstand i Landet er en saadan, at selv Arméen, for ikke at tale om den civile Befolkning, lider Mangel paa det allernødvendigste."... Efter at have oplistet de rødes forbrydelser konstaterede Borre Larsen: "Man maa ikke fortænke Samfundet i, at det yder Retfærdighed mod disse Slyngler. En hurtig Død ved Skydning er vel ikke for streng en Straf for den Slubbert, der under frygtelige Pinsler har omkommet halve Snese af sine Landsmænd."
Ukendt fotograf
© Erich Reichenbers samling, Krigsarkivet / Vapriikki Photo Archives, Tampere
Stop slideshowStart slideshowGenopfrisk

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies